Fanø Nordsøbad. Illustreret Tidende, søndag 21. august 1892Stykker til Fanøs kultur > Fanø skildret i Illustreret Tidende 1860-1921 > Fanø Nordsøbad 1892
|
 På stranden ved Fanø Nordsøbad. Tegnet af Knud Gamborg gengivet i Illustreret Tidende 21. august 1892.  Kurhuset skal tage konkurrencen op med etablissementerne på Føhr og Sylt Nå, efter jyske forhold er det jo også et ret betydeligt foretagende, selv om det ikke er så overvældende, som man på forhånd er tilbøjelig til at tro. Foreløbig har det et temmelig ufærdigt præg over sig, og det er vel et spørgsmål, om etablissementet som sådant ikke havde stået sig ved at vente med åbningshøjtideligheden til næste år, når de projekterede logihuse og øvrige bygninger forhåbentlig er opført og det hele anlæg noget mere fremskredet, end det for øjeblikket er. Nu er et temmelig stort og kostbart apparat sat i bevægelse for at betjene et forholdsvis ringe antal gæster. På selve Kurhuset og et par småvillaer i nærheden er der kun plads til ca. 80 liggende gæster, og der skal vel mindst tre gange så mange til, for at driften skal kunne betale sig, og for at der skal kunne udfolde sig et virkeligt badeliv, som kan fylde noget i de store omgivelser og tage konkurrencen op med etablissementerne på Føhr og Sylt. Men de Hamburger Grosserere, der har sat deres penge i foretagendet, har formodentlig også ønsket, at det allerede i år skulle begynde sin virksomhed, og da de selv kommer til at betale fornøjelsen, kan man jo gerne unde dem den. Tarvelige danske opvartere – de flinkeste og behageligste opvartere er tyske Det er i øvrigt styrelsen om at gøre så stærkt som muligt at betone, at det er et dansk badested. Der er anbragt så mange danske flag som muligt på bygningen og ved stranden, der er en statelig dansk portier (den fra sin Kongofærd bekendte skibskaptajn Martini), en dansk læge, en dansk tilsynshavende direktør og nogle tarvelige danske opvartere; der spilles et passende antal danske nationalmelodier af et passende orkester fra Haderslev, badebetjentene er danske og hestene også. Derimod synes den overvejende del af gæsterne at være tyske – i det mindste lægger man som dansk mest mærke til dem – de flinkeste og behageligste opvartere er tyske, den administrerende direktør er tysk, kokkene er tyske, stuepigerne ligeledes, og de fleste blade i læseværelset kommer også "darausen" fra. Hvorfor man nødig vil være dette bekendt, er for resten ufatteligt. Thi dels er jo etablissementet startet for væsentlig tyske penge, og dels må det basere sin eksistens hovedsagelig på besøg fra Tyskland. Den store mængde af danske badegæster får man ikke til at gå til Fanø og depensere en halv snes kroner om dagen pro persona, når de kan lægge sig et dusin andre steder ved Vesterhavet for 2-3kroner. og have det godt, om end ikke så godt som på Kurhuset. For man har det godt der – det kan ikke nægtes. Man spiser godt, og man sover godt (når man da ikke er så uheldig at få just nr. 17, hvor der på grund af en skorstens nærhed er en 30 grader dag og nat). Værelserne er elegant monterede med tykke tæpper, svære gardiner og fortrinlige senge, alt sammen tysk fabrikata af bedste slags. Køkkenet er første klasses; men efter sigende skal også den ene kok tidligere have været hos den tyske kejser, den anden hos den russiske; deres mad vil i hvert fald kunne smage selv en kejsergane. Dertil serveres den elegant og til rimelige a la carte-priser, omtrent som i de bedste københavnske restaurationer. Kun kaffen er slet – også på sin tysk. Bygningen er ikke noget mesterværk i arkitektonisk henseende Bygningen, der er opført af en hamburger arkitekt, er ikke noget mesterværk i arkitektonisk henseende, men opfylder forhåbentlig sin bestemmelse i andre. Den ligger på en jævnet klitbanke med den store, åbne strand bredende sig foran den til begge sider. Og stranden og havet er over al kritik. Selv om civilisationen sætter sine spor på det stykke af stranden, der ligger lige for Kurhuset, i form af klodsede kube-badestole og alle slags volde og grave, som barnlige badegæster morer sig med at opkaste i sandet, ikke at tale om badegæsterne