86 plantearter fundet ved og i Fanøs fuglekøjer
Fanø er gennem årene blevet besøgt af adskillige botanikere. Den første oplysning herom stammer fra 1821, hvor botanikeren J.W. Hornemann i sin flora 1) angiver at have fundet den tueformede græsart 'Klit-kambunke'. Dernæst følger den tyske botaniker E.F. Nolte 2) fra Kiel i 1825. Fra botanikeren Hans Mortensen, som havde forestået utallige af Botanisk Forenings ekskursioner over hele landet, stammer oplysninger om mange fund af øens mere særprægede planter. Nævnes bør også kendte botanikere som Eug. Warming og C. Raunkiær, som begge havde en særlig varm interesse for Fanøs plantevækst. I alt 57 botanikere har leveret oplysninger om fund på Fanø.
|
|
|
|
|
Krybende hestegræs Holcus mollis |
Bredbladet mangeløv Dryopteris dilatata |
Stor nælde Urtica dioica |
Feber nellikerod Geum urbanum |
Aften-Pragtstjerne Melandrium rubrum i.e. Siléne dioica |
Fem karakteristiske planter hjemmehørende i fuglekøjerne som et kulturbetinget samfund.
|
Botanikeren Anfred Pedersen udarbejdede en samlet oversigt over floraen på Fanø
I 1953 samler botanikeren Anfred Pedersen alle de 57 botanikeres materiale, som findes i Botanisk Museum, suppleret med hans egne iagttagelser fra sommertiden i årene 1942-52 i artiklen 'Floraen på Fanø og Manø' med supplement 1971, så det blev til en liste over i alt 816 arter, som har været at finde på Fanø. 3).
86 plantearter fundet ved og i Fanøs fuglekøjer
Mange af fundene er gjort i og omkring fuglekøjerne, hvilket tydeligt fremgår af oversigten. Ud af de 816 arter er de 86 blevet fundet enten udelukkende eller også i fuglekøjerne. Anfred Pedersen har inddelt sin liste i 21 plantesamfund grupperet i 4 hovedsamfund, hvoraf de sidste, de kulturbetingede samfund, omfatter fuglekøjerne:
- Samfund i vest på relativ næringsrig og yngre jordbund (Sandstrand, havklit, klitsø, sumpeng, kliteng, klitoverdrev og den grå yderklit).
- Samfund fra øens midte på næringsfattig, ældre jordbund (Sumpeng, hedekær, klithede og den grå inderklit).
- Saltvandsprægede samfund i øst og nord (Strandoverdrev, strandeng, saltsump og vadehav).
- Kulturbetingede samfund (Floraen omkring bebyggelse, vejkantflora, grøftflora, markflora, plantagernenes flora og som det sidste samfund fuglekøjernes flora betegnet i listen med nr. 21. I dette samfund nævnes i oversigten Krybende Hestegræs, Bredbladet Mangeløv, Stor Nælde, Feber-Nellikerod og Aften-Pragtstjerne).
