Johannes Mejer: Newe Landesbeschreibung der zwei Herzogthümer Schleswig und Holstein: Fanø. Kortblad 1

Kortblad 1: Newe Landtcarte von dem beiden Hertzogthümbern Schleswieg und Holstein zusammen. Anno 1650

Stykker til Fanøs kultur > Johannes Mejers kort over Fanø > Newe Landesbeschreibung. Kortblad nr. 1

Johannes Mejer og Caspar Danckwerths kort over Fanø 1652

Johannes Mejer og Caspar Danckwerth: Newe Landtcarte von dem beiden Hertzogthümbern Schleswieg und Holstein zusammen. Anno 1650. Udsnit af kortblad nr. 1, der i sin helhed dækker Slesvig-Holsten fra Skallingen i nordvest sydøstover den vestlige og sydlige del af Fyn, Ærø, Langeland og Lolland i øst, og til syd for Hamburg, Lauenborg og Oldenburg.
På kortet ses på Fanø både Nordby og Sønderho angivet, men kun Sønderho med navn. Genkendelige stednavne er Grådyb (Growtieff), Dødemandsbjerg (Todtmansbirg), Hoe, Oksby (Oxbuy), Hostrup, Gesing, Strandby (Esbjerg), Jerne, Sneum, Vilslev, Farup, Ribe, Mandø, Rypertieff (Riberdyb / Knudedyb), Listerdyb.
Todtmansbirg:
Ryffshorn: Horns Rev. I de ældre hollandske søbøger kaldes revet Duyvels Hoorn. Forledet er det horn, hjørne, som landet ved Blåvandshuk går ud i. Det ældre Djævlens Horn udtrykker grundens farlighed.
Bysterschluick:
Rodekliff sandt: Røde Klif Sand. Røde Kløvs høje Bjerg, dvs. den bekendte sømærke klint på vestsiden af Sild. Navnet efter klinten i land, som har været "med" for grunden.
Growtieff: Grådyb. Efter vandets farve. Når de gamle fiskere i deres både nærmede sig løbet, kunne de set dette på vandet, idet det antoog en grålig farve (Grandjean, s. 172).
Rypertieff: Ribe dyb
Nacketieff: Nakkedyb. Nakke: Højt land, der strækker ud i havet.
Blaw Sandt: Også betegnet Lammelæger (Mejer 1652): Blaw Sandt og Haffsandt med tappen Straell, der på samme kort 1643 benævnes Stråll, og som 1695 omtales af Jens Sørensen "her ved Havsand begyndes en blind under vands smal sandrevle, kaldet Simons Stråle". Dette blinde rev er den første begyndelse til Lammelæger, hvis nordlige ende er det gamle Blåsand. Blåsand får sit navn af grundens slik og mørke sand.
Lystertieff: Listerdyb
Mabbersandt:
Nipså: Umiddelbart øst for Ribe løber Gels Å sammen med Gram Å og bliver til Ribe Å. Gels Å er dannet ved sammenløbet af Nipså og Sønderå 19 km nordvest for Aabenraa. Strækningen inden Gels Å løber sammen med Ribe Å og var grænse mod Preussen fra 1865 til 1920.

Alt det Vand Neptunus drager
Klariste Nipsaa dig fra
Vilde ieg mig ønsche daa
Att den Pine Som mig plager
Kunde rett beklagis Saa
Och engang een ende faa
Men 6 ney dett faar att bæris
Som aff Himmelen beschieris.

Anders Bording 1655 i hyrdedigtet Daphnis beklager sin fraverelse fra den Skiønne Galathe. (Samlede Skrifter. Digte. Bind 1, s. 252).

Noter og kilder

Richard Roos og Hans Christophersen: Johannes Mejer. Rostras Forlag.
Om Johannes Mejers og Caspar Danckwerths kobberstukne atlas "Newe Landesbeschreibung der zwei Herzogthümer Schleswig und Holstein" trykt i Schleswig 1652.

Newe Landtcarte von den beiden Hertzogthümbern Schleswieg und Holstein zusammen. Anno 1650.

Bykort over Ribe med Riberhus Slot, domkirke og Nipså (Ribe å). Landkortet er i venstre side forsynet med en række små bykort som dette over Ribe. De andre byer er Haderslev, Sønderborg, Åbenrå og Tønder, foruden Flensborg, Slesvig, Eckernførde, Rendsburg, Kiel, Husum, Tønning, Hamburg, Itzehoe, Oldesloh, Krempe, Glückstadt og Plöen.

Udsnit af ovenstående bykort over Ribe.

Kortets kolofon, hvoraf det fremgår at Johannes Mejer er kortets ophavsmand og at brødrene Petersen i Husum har stukket det.

Kortet er illustreret med fem skibe i Nordsøen og to i Østersøen. Her ses det nordligste på farten ud for Föhr.