Gravsten fra 1780 med Sønderhos to båker, en smakke og en kirke

Gravsten fra 1780 med Sønderhos to båker, Thomas Sonnichsen Møllers smakke og en kirke

Gravstenen over skipper Thomas Sonnichsen Møller (1717-1780) ligger i dag på gulvet inde i Sønderho Kirke. Foruden skibet, som er en smakke, der ligger fortøjret til kirken til venstre, ses bag skibet de to båker, som markerede indsejlingen til Knude-Dyb. De to båker har i modsætning til en del andre illustrationer en forbavsende naturtro gengivelse både hvad angår selve stilladset og de to karakteristiske femkantede mærker, ligesom den højeste båke også er forsynet med vindfløj. Fotos © Per Hofman Hansen 2006.

Er afbildningen af de to båker autentiske?
Hvor autentisk er afbildningen af de to båker? Meget taler for, at den er så god som det er muligt, når det skal ske på en sten. De to båker i Sønderho var dem, der var nærmest Tjæreborg. Det skyldes at sejlads i Knudedyb (fra Sønderho mod Tjæreborg) udelukkende har været lokalt og med fladbundede skibe, som man i forbindelse med last og losning lod "strande" for så ved ebbe at køre med vogne ud til skibet. Da man fra Sønderho kan se kirkerne på fastlandet og da båkerne i kraft af deres placering har været på højde med et kirketårn, har man også kunnet se dem fra Tjæreborgs nærmeste omegn.
Gravstenen, der måler 198x86 cm, er fremstillet af mørkegrå kalksten og er oprindelig signeret af Frands Bastiansen fra Tjæreborg og efter bestillerens ønske udsmykket med forbillede i hans fars, Bastian Andresen Slesvigs gravsten for afdødes farfar, skipper Sonnich Jensen Møller, hvis gravsten også findes i Sønderho Kirke.
Indskriften, hvis tekst er gengivet i spalten til højre, står med versaler (navnene dog med en skriveskriftlignende kursiv) indhugget i relief. Toppen af gravstenen er dekoreret med en stubmølle omgivet af to engle, hvor den ene holder møllestjerten i den ene hånd og en krone i den anden. Den anden engel drejer møllens vinger.
Gravstenens motiver henviser naturligvis til skipperens erhverv, en tradition der ofte ses på gravminder fra bla. Rømø, Föhr, Sylt og Amrum.

Thomas Sonnichsen havde købt sit skib i Holland

Uddrag af N.M. Kromanns liste over skibe hjemmehørende i Sønderho i slutningen af 1700-tallet:
Smak "De Vrou Dorthea Kirstine", købt i Holland 1771, ført af Jeppe H. Pedersen, død 1824.
Tjalk "Mette", 13 Læster, købt i Holland 1761, ført af Niels J. Schipper, død 1788.
Tjalk "Anne", 13 Læster, bygget i Sønderho 1761, ført af Jens J. Sonnichsen, død 1810.
Kuf "Anne Cathrine Marie", 9 Læster, bygget i Holland 1737, købt som ældre skib, ført af Thomas Sonnichsen, død 1780.
Tjalk "Der Sieger van Otien", 10½ Læster, købt i Holland 1776, ført af Jens Svendsen, død 1785.
Tjalk "Enighed", 11 Læster, bygget i Holland 1739, købt 1789, ført af Jørgen Thomsen Krøger, død 1806.
Smak "Die Liebe", 6½ L., bygget på Elben 1784, ført af Poul Thomsen, død 1829.
Smak "Die Gerichtichkeit", 10 L., købt i Holland 1792, ført af Søren Thomsen, død 1825.
Skibenes antal fordeler sig i øvrigt på listen således: Tjalke: 14, smakker: 13, kuffer: 6, galeaser: 2, jagter: 1.

Efter ovenstående liste burde gengivelsen på gravstenen altså være netop den hollandske kuf "Anne Cathrine Marie", som Thomas Sonnichsen havde købt som et ældre skib bygget i Holland i 1737. Men det stemmer ikke.

Skibet på gravstenen er en smakke
Alle detaljer viser, at der derimod er tale om en smakke, der sammen med tjalken, everten, kuf'en, jagten og galeasen hører til blandt Vadehavets klassiske fragtskibe. Den er en rigtig vadehavssejler, der som everten og tjalken er velegnet til at gå tæt ind under kysten ved højvande og laste og losse ved lavvande. Læs mere om denne meget interessante skibstype...

Nej, det er heller ikke Sønderho Kirke
Kirken er ikke Sønderho Kirke, hverken den i 1782 nedbrudte kirke eller den nuværende. "Ved nedrivningen i 1782 bestod den af et langhus, muligvis fra senmiddelalderen, som i 1716 var forlænget mod øst og i 1738 udvidet mod nord med to "kviste". Disse tilbygninger afløste en ældre kvist samme sted, vistnok fra 1668. Foran syddøren var et lille våbenhus. Murene var af teglsten, og tagene var tækket med tegl. Kirken var orienteret øst-vest og havde ikke noget tårn; klokken hang i et tømret klokkehus på kirkegården" (Danmarks Kirker).
Det er svært at vurdere produktionstiden for gravstenen sammenholdt med en eventuel viden om at en ny kirke var undervejs. Hvorledes ville byggeriet påvirke placeringen på kirkegården? Ét er dog sikkert, det er heller ikke den nye kirke der er vist, for den har heller ikke tårn.
Det er altså Frands Bastiansens opfattelse af en kirke vi ser. Som bosiddende i Tjæreborg bestyrkes denne antagelse dels af kirken i Tjæreborg og dels af kirken i nabosognet Sneum.
Den mest markante forskel er forskellen på tårnets tag. Både Tjæreborg og Sneum kirkers tårne har sadeltag, hvis ryg ligesom skibets og korets vender øst-vest. På gravstenen vender ryggen nord-syd, som kan være valgt, da den med stenens begrænsede detailleringsmuligheder giver et bedre visuelt indtryk af et tårn.