Floraliste over de 86 planter som er fundet i eller i nærheden af fuglekøjerne
De første 65 stammer fra artiklen fra 1953 og de sidte 21 fra den supplerende artikel fra 1971. |
Side |
Fjerbregne * |
Athyrium filix-femina |
Nordby Fuglekøje |
Sjælden. Subspontan. |
11 |
Kambregne * |
Blechnum spicant |
Grøfter mellem Sønderho Fuglekøje og Landevejen |
Sjælden. Subspontan. |
11 |
Bredbladet Mangeløv |
Dryopteris dilatata |
Fuglekøjerne |
Temmelig almindelig på Fanø |
11 |
Almindelig mangeløv |
Dryopteris filix-mas |
Fuglekøjerne |
Halvhyppig |
11 |
Rød-gran |
Picea abies |
Fuglekøjerne |
Almindelig |
12 |
Hvid-gran |
Picea glauca |
Fuglekøjerne |
Almindelig |
12 |
Krybende Hestegræs * |
Holcus mollis |
Fuglekøjerne |
Halvhyppig. Subspontan. |
14 |
Lund-rapgræs * |
Poa nemoralis |
Sønderho nordlige fuglekøje |
Sjælden. Subspontan. |
15 |
Grå Star |
Carex canescens |
Ved fuglekøjerne |
Hyppig |
15 |
Stiv Star |
Carex elata |
Fuglekøje |
Sjælden |
15 |
Loppe-star |
Carex pulicaris |
Ved fuglekøjerne |
Hyppig |
15 |
Næb-Star |
Carex rostrata |
Ved fuglekøjerne |
Hyppig |
15 |
Majblomst * |
Maianthemum bifolium |
Sydlige fuglekøje |
Halvhyppig. Subspontan. |
17 |
Stor Konval * |
Polygonatum multiflorum |
Sønderho nordlige fuglekøje |
Sjælden. Subspontan. |
17 |
Gul Iris * |
Iris pseudacorus |
Nordby fuglekøje |
Sjælden |
17 |
Ontarisk poppel * |
Populus candicans |
Fuglekøjerne |
Hyppig |
17 |
Grå-poppel * |
Populus x canescens |
Fuglekøjerne |
Sjælden |
18 |
Bævre-asp |
Populus tremula |
Fuglekøjerne |
Halvhyppig |
18 |
Selje-pil * |
Salix caprea |
Fuglekøjerne |
Sjælden |
18 |
Glans-pil * |
Salix fragilis x pentandra |
Fuglekøjerne |
Sjælden |
18 |
Rød-el |
Alnus glutinosa |
Fuglekøjerne |
Temmelig almindelig |
18 |
Dun-birk |
Betula pubescens |
Fuglekøjerne |
Temmelig almindelig |
18 |
Almindelig hassel (Hasselnød) |
Corylus avellana |
Fuglekøjerne |
Sjælden |
18 |
Mark Elm * |
Ulmus Carpinifolia |
Fuglekøje |
|
18 |
Stor Nælde * |
Urtica dioica |
Fuglekøjerne |
Almindelig. (Subspontan). |
18 |
Almindelig syre |
Rumex acetosa |
Fuglekøjerne |
Almindelig |
19 |
By-skræppe * |
Rumex domesticus |
Ved fuglekøjerne |
Halvhyppig |
19 |
Dag-pragtstjerne * |
Melandrium rubrum i.e. Siléne dioica |
De to nordlige fuglekøjer |
Sjælden. Subspontan. |
20 |
Blæresmælde * |
Silene cucubalus |
Mark ved fuglekøjerne |
Sjælden |
20 |
Tigger-ranunkel |
Batrachium sceleratus |
Fuglekøjerne |
Temmelig almindelig |
21 |
Islandsk guldkarse * |
Rorippa islandica |
Fuglekøjerne |
Hyppig |
22 |
Ribs * |
Ribes pubescens |
Sønderho nordlige fuglekøje |
Sjælden. Subspontan. |
22 |
Feber-Nellikerod * |
Geum urbanum |
Fuglekøjerne |
Subspontan. |
22 |
Hunderose |
Rosa canina |
Fuglekøjerne |
Halvhyppig |
23 |
Brombær |
Rubus fruticosus* coll. |
Fuglekøjerne |
Halvhyppig, forv. |
23 |
Fliget brombær * |
Rubus laciniatus |
Fuglekøjerne |
Halvhyppig, forv. |
23 |
Almindelig Pære * |
Pyrus communis |
Sønderho nordlige fuglekøje |
Sjælden. Subspontan? |
23 |
Almindelig røn |
Sorbus aucuparia |
Fuglekøjerne |
Halvhyppig, forv. i små eks. |
23 |
Klippe-røn |
Sorbus rupicola |
Forv. ved fuglekøjerne |
Sjælden |
23 |
Ahorn * |
Acer pseudoplatanus |
Især forv. i fuglekøjerne |
Halvhyppig |
25 |
Tørst |
Frangula alnus |
Fuglekøjerne |
