Stykker til Fanøs kultur, natur og historie. Redigeret af Per Hofman Hansen

Æ læns Kaaver ved Sønderho på Fanø. Akvarel fra 1914 af Karl-Johan Forsberg

Min forside > Stykker til Fanøs kultur og historie > Æ Kaaver > Akvarel af Karl-Johan Forsberg
Sønderho Strand. Dateret juli 1914. Akvarel af Carl-Johan Forsberg Æ læns Kåver. Akvarellen er malet af Carl-Johan Forsberg på stranden lidt syd for det, der i dag er Odense Kommunes Feriekoloni. I forgrunden ses foruden de tre får et sømærke og bagerst altså "Æ læns Kåver" (den venstre kåver), den af de to kåvere, der stod længst ude mod sydvest. Den stod med andre ord forrest af de to kåvere, når de søfarende var på vej ind ad Galgedyb, hvor de skulle have de to "sigtekorn", som kåverne ret besat var, over ét.
Vi er i øvrigt svært heldige med, at Forsberg nåede at male dette motiv, for godt et år efter, i december 1915, blev den på grund af brøstfældighed revet ned.
Æ læns kåver
Sønderho Strand. Dateret juli 1914. Akvarel af Carl-Johan Forsberg. Udsnit.
Original i Fanø Kunstmuseum. Forsberg (1868-1938) var af oprindelse svensk, men slog sig ned i Sønderho i 1914/15 og boede her til sin død i det hus, der i dag er Billedkunstforbundets (BKF) kunstnerbolig, "Marie Møllers Hus", Landevejen 7.
Fanø Kunstmuseum ejer i øvrigt adskillige af hans værker, hvor især akvarellerne er af høj kunstnerisk kvalitet.
Meget mere om æ Kåver
- i billeder og tekst:

Publiceret 21. februar 2010. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk.