Arkitekt Hans H. Kochs labyrint på Faaborg Museum

Af Per Hofman Hansen med stor tak til Anker Tiedemann

En blindgyde kan ikke undgås
Det er umuligt at konstruere en labyrint som den, Hans Koch her tegnede til Faaborg Museum, uden at der kommer en lille blindgyde et eller andet sted. På tegningen er den markeret som et llle gråt felt.

Pånyklassicisme
Hans Kochs mageløse labyrint i Faaborg Museum klæder ligesom de øvrige mosaikgulve den "pånyklassicistiske" museumsbygning, som arkiteket Povl Abrahamsen kalder stilen.
Prøv at føre musen hen over billedet, og du vil se både labyrintforløb og den lille blindgyde.
Tegning og foto: Anker Tiedemann.

Hans Koch og labyrinter
Labyrinter var en af Hans Kochs store interesser. Hver gang han stødte på en labyrint, det være sig i Grækenlands ruiner, i Frankrigs katedraler eller i gamle Englands haver, tegnede han den omhyggeligt af.

Mosaikgulvene i Faaborg Museum
Da Koch i 1914 samarbejdede med arkitekten Carl Petersen om opførelsen af Faaborg Museum, bistod han med konstruktion og mønstre til mosaikgulvene. Under jævnlige aftenmøder til gensidig kreativ berigelse og med en toddy samledes således "Calle" (sådan kaldtes Carl Petersen) med "Kokhans" og "Peveng" alias medkæmperne mod et nyt spir på Vor Frue Kirke i København, Hans Koch og P. V. Jensen Klint.

Labyrinter og kaos-labyrinter
Til et af mosaikgulvene til museet, der blev indviet i 1915, konstruerede han en særlig labyrint. Den må opfattes som en rigtig labyrint, hvis vi - ligesom englænderne - skal skelne mellem labyrinths og mazes. Ifølge den engelske definition har labyrinths kun én lang gang uden blindgyder og krydsende veje. Mazes er derimod fulde af fælder. Der kan være flere ind- og udgange og blinde veje, og der er ruter i kreds, som fører en tilbage til det samme sted igen. Labyrinths skal man bare følge. Her er der ikke brug for at låne prinsesse Ariadnes garnnøgle, som helten Theseus gjorde i det græske sagn. Mazes kræver derimod hele tiden et valg - og ofte vælger man forkert.
Det er faktisk en mangel ved det danske sprog, at vi ikke skelner mellem de to former. Vi kalder det hele for labyrinter. Men nu er det sådan, at det engelske ord mate også betyder forvirring, så vi kunne fx. vedtage at kalde en "forvirret labyrint" for en kaos-labyrint.

Det er ikke så svært at finde vej ud af en kaos-labyrint, når man sidder med en tegning af den. Noget andet er at gøre det, når man har forvildet sig ind mellem de høje hække. Her er det et godt råd at lade sin højre (eller venstre) hånd konsekvent følge kaos-labyrintens ene væg, mens man går rundt i gangene. Hvis labyrinten kun har én udgang og ikke nogen "blinde" rundture, som fører en i kreds, er man sikker på at komme ud. Det kan godt være, at man kommer til at gå en længere tur, men ud kommer man.

Den matematiske umulighed
Da Hans H. Koch skulle tegne labyrinten, havde han et problem. Det er nemlig matematisk umuligt at konstruere en rektangulær labyrint, der er bygget symmetrisk op med rummet præcis i midten og med indgangen midt for en af siderne - og samtidig få den helt fri for blindtarme eller nicher. Den er som en knude i en muskel, der ikke kan masseres væk, men bare flytter et andet sted hen. Der vil altid være en lille sidegade et eller andet sted, og det er der også her - På tegningen markeret som det grå felt.

Litteratur og links:

Anker Tiedemann: Matemagi. Lystlæsning for talfreaks. Høst & Søn, 2001.
Anker Tiedemann: 'Kokhans' leger. Hans H. Koch's syvklodsspil og juleark. I: Dansk Kunsthaandværk, 1959, s. 198-201.
Povl Abrahamsen om Carl Petersen, Hans Koch, Faaborg Museum og pånyklassicisme. I hans: Den danske enkelhed. Et samfund og dets arkitektur. Kbh., Christian Ejlers' Forlag, 1994, side 163 ff.
Mazes or Labyrinths. What’s the difference & what types are there?
Den store Danske om Myten om Ariadne og Theseus.

Publiceret 10. januar 2013. Opdateret 20. juli 2014. Idé, research og layout: - Mine øvrige hjemmesider findes på Aldus.dk