Halvhyppig |
25 |
Hundeviol |
Viola canina |
Fuglekøjerne |
Almindelig |
25 |
Glat Dueurt * |
Epilobium montanum |
Fuglekøjerne |
Halvhyppig |
25 |
Billebo-Klaseskærm * |
Oenanthe aquatica |
Sønderho nordlige fuglekøje |
Sjælden. Subspontan. |
26 |
Tyttebær |
Vaccinium vitis-idaea |
Nord for mellemste fuglekøje |
Sjælden |
27 |
Dusk-Fredløs |
Lysimachia thyrsiflora |
Ved fuglekøjerne |
Sjælden |
27 |
Almindelig Fredløs |
Lysimachia vulgaris |
Hyppig mellem fuglekøjerne og Sønderho |
Ellers sjælden |
27 |
Skovstjerne |
Trientalis europaea |
Fuglekøjerne |
Hyppig midt på øen |
27 |
Sværtevæld |
Lycopus europaeus |
Ved fuglekøjerne |
Hyppig i vest |
28 |
Kær-galdetand * |
Stachys palustris |
Fuglekøjerne |
Halvhyppig i øst. |
28 |
Bittersød Natskygge |
Solanum dulcamara |
Sydligste fuglekøje |
Halvhyppig |
28 |
Øjentrøst |
Euphrasia borealis |
Mellem fuglekøjerne |
Halvhyppig |
29 |
Kirtel-Øjentrøst |
Euphrasia brevipila |
Ved fuglekøjerne |
Hyppig |
29 |
Knoldet brunrod * |
Scrophularia nodosa |
Sønderho nordlige fuglekøje |
Sjælden. Subspontan. |
29 |
Almindelig vibefedt |
Pinguicula vulgaris |
Ved fuglekøjerne |
Halvhyppig |
29 |
Burre-snerre * |
Galium aparine |
Ved fuglekøjerne |
Halvhyppig. Subspontan i fuglekøjerne? |
29 |
Lyng-snerre |
Galium hercynicum (synonym med Galium saxatile) |
Ved fuglekøjerne |
Hyppig i øst ved fuglekøjerne |
30 |
Almindelig Linnæa * |
Linnaea borealis |
Sønderho nordlige fuglekøje i NV |
Sjælden. Subspontan. |
30 |
Almindelig Gedeblad * (Caprifolie) |
Lonicera periclymenum |
Fuglekøjerne |
Halvhyppig. Subspontan. |
30 |
Almmindelig Hyld * |
Sambucus nigra * |
Fuglekøjerne |
Halvhyppig forv. Subspontan. |
30 |
Drue-hyld * |
Sambucus racemosa |
Plantet i Nordby fuglekøje |
|
30 |
Kvalkved |
Viburnum opulus |
Fuglekøjerne |
Sjælden |
30 |
Volverlej eller guldblomme |
Arnica montana |
Ved fuglekøjerne |
Tildels sjælden |
30 |
Skovsalat * |
Mycelis muralis - Lactuca muralis |
Sønderho fuglekøje |
Subspontan. |
31 |
Alm. gyldenris |
Solidago virgaaurea |
Få eksemplarer ved fuglekøjerne |
Sjælden |
32 |
Nye bidrag (Tillæg 1971) |
Side |
Hønse-gulurt |
Amsinckia menziesii (Lehm.) synonym med Amsinckia micrantha Suksd. |
Fuglekøje på Fanø |
Åbenbart bragt hertil med milokorn til andefoder. |
171 |
Fjerbregne |
Athyrium filix-femina |
Spontan flere steder, bla. ved fuglekøjerne. |
Spontan |
172 |
Blære-Star |
Carex vesicaria |
Bestanddannende ved dammen i Sønderho gl. fuglekøje |
|
173 |
Firkløft |
Cotula coronopifolia |
En stor bevoksning i en af piberne i Sønderho fuglekøje ca. 1940. Forekomsten giver et sikkert bevis for indslæbning med andefugle. |
|
173 |
Smalbladet mangeløv (bregne) |
Dryopteris spinulosa synonym med D. carthusiana og D. lanceolato-cristato |
Ved fuglekøjerne |
Almindelig |
173 |
Almindelig Vandpest |
Elodea canadensis |
I dammen i Sønderho gamle fuglekøje 1957 |
|
173 |
Spids Øjentrøst |
Euphrasia stricta var. stricta |
Dominerende i engene ved fuglekøjerne, ikke mindst ved Nordby fuglekøje. |
|
174 |
Almindelig Haremad |
Lapsana communis |
Nordby fuglekøje 1958. |
|
175 |
Egebregne |
Lastrea oreopteris synonym med Dryopteris linnaeana og Thelypteris phegopteris m.fl. |
Sønderho gamle fuglekøje 1958. |
|
175 |
Almindelig Linnæa eller Nordisk Linnæa.
