Illustreret Tidende 14. maj 1911
De 13 kunstnere var

Bertha Dorph, Julius Exner, Ludvig Find, Poul Fischer, Peter Ilsted, Valdemar Irminger, Aksel Jørgensen, Adolf Mackeprang, Axel Thiess, Carl Thomsen, Soya Jensen, Louis Moe og Joachim Skovgaard.
Børnehjælpsdagen den 16. maj 1911
"[Tretten tegninger gengivet i dag her i bladet er et] lille udvalg af tegninger, som danske kunstnere har skænket Børnehjælpsdagen til mangfoldiggørelse, skal tjene til at minde om, at nu står altså den ottende Børnehjælpsdag for døren.
En lys idé, men et dristigt eksperiment, kunne det måske nok kaldes i 1904, da dr. med. Johan Carlsen første gang fik sat det i værk. Dog ikke noget, man kan gentage, i hvert fald ikke hvert år. Og se nu, hvor det er bleven en mægtig institution, der er langt ud over uddelingen af sin første halve million. Nu kan Børnehjælpsdagen slet ikke mere undværes, for alle de velgørende anstalter regner med dens rundelige tilskud, uden hvilket det ville komme til at gå ud over mange små lidende stakler.
Og Børnehjælpsdagen danner skole både i Danmark og i den store verden, ja den skal endogså indlemmes i vore turistattraktioner som en slags nordisk karneval.
Der er måske mange, der brummer og siger gøgl. Det må de gerne, når de blot på selve dagen vil huske at give en stor skærv med til lindring af børns nød.
Et par lidende barneøjne kan ingen af os dog holde ud at se på. Vi må gøre et forsøg på at fremlokke et smil.
Det er det, Børnehjælpsdagen i det stille gør året rundt, når vi blot denne ene dag giver os den helt i vold."

Bertha Dorph (1875-1960
Lille Dreng med Kasket
Bertha Dorph var en af de kvindelige malere, der sammen med andre miskendte kunstnere som Agnes Slott-Møller og Juliette Willumsen, blev offer i den såkaldte "Bondemalerstrid". I en polemik i Politiken i 1907 var bolden givet op til et spil omkunsten, som havde en principiel og ideologisk betydning, der samlede tendenser op fra de sidste 30 års kunsthistorie, og hvis - negative udfald set ud fra Bertha Dorphs og ligesindedes synspunkt - blev bestemmende i mange år efter, æstetisk og historisk.


Julius Exner (1825-1910)
Pige med paraply. Blyant, 1864.
Af folkelivsskildrerne blev Julius Exner den mest folkekære, fordi han gav sit publikum det indtryk, at bønderne på Amager og Fanø fristede en tilværelse uden sorger og sygdom. I hans malerier optræder disse bønder bestandigt renvaskede og søndagsklædte, og ofte i eksalteret feststemning eller på artigt besøg hos hinanden.


Ludvig Find (1869-1945)
Lille Dreng leger med Lyset
Ludvig Find var påvirket af impressionismen hos malere som Bonnard, Renoir, Vuillard, og den strenge skulpturelle form i hans billeder sprængtes og måtte vige pladsen for farven og den maleriske form. Han hilstes med begejstring af det nystartede tidsskrift Taarnet, som med hans billeder som udgangspunkt opstillede et program for den symbolistiske malerkunst. Med årene fandt Ludvig Find sig et særligt område inden for protrætmaleriet, hvor hans dygtighed efterhånden indbragte ham mange bestillinger.


Paul Fischer (1860-1934)
Fattig pige med mælkespand
Paul Fischer er især kendt for sine temaer over storbyen, der hidtil havde glimret ved sit fravær på Charlottenborgs forårsudstillinger. Fischer havde med sine billeder sat sig den opgave, "... at give denne hovedstadens pulsåre dens brogede og stærke liv, virvaret, forvirringen, menneskemængden, travlheden, driveriet, den store bys rastløse, evigt ilende strøm ... Her er store maleriske evner, og en her til lands sjælden kvikhed, som minder om de bedste franske forbilleder uden dog på nogen måde at være påvirket af dem".


Peter Ilsted (1861-1931)
Broder og Søster
Med navne som Viggo Johansen, Otto Haslund, senere Julius Paulsen, Vilhelm Hammershøi, Peter Ilsted, Carl Holsøe m.fl. holdt kunstnernes familieliv sit indtog i kunsten. Peter Ilsted har malet nogle stilfulde interiører fra Liselund Slot på Møn.


Valdemar Irminger (1850-19??)
Syge Børn plejes i den friske Luft ved Stranden
Mest kendt er Irminger for sine børneskildringer fra kysthospitalet ved Refsnæs. Hans interesse for at karakterisere børn kunne også vise sig i mere koncentrerede motover i genrebilleder som hans "Børnene siger Godnat til deres Stjerner" (1898>).


Aksel Jørgensen (1883-1957)
Moder med Barn
Aksel Jørgensen var en energisk socialrealist, der gjorde studier i gadens små beværtninger, der blev til billeder af proletarer og prostituerede. Med de ubesmykkede skildringer af de fattiges København udvidede han kunstens grænser i tråd med realismens ideer. Hans form var utvungen og trak efter intuition og behov på både franske og tyske realister og impressionister. Af moderne kunstnere var det Edvard Munch, der nød den største beundring på grund af hans kompromisløse omgang med de kunstneriske udtryksmidler og sit brud med den pæne, borgerlige, ufarlige dagligstuekunst.


Adolf Mackeprang (1833-1911)
Tre aber gør toilette
Mackeprang var især kendt som dyremaler. Som født og opvokset på landet havde han tidligt fattet kærlighed til alle slags dyr. det var da også fortrinsvis dyremotiver, han valgte til sine malerier, der er en slags genrebilleder fra dyrenes daglige liv og færden i landskabelig indfatning. Disse sympatisk opfattede motiver i forbindelse med hans pertentlige penselføring gjorde hans billeder umådelig populære.


Axel Thiess (1860-1926)
Lille Pige underviser sine Dukker og Legedyr
Axel Thiess var åndsbeslægtet med Alfred Schmidt, og det var ham, der dominerede med sine satiriske tegninger i Blækspruttens første ti år. Han kulminerede allerede omkring århundredskiftet, og det var som om han aldrig rigtig kom ud over den tid. Han var begyndt i 1883 som journalist og tegner og leverede hver dag humoristiske forsidetegninger til den konservative Avisen. Han var derfor en selvskreven medarbejder ved Punch, Puk, Klods-Hans og Blæksprutten. Således har han tegnet den prægtige satiriske tegning i Blæksprutten 1905 af den første Børnehjælpsdag.


Carl Thomsen (1847-1912)
Far spørges til råds
Carl Thomsen huskes især for sine skildringer af det danske præstegårdsmiljø og for litteraturhistorisk farvede genrebilleder, hvortil han hentede emnerne hos bl.a. digteren Johannes Ewald og Bakkehusets menneskelige samlingspunkt, Kamma Rahbek.

Sidst opdateret d. 11-03-97