Den 5. fuglekøje på Fanø. Ved Per Hofman HansenStykker til Fanøs kultur > Fuglekøjerne på Fanø > Den 5. fuglekøje på Fanø
|
Den 5. fuglekøje på Fanø - en hidtil ukendt fuglekøje?
På Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside findes en række "Danmark før og nu" kort, herunder de såkaldte lave målebordsblade 1900-1960 eller atlasmålebordsblade i målestoksforholdet 1:20.000. Ved et kig på disse kort over Fanø opdagede jeg til min store overraskelse en femte fuglekøje angivet med signatur og betegnelse som vist på kortet herover. Den er tilsyneladende mindre end halv så stor som de fire kendte og den er kun forsynet med 1 eller 2 piber (kanaler). Geografisk er den beliggende nogenlunde midtvejs mellem Sønderho Gamle Fuglekøje og Sønderho Fuglekøje, og med hedearealerne Tuesdal, Svends Bjerge og Kristens Sande som naboer. Til forskel fra de fire kendte fuglekøjer ligger den betydeligt længere inde i landet. I form er den ikke traditionelt sekskantet, men derimod kvadratisk eller rombeformet som faconen på Ternedal Fuglekøje. Et andet indicium på, at der har været flere end de fire kendte fuglekøjer på Fanø, er N.M. Kromanns omtale af fuglekøjerne i hans Fanøs historie, bind 2 (1934), s. 412, hvor han skriver "Efter Anlæg af et Par Forsøgskøjer", blev Ternedal Patent-Fuglekøje anlagt. Hvor de nævnte forsøgskøjer har været placeret, er mig aldeles ukendt, men Kromann citerer Sigurd Rambusch, der i 1896 besøgte fuglekøjerne: "Fra en høj klit, 'Svendsbjerg', har vi iagttaget dette aldeles forbløffende store træk af ænder. At tælle dem var selvfølgelig aldeles umuligt. Jeg vil antage, at vi har set ca. 100.000 stk." - Mon ikke det har været helt naturligt at anlægge forsøgskøjerne under disse enorme træk? Med disse to spor som udgangspunkt har jeg studeret en række senere kort og nyere luftfotos, og ganske interessant genfindes sporene efter en sådan mindre fuglekøje alle steder. Men først når man ved, hvad man skal lede efter, kan sporene tolkes som rester af en tidligere fuglekøje.  På Netborger.dk's luftfoto opdager man kun sporet af fuglekøjen, fordi man ved det skal være der. Til gengæld ser man her både resterne af en lille sø omkranset af en tæt bevoksning, en tydelig fangarm pegende mod nordvest ligeledes tæt bevokset på begge sider, og endelig en ydre tilnærmelsesvis kvadratisk eller rombeformet vold, der omkranser fuglekøjen. Før musen hen over fotografiet herover, og du ser tydeligt fuglekøjen i landskabet. Yderst til venstre ses landevejen, hvorfra et læhegn fører nærmest stik øst ca. 450 m ind mod fuglekøjen. På det gamle kort har jeg indtegnet den senere opførte Fanø Klitplantages Assistentbolig samt den grøft, der i sin tid har ledt frisk vand til fuglekøjen, fra dens forløb fra vest for boligen og nord om denne op til landevejen, hvorunder den er rørlagt, og videre øst på inde i læhegnet, hvor såvel et dige som grøften til fuglekøjen skjuler sig. Markvejen i øverste venstre hjørne, der går i retning mod nordøst, fører ind til Sønderho Gamle Fuglekøje.  Selvom man studerer skovkortet herover nøjere, skal man være mere end en god kortlæser for at regne ud, at det, der i midten mest af alt ligner et øje, er resterne af den gamle fuglekøje. Læg i øvrigt mærke til, at vandforsyningsgrøften er farvet blå, og helt ude mod vest bag og nord om Assistentboligen er der endda sat pile på kortet til angivelse af vandets forløb. På kortet ses lokaliteterne Svends Bjerge, Lamberts Eng og Kristens Sande, og yderst til højre ses den smukt udformede Sønderho Fuglekøje. Tag med til Den 5. Fuglekøje som den ser ud i dag ... (Udsnit af Skov- og Naturstyrelsens skovkort 1993 fra Oxbøl Distrikt. Fanø Plantage).