Ledsagere: Gråris og Mosebølle. |
Linnaea borealis |
Sønderho gamle fuglekøje 1939. Står i bevoksninger af hvidgran, bjergfyr, røn, tørst og birk. De blomstrer ikke hvert år. |
Linné har navngivet planten efter sig selv. |
175 |
Gråris |
Salix arenaria syn. m. Salix glauca. |
Sønderho gamle fuglekøje 1939. |
Ledsager til Almindelig Linneæ. |
175 |
Mosebølle |
Vaccinium uliginosum |
Sønderho gamle fuglekøje 1939. |
Ledsager til Almindelig Linneæ. |
175 |
Miliegræs |
Milium effusum |
Sønderho gamle fuglekøje 1970. |
|
176 |
Blågrøn rose |
Rosa dumalis Bechstein |
Frugtbærende eks. er i 1970 bl.a. fundet i Sønderho gl. Fuglekøje |
|
177 |
Stivbladet rose |
Rosa coriifolia syn. m. Rosa caesia |
Nordby Fuglekøje |
|
177 |
Rynket rose - Hybenrose |
Rosa rugosa |
Meget benyttet prydplante ved sommerbyerne Fanø Bad - Rindby Strand. Desuden plantet i haver og i statsplantagen. - Herfra har den naturaliseret, bl.a. er den spontant kommet til Sønderho gl. Fuglekøje. |
|
177 |
Børstehåret brombær |
Rubus radula |
Sønderho gl. Fuglekøje 1970. |
|
177 |
Bittersød Natskygge |
Solanum dulcamara |
Sønderho gl. Fuglekøje 1970 |
|
177 |
Ru svinemælk |
Sonchus inermis synonym m. Sonchus asper. |
Nordby Fuglekøje og Sønderho gl. Fuglekøje, 1870. |
|
177 |
Finsk Røn |
Sorbus hybrida |
Et eks. syd for den sydligste fuglekøje, 1964. 1970 |
|
177 |
Foder-kulsukker |
Symphytum uplandicum (Symphytum asperum x officinale) |
Nordby Fuglekøje 1970. |
|
178 |
En stjerne (*) angiver at arten ikke kan anses for at være hjemmehørende på Fanø: "Arten har ikke borgerret i øens naturlige plantesamfund, og plantens tilstedeværelse skyldes menenskets indgriben, direkte eller indirekte. En del af disse planter hører dog til landets oprindelige flora. Når det antages at en sådan plante uden menenskets hjælp er indvandret til kulturbetingede samfund (som f.eks. fuglekøjerne) er der i floralisten vedføjet 'subspontan'." (Anfred Pedersen citat).
Botanikeren Anfred Pedersens biografi (fortsat fra toppen)
Anfred Pedersens skriftlige arbejder specielt om Fanø:
- Havklittens vegetation på Fanø. I: Flora og Fauna. - Bd. 53 (1947). - S.17-24.
- Polygonum raii ssp. norvegicum [Sand pileurt] på Fanø og Manø. I: Flora og Fauna. - Årg. 58 (1952) - S. 100.
- Floraen på Fanø og Manø. I: Botanisk tidsskrift. - Bd. 50 (1953). - S. 1-34
- Hvorledes er Fanø blevet til. I: Vestkysten, 29. maj 1953, s. 3. (Om Fanøs opståen på grundlag af videnskabelige og historiske undersøgelser).
- Tyrkerduer på Fanø. I: Ornithologisk Tidsskrift. - Årg. 53, (1959).
- Nye fund af planter på Fanø. (Noter om dansk flora og vegetation, 7). I: Flora og Fauna. - Årg. 65, (1959).