Skipper Thomas Sonnichsen blev sidenhen møller
Da Thomas Sonnichsens far døde i 1760 arvede han halvdelen af faderens mølle. Efternavnet Møller tog faderen i øvrigt til sig, da han efter at have sejlet, gik i land og blev - møller. Møllen ses gengivet både på faderens gravsten og Thomas Sonnichsens egen gravsten (se øverst her på siden). Der er tale om en stubmølle, hvis vinger drejes rundt af en engel, mens en anden engel drejer møllens stjert op mod vinden. (Kromann, II, s. 77-79).

Noter og kilder

1 læst eller commercelæst (= 150 kubikfod) svarer til omkring 2600 kg. Kuf'en kunne med andre ord laste mellem 20 og 25 tons.
Danmarks Kirker. Bind 19. Ribe Amt: 3. bind, 22. hefte: Kirkerne i Guldager, Nordby og Sønderho. Nationalmuseet 1991, s. 2188 ff. og s. 2204 ff
Anne Marie Grønnegaard: Sønderhoslægter 1630-1987. Glamsbjerg, 1988, bind 3, s. 1138.
P. Sonnichsen m.fl.: Slægten Sonnichsen og den dertil hørende slægt Thomsen af Sønderho på Fanø. Nykøning F., 1908, Tavle IV v. s. 72. (Gravstenens inskription).
Andreas E. Sonnichsen og Paula Laursen: Slægten Sonnichsen og de dertil hørende slægter Thomsen, Kromann og Brinch af Sønderho på Fanø. 3. rev. og forøgede udgave. Slægtsbogens Forlag, 1972.
N.M. Kromann: Fanøs historie (1934), bind I, s. 77-79 og bind III, s. 10-12.
Anna Marie Lebech-Sørensen: Sønderho Mølle. I: Sammes: Vindmøller og vandmøller i Danmark. Skib Forlag, 2004, s. 162-167.
Georg Albrecht Koefoed: Forsøg til en Dansk Søe Ord-Bog med Beskrivelse paa hver Ord og deres Benævning i det Frandske og Engelske Sprog [ca. 1782]. [Under redaktion af Jørgen Marcussen, Hans Jeppesen og Anders Monrad Møller]. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, 1993. 301 sider. (Søhistoriske skrifter; bind 17).
D.H. Funch: Dansk Marine-Ordbog. 2. Part. Kbh. 1852. Fotografisk optryk. Høst og Søn, 1976.
Tak til Jens Ebbe Thomsen, Hinnerup, for venlig bistand og gode råd hvad angår identifikation og beskrivelse af gravstenens kirke og skib.

Gravsten fra 1780 med to engle og Sønderho Mølle

Den øverste del af Thomas Sonnichsen Møllers gravsten i Sønderho Kirke.

"Her under hviler det som Døden kunde fælde af den i live ærlige og velfornemme nu i Døden salige Danne Mand Thomas Sonnichsen Møller, fordum erfarne Skipper med understående Skib i 17 År. Blev født til Verden d. 4. Octobr. 1717. Begav sig i Ægteskab d. 29. Octobr. 1741 med den ærlige og nu sørgelige Danne Kone Anna Peders Daatter Brinch, hvis Ægtehusbonde han var i 38 Aar 3 Maaneder og 2 Uger og imidlertid avlede tilsammen 3 børn, 2 Sønner og 1 Daatter ved Navn Sonnich, Peder og Karen, af hvilke den første Søn er i Herren bortsovet d. 28. Septembr. 1759, og døde d. 4. Febr. 1780 i hans Alders 62 Aar, 4 Maaneder og 11 Dage. Saa skal da denne Steen for Eftertiden være et Minde af en Mand, som levede med Ære. Naar Steen og Kalk af Tiid og Ælde tæres, skal hans Navn ey raadne, men staae blant de Froders Tal."

Biografiske data:
Thomas Sonnichsen Møller (* Sønderho i 4.10. 1717, død i Sønderho 4.2. 1780), skibsfører og senere møller.
Gift i Sønderho 29.10. 1741 med
Anna Pedersdatter Brinch (* Nordby 24.5. 1720, død i Sønderho 9.1. 1806).
Børn:
1. Sonnich Thomsen Møller (14.11. 1741 - 28.9. 1759).
2. Peder Thomsen (Møller) (25.10. 1744 - 5.4. 1816). Skibsfører og skibsreder.
3. Karen Thomsdatter (18.3. 1757 - 4.7. 1806).

En hollandsk smakke med det såkaldte ferrysejl, som var en særlig form for sprydsejl, der holdtes udspændt med den diagonalt stillede sprydstage. Læs mere om smakken som skibstype. (Efter Horst Menzel's Smakken, Kuffen, Galioten, 1997).

Thomas Sonnichsen Møllers stubmølle opført 1770. Den nedbrændte i 1894 og på stedet opførtes året efter den mølle, vi i dag kender som Fonden Gamle Sønderho's mølle. (Gengivet efter Kromann, II, s. 79).