Børnehjælpsdagen den 6. maj 1904
Illustreret Tidende gengav dette
fotografi i anledning af verdens første Børnehjælpsdag:
Fem fattige børn
Børnehjælpsdagen
Illustreret Tidende 1. maj 1904
Den 6. maj vil man rundt i København blive vidne til ret usædvanlige små scner, der forhåbentlig på rette måde vil vække folks nysgerrighed og derigennem deres medfølelse. Drengeprocessioner vil gå gennem gaderne, sporvognene vil køre med flag som på deres store festdage, og rundt på gadehjørner og i forretningsvinduer vil store plakater og opslag fortælle, at der er noget særligt på færde. Og også indendørs vil man blive mindet derom; på restaurationerne, i apothekerne, i lægernes venteværelser, i teatrenes foyers, i alle foreningslokaler, i sporvogne, i privatskoler osv. osv. vil indsamlingsbøsser fortælle, at på den dag, bør alles pung stå åben. Og det vil blive tilfældet, fordi det den dag er børnene, det gælder. Det er børnehjælpsdagen.
Hvad den betyder, har man længe vidst i de store byer. Nu får også København sin Børnehjælpsdag – Fredag den 6. maj – og ingen kan vel være i tvivl om, at den her er så nødvendig som nogetsteds. Komitéer har dannet sig for ar arbejde i byens forskellige kredse og i alle befolkningslag, og i spidsen for dem står mænd, der i særlig grad har haft lejlighed til at gøre sig bekendt med, hvor stor nøden og trangen er.
Indsamlingen har dog sin indskrænkning, forsåvidt anvendelsen af de indsamlede penge angår, idet disse ikke uddeles i kritikløs almindelighed, men vil komme dem tilgode, der trænger hårdest. Det bliver velgørende institutioner og anstalter, der tager sig af syge, vanrøgtede og mishandlede børn, der kommer til at nyde godt af indsamlingen.
At trangen hertil er stor, vil ingen nægte. Der findes i en by som København, der alene af friskolebørn tæller op mod 40.000, tusinder og atter tusinder, der vokser op under de sørgeligste forhold, i baggårdenes usle hjem, i smuds og laster af alle slags, der sætter spor for hele livet og meget tidligt fører dem in på det skråplan, der ender i det absolutte, legemlige og åndelige, forfald. Politiets, fattigvæsenets og den private godgørenheds protokoller kan fortælle om denne ynk, om den nedværdigelse, hvori børn uden egen skyld lever den tid, der skulle være et menneskets gladeste og lyseste.
Alle ved, at her er et stort arbejde at gøre, og de forstår, at det ikke kan gøres uden penge, og derfor vil de hjælpe; alle, der takker for et lyst og godt barndomshjem, men også dem, der måske af egen erfaring har lært savnet deraf at kende, og alle dem, der selv har børn, og som vil tænke den tanke helt ud, at det var deres, som skulle have deres første år forgiftede af den usseldommens stank, der stiger op fra de store samfunds bundfald.
Store og små, enhver efter sin bedste evne, vil da være med til det værk, som den 6. maj øves byen over, uden den sædvanlige godgørenheds klingende gøgl, stille og alvorligt.
I den menneskelige barmhjertigheds navn.
Fra Børnehjælpsfesten i Kjøbenhavn den 6. maj 1904.
Foran blomsterboderne på Gl. Torv.
Sidst opdateret d. 23-03-97