- Nye bidrag til Fanø's flora. I: Botanisk tidsskrift. - Bd. 66, hft. 1/2 (1971). - S. 171-181.
- Vestkystens planteliv. Vaden, marsken, urokysten, klitten. Efter hans: Planteliv, i: Gyldendals Egnsbeskrivelse. Vestjylland. (1973) 16 s.
- Kilsand [Keldsand], et højsande mellem Fanø og Manø. I: Flora og fauna. - Årg. 86, hft. 1 (1980). - S. 15-16.
13. maj 2004 døde Anfred Pedersen, 84 år gammel. I nekrologen i 'Flora og Fauna' (4) over ham skrev biolog Peter Wind bl.a.: " Kendetegnende for Anfred Pedersen er grundighed og indsigt, akkuratesse og engagement. Og det er ofte komplicerede problemstillinger, der redegøres for. Han kortlagde de danske brombærarters udbredelse, og resultatet heraf blev publiceret i bogen 'Nordiske brombær', der blev banebrydende for kendskabet til denne vanskelige slægt.
Et lokalområde, Anfred Pedersen behandlede med særlig omhu og kærlighed, var Vadehavet og især vegetationsforholdene på de danske vadehavsøer. Grunden var, at han blev født i Sønderho på Fanø".
Anfred Pedersen blev begravet på Sønderho ny Kirkegård den 18. juni 2004.
© Copyright Anfred Pedersen
For venlig tilladelse til at bringe Anfred Pedersens artikler her på hjemmesiden takker jeg hans søn Claus Breitenstein Pedersen, Vordingborg.
Noter
- J.W. Hornemann: Bemærkninger angaaende Forskielligheden af Vegetationen i de danske Provindser. - [Kbh.] : Videnskabeligt Selskab, 1821. - Side 155-208. (Særtryk af Det kongelige danske Videnskabernes Selskabs Skrifter. Naturvidenskabelige og mathematiske Afhandlinger, 1. Deel, 1. Hæfte, 1821).
Hornemann var desuden i en lang årrække redaktør af det berømte Flora Danica.
- Ernst Ferdinand Nolte: Novitiae florae Holsaticae : sive supplementum alterum Primitiarum florae Holsaticae G.H. Weberi. Kiel, 1826.
- Anfred Pedersens omfattende arbejde blev publiceret i Botanisk Tidsskrift. Det er fra disse to artikler, at ovenstående oversigt er udarbejdet:
- Floraen på Fanø og Manø. I: Botanisk tidsskrift. - Bd. 50 (1953). - S. 1-34.
- Nye bidrag til Fanø's flora. I: Botanisk tidsskrift. - Bd. 66, hft. 1/2 (1971). - S. 171-181.
- Peter Wind: Nekrolog over Anfred Pedersen. I: Flora og Fauna. - Bd. 110, hæfte 4, dec. 2004. - S. 168.
Nyttige links
|
Botanikeren Anfred Pedersen(1920-2004) var født i Sønderho og blev uddannet som lærer på Jelling Seminarium. Efter nogle år i folkeskolen blev han i 1956 ansat som seminarielektor og underviser i biologi på Vordingborg Statsseminarium.
Men allerede som 23-årig udgav Anfred Pedersen sit første botaniske undervisningsmateriale, og ofte tog han sine studerende med på eksursioner i det ganske land, herunder naturligvis også til Fanø og fuglekøjerne, som han kendte så godt. Utallige er de plantearter og lokaliteter, han har interesseret sig for, men fremhæves bør brombærrenes svært tilgængelige univers og vegetations-forholdene på vadehavsøerne, herunder ikke mindst fødeøen Fanø, hvorfra adskillige studier og artikler stammer.
Anfred Pedersen blev pensioneret i 1986.
Mere om Anfred Pedersen nederst på siden ...
Almindelig gedeblad, der tilhører kaprifolie-familien vokser frodigt i Sønderho Fuglekøje. Foto © Per Hofman Hansen. 2. juli 2006.
Anfred Pedersen ved Højer Sluse. Biologiholdet fra Vordingborg Statsseminarium på studietur i august 1969. Foto velvilligst stillet til rådighed af en af eleverne, Irene Krustrup, Rønne.
|