1961-2007: 46 år har sat sine spor

Maleren Poul Pedersen restaurerer gavlen i 1988
Med årene tog vejr og vind naturligvis hårdt på gavlmaleriet, og i 1988 måtte det restaureres for anden gang. Hertil engagerede Silkeborg Kunstmuseum sig med maleren Poul Pedersen, der i dag bor i Paris. Om restaureringsarbejdet skrev han i 1990:

Oprindeligt er den franske billedkunstner Jean Dubuffets gavlmaleri lavet som litografisk oplæg til en plakat. Det blev også brugt som forside til et katalog. Det har kunnet tåle at blive reproduceret i alle 3 størrelser, endda så meget, at Silkeborg Kunstmuseums ledelse besluttede at restaurere gavlen for anden gang efter arbejdets tilblivelse i 1961. Dette arbejde påtog jeg mig i sommeren 1988, små 2 uger før jeg skulle rejse til Vardø i Nordnorge, inviteret til et nordisk kunstnerseminar.

At afrense gavlen for gammel maling, udgipse huller og revner, spartle flader, hvor bunden var ødelagt, ud og male de skarpt afgrænsede flader i 4 farver op til 2 gange var et regulært arbejde af håndværkermæssig karakter. Det blev udført med store afbrydelser på grund af regnvejr, og på et tidspunkt var jeg i tvivl, om jeg kunne få arbejdet færdigt til den fastsatte tid.

Men hvor regnen ved den første del af arbejdet blev en hindring, var regnen snarere en hjælp ved sidste kritiske del af arbejdet. Dette bestod i at male en noget diffus, men bestemt ikke tilfældig tegning eller struktur hele vejen rundt på den gulmalede flade. Jeg studerede denne tegning både på katalog og plakat, for at få en fornemmelse af, hvordan den skulle behandles i stort format.

Der var ingen hjælp at hente fra den tidligere restauration af gavlen. Jeg lavede flere prøver på papir i stort format og overvejede at have kataloget med tegningen på med mig hele vejen rundt, for hele tiden at holde øje med, hvor Dubuffet lagde vægt på en løs tegning eller en mere fast streg.

Men så slap jeg hele dette forlægsarbejde. På grund af tidnød og truende regnvejr kravlede jeg den sidste morgen før min afrejse til Nordnorge op på stilladset. Klokken var 6. Jeg havde pensler og farve med mig. Så malede jeg løs uden afbrydelse - uden at kravle ned og se efter, om den nu var i orden, hvad jeg havde lavet - uden at gå tilbage for at korrigere. Klokken godt 8 var muren færdig, en times tid før regnen igen silede ned over Silkeborg.

Og arbejdet var tilfredsstillende. Hvad der derimod ikke var tilfredsstillende for mig var de navne, jeg havde malet ind i de grå og hvide felter. Her skulle man ellers tro, at min ekspertise kom mig til stor nytte. Men bogstaverne stod ret stive. Det skyldes givetvis, at hvor Jean Dubuffet har "givet fart" har jeg "holdt igen" - noget der har med temperament at gøre.