Stykker til Fanøs kultur, natur og historie. Redigeret af Per Hofman Hansen

Skibsværfter og skibe på Sønderho Havn 1868

To skonnerter på skibsværfterne på Sønderho Havn. Udsnit af Emil Petersens kort over Sønderho Havn 1868
To skonnerter på skibsværfterne på Sønderho Havn. Udsnit af Emil Petersens kort over Sønderho Havn 1868
Øverst ses et udhus øst for østgavlen af "Rudolphs Minde", Øster Land 27 (matr. nr. 238). Derunder haver med små bede og de to skibe på skibsværftet og foran tømmeroptagstedet. Tallene på kortet angiver årstal for stormfloder og oversvømmelsernes dybde angivet i fod. Nederst muligvis et spil til at trække skibene i vandet eller op på land.

Skibene på kortet
Kortet, der er fundet i Handels- og Søfartsmuseets samlinger på Kronborg i november 2010, har jeg forelagt den maritimhistorisk kyndige og fhv. skibsfører Theodor Hansen i Esbjerg. Efter at have studeret kortet og dets detaljer nærmere har han udtalt følgende:

Om skibsværft og evt. bedding
  • Der er ingen synlig beddings-sliske eller løb. Nybygningerne har sandsynligvis skullet rulles ud til flydestand? Et tomt skib havde desuden ringe dybgang.
Beskrivelse af nybygningerne
  • Det østligste skib (nybygning B) er ikke med agterspejl, måske ej heller det vestlige.
  • Fra for ses palstøtten, fisk for ankerspil, luge eller kappe til kabelrum eller beboelse? Dernæst en meget lille lastluge, det var almindeligt dengang til søgående skibe, derefter sandsynligvis en forhøjelse af beboelsen agter, idet den ikke er ret høj over dækket, halvdæk derpå skylight styrepult med rat (det ser ikke ud til at det skal være med rorpinds styring).
  • Skibet skal formentlig rigges som "fore- and aft-skonnert", da stormasten er meget fremme i skibet og dermed beregnet til et stort storsejl. Skibet skal nok også forsynes med et rimeligt bovspryd. Typen var især i fart på Nordatlanten, hvor man mest brugte sletriggede skibe, sandsynligvis på grund af vejret, og så krævde det også en væsentlig mindre besætning.
Om tjalken spørger maritimhistorikerne endvidere:
  • "Hvorfor ligger tjalken der? Ligger den ved en bro, høfte eller lignende. Er den et vrag? - Det håber jeg at kunne svare på senere! Men lige nu kan jeg ikke rigtig tyde tjalken. Tilsyneladende har den ingen sidesværd påmonteret, det er nødvendig hvis den skal kunne sejle, idet den har helt flad bund. Begge sidesværd kan til gengæld ses på foto af modellen. Der er tilsyneladende ikke monteret mast med bom osv. Den virker derfor nærmest som en arbejdspram", udtaler fhv. skibsfører Theodor Hansen, Esbjerg.
Elementerne C og D
  • Den tegnede figur (C) i stranden neden for værftet kan udmærket være en nedgravet ankerplade af planker, en såkaldt ters, hvorpå der har været anbragt et spil som et gangspil eller en capstan til træk. Jeg har ingen svar på figuren til højre (D); det kan muligvis være en nedgravet bjælke til montering af kasteblok ved forhaling.
Tegningen af tjalken på Emil Petersens kort over Sønderho Havn 1868 Model af en tjalk, her dog uden monterede sidesværd
Tjalken, som på Emil Petersens kort ligger langs træpalisaderne neden for Toldkontrollørens hus ved Hønevejen, er en hollandsk sejlskibstype anvendt i kystfart fra omkring år 1600 og helt op til omkring år 1900. Den var udbredt i hele Vadehavsområdet, således også så langt nord på som ved Fanø.
Tjalken var et relativt bredt, fyldigt, rundgattet og fladbundet fartøj med sidesværd. Den var solidt bygget, beregnet til at sættes på grund, så den ved ebbe kunne lastes og losses med hestevogne. De enmastede fartøjer var oprindelig rigget med sprydsejl, senere med gaffelsejl og topsejl eller råtopsejl og 2-3 stagsejl til et bovspryd.

På nedenstående foto, som er taget fra Sønderho Havn i sydlig retning ses i det fjerne klitkammen Hønen. Forrest ses enkelte af digets store norske granitsten, og i midten resterne af det gamele palisadeværk. Formentlig det sted, hvor tjalken har ligget tøjret. Hønen og Høneengen set fra Sønderho Havn. Fotograf Sonnich Thomsen, Sønderho. Gengivet med venlig tilladelse fra Jens Ebbe Thomnsen, Hinnerup Hønen og Høneengen set fra Sønderho Havn. Fotograf Sonnich Thomsen ©, Sønderho. Gengivet med venlig tilladelse fra Jens Ebbe Thomsen, Hinnerup.
Noter
  • Tak til fhv. skibsfører Theodor Hansen, Esbjerg, for hans kyndige beskrivelser af skibene på Emil Petersens kort.
  • Palstøtte: Lodret tømmer, der støtter ankerspillets vandrette dele og holder låsepalen til spillet. Ofte er bovsprydet også fastgjort til palstøtten. J. Marcussen: Maritim ordbog.
  • Fisk: Fisken omkring spillet er det hul hvorigennem spillet gåer ned igennem dækket. Hvor der er et dobbeltspil, er fisken med løse planker til at tage op. J. Marcussen: Maritim ordbog.
Udsnit af Croquis af Kysten og den østlige Deel af Byen Sønderho. Tegnet af skibsbygmester Emil Petersen i Sønderho 1868.

Skitse af en for- og agterskonnert For- og agter-skonnert
"Skibet skulle formentlig rigges som en "fore- and aft-skonnert", da stormasten er meget fremme i skibet og dermed beregnet til et stort storsejl. Skibet skulle nok også forsynes med et rimeligt bovspryd".
a: Jager. b: Klyver. c: Stagsejl. d: Stagfok.
e: Fore-gaffeltopsejl. f: Skonnertsejl.
g: Store-gaffeltopsejl. h: Storsejl.
(Efter Carl Hansen: Vejledning til at kende sejlskibe, 1896.)
Model af hollandsk tjalk Model af hollandsk tjalk. På siden ses sværdet sådan som det f.eks. også findes på den fladbundede vadehavssejler, everten "Rebekka" af Fanø. Nyhedsbrevets klumme
Abonnér på mine nyhedsbreve om
Fanøs kultur, natur og historie
Modtag med mellerum en hilsen om ny viden og interessante historier om Fanø.
   

 


Arkiv med de første 20 nyhedsbreve
Arkiv med de følgende nyhedsbreve

Publiceret 1. december 2010. Opdateret 11. januar 2011. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk - Til forsiden.