Litteratur
|
Den femte Fuglekøje ligger midt mellem Sønderho Gamle Fuglekøje og Sønderho Fuglekøje, men længere inde på heden.
Tag med til fuglekøjen...
Ét er kort og luftfotos. Lad os nu tage en tur til fods ud over heden, og se om ikke vi kan finde fuglekøjen i virkeligheden >
Her er vi gået så tæt på fuglekøjen som Netborger.dk's zoom-funktion tillader det. Før musen hen over billedet, og du ser tydeligt fuglekøjen. A, B, C. D, E og F angiver det ydre diges hjørner. Afstanden fra A til B er omtrent 75 meter. 1 angiver selve dammen, der nu er udtørret og voldsomt tilgroet. 2 er den ligeledes stærkt tilgroede pibe. Ved F løber bækkens vand ind i køjen og ved D forlader det køjen og løber det videre mod syd og øst.
DEN GLEMTE FEMTE Af Hans Kristensen FANØ: Fuglekøjerne, hvor vildænder gennem listige kanalsystemer tidligere blev fanget ind i flokkevis, er et spændende kapitel af jagtens historie på Fanø. Hidtil har det været god latin at der var fire fuglekøjer på øen: Ternedal, Albue, Sønderho gamle Fuglekøje og Sønderho Fuglekøje. Desto større var overraskelsen hos Fanø-entusiasten Per Hofman Hansen, Silkeborg, da han opdagede en femte, hidtil ukendt og ubeskrevet fuglekøje på øen. Det skete med udgangspunkt i det gamle målebordsblad over Fanø fra år 1900. Her opdagede Per Hofman Hansen, der gennem mange år har forsket i øens historie, og herunder fuglekøjerne, at der var afsat en femte fuglekøje ved en lille dam. - Den er tilsyneladende mindre end halvt så stor som de fire kendte og den er kun forsynet med én eller to piber (kanaler), beretter Per Hofman Hansen på sin hjemmeside. Geografisk er den "nye" fuglekøje beliggende nogenlunde midtvejs mellem Sønderho Gamle Fuglekøje og Sønderho Fuglekøje, og med hedearealerne Tuesdal, Svends Bjerge og Kristens Sande som naboer. Til forskel fra de fire kendte fuglekøjer ligger den betydeligt længere inde i landet. I form er den ikke traditionelt sekskantet, men derimod kvadratisk eller rombeformet som faconen på Ternedal Fuglekøje. Per Hofman Hansen antager, at køjen er en forsøgskøje, der er anlagt for at prøve at udnytte det meget store andetræk, der gik tværs over øen. Efter alt at dømme har køjen dog ikke givet et fanstresultat, der har gjort det ulejligheden værd at udbygge den yderligere. Hvornår og hvor længe, den har været i funktion, vides således ikke, da ingen af øens historiske kilder omtaler den ukendte femte fuglekøje nærmere. Er man interesseret i fuglekøjerne og deres interessante historie, er et besøg på Per Hofman Hansens hjemmeside i øvrigt absolut anbefalelsesværdigt. Her finder man gengivelser af en lang række gamle tekster af Fanøs fuglekøjer, ligesom der findes talrige både nyere og ældre illustrationer, der fortæller om fuglekøjerne og deres benyttelse. Beskrivelser og billeder af den "nye" femte fuglekøje, finder man her på siden. Publiceret i Danmarks Jægerforbunds tidsskrift: Jæger. Jagt, Vildt & Natur, 16. årg., nov. 2007, s. 72. (Gengivet her med venlig tilladelse fra Hans Kristensen, www.bogjagt.dk). |
||
|
Publiceret 3. oktober 2006. Opdateret 8. november 2007.. Idé, research, tekst og layout: © Per Hofman Hansen - Aldus.dk. |
|||
