Per-Olof Ultvedt foran Monument for Bevægelsen fotograferet 1996 af Lars Bay ©.
Per-Olof Ultvedt (1927-2006)
Maler og billedhugger. Professor ved Konsthögskolan i Stockholm
Per Olof Ultvedt, var født 1927 i Finland, men siden 1938 bosat i Stockholm. Ultvedt arbejdede først som maler, men begyndte i midten af 1950'erne at interessere sig for bevægelsen som element i kunsten. Han udførte i de følgende år en række skulpturer, der bygger på simple mekaniske principper. Ofte indgår hverdagslige ting eller gengivelser af dem som elementer.
Hans bevægelige træskulpturer drog ud i verden og i Stockholm var hans udstillinger en tilbagevendende kilde til glæde. I gruppen "Rundt om Manhattan" (1963, Moderna Museet, Stockholm) er møbler gjort levende, skabsdøre går op og i, og genstande bevæger sig. Ultvedt deltog i den berømte udstilling "Bevægelse i Kunsten", der bl.a. vistes på Louisiana i 1961 og udførte sammen med
Jean Tinguely (
Wikipedia) og
Niki de Saint Phalle kæmpefiguren "
Hon - en katedral" i Stockholm. Den liggende bemalede kvindefigurs indre rummede både bar og biograf.
Bevægelse i hverdagen
Alt er bevægelse, alt er en udvikling fra det ene punkt
til det andet - og videre igen. Vi går, vi kører,
vi rejser os op og sætter os ned, vi danser, vi løber,
vi er ustandselig i bevægelse. Teknikken har gjort det muligt
for os at akcentuere - forstærke bevægelsen,
bevægelse-maskinerne er blevet en del af os -
og vi en del af dem - menneske og maskine -
maskine og menneske i stadig drift fremad - mod hvad?
Albert Mertz (Louisiana Revy 1961)
I 1975 udsmykkede han Stockholms Tunnelbanes centralstation. 1968-78 var han professor ved
Konsthögskolan i Stockholm og prorektor samme sted 1978-80. Ultvedt udstillede i 1985 retrospektivt på Silkeborg Kunstmuseum, hvor han bl.a. opbyggede en stor labyrint med bevægelige figurer, sat i gang af døre, der kunne åbnes og lukkes.
DEN BEVÆGER SIG DOG. Plakat til udstilling med Per-Olof Ultvedt på Silkeborg Kunstmuseum 1985.
Udstillinger og arbejder
Separatudstillinger i Stockholm, Malmø, Silkeborg og New York. Gruppeudstillinger: I Danmark, Stockholm, Kassel og Paris.
Offentlige udsmykninger: Relief i beton til avisen Expressen's indgang i Stockholm; Signal, træmaskine for den Nordiske Pavillon ved Biennalen i Venedig.
T-Centralens store underjordiske hvælv i Stockholm, malet i blåt og hvidt, ligesom kalkmalerierne i en middelalderkirkes hvælving. Folkets Park i Hedemora og Motala. Tomtebodaterminalen.
Samlinger: Moderna Museet i Stockholm, Göteborg Kunstmuseum, Lund University Art Museum, Museum of Skitser i Lund, museer i Västerås og Gävle, Silkeborg Kunstmuseum i Danmark.
Noter, litteratur og links:
- Monument for Bevægelsen. En skulptur af Per-Olof Ultvedt. 3-fløjet folder udgivet af Udsmykningsudvalget 1996.
- Tvivel och övermod. Arbeten från 1945 till 1988 [P.O. Ultvedt. Katalogredaktion: Claes Erikson]. Malmö Konsthall 27 augusti - 16 oktober 1988. Malmö, Malmö Konsthall, 1988. - 117 s., illustreret. - (Katalog / Malmö konsthall, nr. 127).
- P.O. Ultvedt. Juni-september 1985. Silkeborg Kunstmuseum, 1985. 32 sider, 28 illustrationer. Biografi og katalog til udstilling på Silkeborg Kunstmuseum med tekster af Troels Andersen og Vagn Steen. Indhold: Troels Andersen: P.O. Ultvedt ; Vagn Steen: Labyrinten. Noter om Dylaby 1962.
- Om Tinguelys relieffer, se: Pontus Hultén: Jean Tinguely "Meta". Propyläen Verlag, 1972. - 363 sider, illustreret.
- Hon. En katedral, en historia. Editing and layout: Barbro Sylwan. Stockholm, Moderna Museet, 1967. - 208 s. [Katalog til udstillingen "Hon - en katedral 4.6-4.9. 1966" i Formens Hus, Fotobiblioteket].
- Pejlinger '66 : Wilhelm Freddie, Albert Mertz, Martial Raysse, Carl Fredrik Reuterswärd, K.R.H. Sonderborg, Per Olof Ultvedt. Louisiana 12 februar - 20 marts 1966. Louisiana 12. februar - 20. marts 1966. Humlebæk, Louisiana, 1966. 8-sidet folder.
- Louisiana Revy, Nr. 1, september 1961. Temanummer om bevægelse i kunsten.
- Född rebell. PO Ultvedt död. Nekrolog af Olle Granath i det svenske Dagens Nyheter 23. nov. 2006
- Per-Olof Ultvedt på Konstnärslexikonett Amanda.
- "Hon"-projektet på Moderna Museet. Because. A poetics of Pontus Hultén. Om samarbejdet mellem Niki de Saint Phalle, Per Olof Ultvedt, Jean Tinguely og Pontus Hultén, der diskuterer "Hon"-projektet på Moderna Museet 27. maj 1966.
- Af og om Per-Olof Ultvedt på Kungliga Biblioteket, Stcokholm.
Per-Olof Ultvedts værker © er gengivet med venlig tilladelse fra familien v. Fredrik Ultvedt, Älvsjö, Sverige.
Idé, redaktion og tilrettelæggelse: . Publiceret 15. januar 2010. Opdateret 19. juli 2014.