selv, så behøver man dog ikke at gå mange hundrede skridt langs stranden mod nord eller syd, forinden man er borte fra det hele og ganske ene med den store, dejlige natur. En herlig livsbekræftelse på en smuk sommerdag at søge rav Og når man har taget sit bad og spist sin frokost, kan der næppe tænkes nogen herligere livsbekræftelse på en smuk sommerdag end at søge rav og andre mærkværdigheder langs Fanø-kysten og se ud over det store, store hav, hvis lange bølger kommer rullende så blidt og fredeligt ind over den flade strand, hvor vandet snart kommer listende så lumskelig op efter i flod og snart viger gækkende tilbage i ebbe. Der er ikke mange overophidsede nerver, som ikke skal falde til ro under dette arbejde, der har den behagelige ejendommelighed, at man aldrig bliver færdig dermed og aldrig bliver træt deraf. Nordby har fået flere kvasi-flotte huse Den, der så Fanø sidst for nogle år siden, inden anlægget af Kurhuset begyndte, vil nu nok synes, at meget er forandret derovre og ikke alt er forbedret. Den elskværdige befolkning begynder at få fornemmelser af et modsætningsforhold mellem sig og "badegæsterne", der mere og mere forekommer Fannikerne kun at være et bekvemt og let middel til at tjene penge ved. De har efterhånden ganske godt lært at lade sig deres små venligheder betale, og de takserer dem ofte ret rigelig. I de tarvelige hoteller i Nordby forlanger man en pensionspris af 5 kr. og byder en middag som: rismelsgrød, frikadeller, lammesteg og rødgrød. Man tænker vel som så, at kan der betales 8 kr. i Kurhuset, kan der sagtens betales 5 kr. i "Færgegården". På samme måde går det med alt, hvad man ellers skal have ekstra som vogne, både o. lign. Badeanstalten har drevet priserne uforholdsmæssigt i vejret. Også på andre områder spores udviklingen i moderne retning. Nordby har fået sig et missionshus tæt ved siden af kirken, en stor realskole og flere kvasi-flotte huse og villaer midt inde i vrimlen af de gamle hyggelige fanøgårde med deres blanke ruder og venlige småhaver. Fannikerne er stolte af disse røde murstensbygninger, som de er stolte af det "storartede" Kurhus, i hvis stukklædte festsal de sidder søndag aften og drikker øl fra fad til Haderslev-orkestrets toner. I sådanne europæiske omgivelser synes de selvfølgelig, at deres fannikedragt ikke passer rigtig, og flere og flere lægger den, så at det næppe vil vare mange år, inden den helt forsvinder ril skade for staffagen i øens ejendommelige landskab. Også det har for resten forandret sig, hvad stykket mellem Nordby og stranden betræffer. Man husker den gamle vej, der snoede sig tung og trættende, ofte med foddybt sand mellem vilde klitter, hvor sandet føg en i møde og fyldte både næse og øren, ikke at tale om sko og lommer. Klitterne dukker hovederne under al den civilisation Hvor et bad fra åben strand smagte godt oven på en sådan vandring og så efter badet et stykke tørt smørrebrød og en bitter i den gamle badepavillon inde mellem klitterne! Nu kører man ad en bred, makadamiseret [asfalteret] og magelig vej lige ud til Kurhuset, og klitterne til begge sider dukker ligesom hovederne under al den civilisation og kultivering. Markerne er hegnede med pigtråd, et sted er der anlagt en handelsgartnerhave med blomsterudsalg, og i en villa tæt ved Kurhuset er der modemagasin med spejlglasruder og friserede bodsvende. Men nede på stranden under et dansk flag, der smælder lystigt i vinden, har en tysk grossererfamilie bygget sig en hel lille borg af badestole omgivne af en høj sandvold, og oppe på Kurhusets veranda står etablissementets inspektør og glæder sig ved synet af de to nationaliteters fredelige forening; i virkeligheden er dette syn også ganske betegnende for det udviklingsstadium, på hvilket Fanø Nordsøbad for øjeblikket befinder sig. 
Noter og kilder
|
 Den anden artikel om Fanø Nordsøbad blev trykt i Illustreret Tidende den 21. august 1892.
 Krinolineklædte herskabsdamer med parasoller promenerer på stranden og børnene leger i deres fineste puds. Udsnit.
|
|
Publiceret 12. marts 2006. Opdateret 1. februar 2007. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk. |
|