Vildand på dåse eller nedlagt i eddikeStykker til Fanøs kultur > Fuglekøjerne på Fanø > Fakta om fuglekøjer
|
|
En delikatesse i København og Hamborg, på badehotellerne og ombord på Atlantens luksusdampere
Fangsterne fra fuglekøjerne blev benyttet i den daglige husholdning eller solgt til hoteller, vildthandlere i København og Hamborg og på markeder. En stor del af fangsterne fra de hollandske og tyske fuglekøjer blev forarbejdet på hermetikfabrikker. Ombord på passagerskibe i rutefart over Atlanterhavet blev de serveret som "wild-ducks" på dåse, og de konserverede ænder indgik desuden som proviant på handels- og hvalfangerskibe. 
Farvelitograferet banderole til en konservesdåse med henkogt krikand fra Heinr. Boysens Wildenten-Konserven-Fabrik i Wyk på Föhr. Den Jugend-inspirerede ornamentik fortæller, at banderolen kan dateres til et sted mellem 1890 og 1914. På billedet i midten se en fuglekøje med køjemand, pibe (her tæmmekanalen) og ruse samt tæmmekassen til højre. Til højre en anvisning på, hvordan krikanden tilberedes. Banderolen måler 34,5 x 8,9 cm. Diameteren på dåsen har derfor været 11 cm og rumfanget ca. 0,85 liter. Velvilligt stillet til rådighed og scannet af Dr. Carl-Haeberlin-Friesen-Museum, Wyk på Föhr.Abbildung einer Wildenten-Konserven-Banderole aus der Fabrik Heinrich Boysen Wyk auf Föhr. Mit freundlicher Genehmigung von der Dr. Carl-Haeberlin-Friesen-Museum hier wiedergegeben. 
Heinrich Boysens Wildenten-Konserven-Fabrik i Wyk på Föhr. Kvinderne rengør ænderne og lægger dem i konservesdåserne. I baggrunden betjener en mand den maskine, der presser låget på dåsen og en anden mand studerer den færdige dåse med etiket. På bordet til højre ses adskillige blanke tomme dåser. Foto gengivet med venlig tilladelse fra Martin Rheinheimer, Syddansk Universitet i Esbjerg.
De ænder, der blev fanget i fuglekøjerne på Föhr, blev solgt på markeder både på øen og inde på fastlandet. Men for at udnytte de store fangster og for at undgå at ænderne fordærvedes inden de var solgt og spist, grundlagde købmand Heinrich Boysen i 1885 en vildande-konservesfabrik i Wyk på Föhr. Af de lokale koner blev vildænderne plukket for fjer og renset for indvolde hjemme i deres private boliger og herefter bragt til fabrikken, hvor de blev henkogt på dåser, forsynet med etiketter og gjort klar til forsendelse. Henkogte vildænder på dåse fra Föhr blev solgt over hele verden. På sejladsen over Atlanten til New York med Hamburg-Amerika-Liniens luksusdampere blev der ved kaptajnens middagsbord ofte serveres dåse-krikænder fra Föhr "til en temmelig høj pris". I 1919 fremstillede fabrikken eksempelvis næsten 40.000 konservesdåser med vildænder. I 1930'erne kunne der på gode fangstdage bearbejdes op til 1.500 vildænder om dagen. Men af mange grunde var eventyret eller slagteriet slut: I 1944 blev fabrikken lukket. At dåserne også kunne bruges til andet end ænder, vidner dette udsagn om: I USA's forbudstid hed det sig, at usædvanligt mange dåser blev sendt over Atlanten, men tolderne var ikke helt dumme, hvorfor de ofte åbnede dåserne for at kontrollere indholdet, og kom der mærkeligt nok ikke en vildand ud, modtog modtageren til gengæld en tom dåse! Citater om produktion, distribution og salg af ænder M.N. Kromann: Ænderne lægges nu hen til afkøling, og dagen efter ekspederes de til hotellerne og vildthandlerne. Den største part, der fanges - ca. 90% - er de små, lækre krikænder. Således fangedes der i 1895 i Sønderho-køjerne:
N. J. Anthonisen, der var køjemand i 31 år, havde i den tid fanget 110.000 ænder på den beskrevne måde, de var nemme at få afsat både til hotellerne og vildthandlerne og gav en god indtægt. Bærentzen 1956: Den største del nedlægges i eddike og forsendes til Hamborg, hvor de er en meget søgt lækkerbidsken I en fangetid fra september indtil frosten begynder, kan der i en køje fanges 20 til 30.000 ænder, og på én dag ofte henved 1.000. De sælges i Wyk på Föhr for 4 til 6 skilling stykket; men den største del nedlægges i eddike og forsendes til Hamborg, hvor de er en meget søgt lækkerbidsken på restaurationerne. Adelbert Baudissin: Vognfulde af vildænder blev kørt til Schleswig Jeg skulle endnu en gang besøge den fuglekøje, som ligger ved østkysten af Listerland, det sted hvor jeg som dreng havde oplevet at vognfulde af vildænder kørte til Schleswig, hvor de blev solgt for en skilling stykket. Næste morgen bliver de falbudt og solgt for 2 sølvgroschen pr. stk. Kvinderne kan til gengæld beholde fjer og dun, og da 12 stk. ænder giver et pund af de fineste fjer, bliver de sådan som jeg ser det rigeligt beløænnet for deres anstrengelser. Niels Kjærbølling: Hos vildthandlerne i København ses den hyppigt Tilsvarende hedder det om spidsanden: "Hos vildthandlerne i København ses den hyppigt, især om efteråret, og i fuglekøjerne på Sylt fanges den i stor mængde. Palle Uhd Jepsen: "Wild Ducks" på dåse Fangsterne fra fuglekøjerne blev benyttet i den daglige husholdning eller solgt til hoteller, vildthandlere og på markeder. En stor del af fangsterne fra de hollandske fuglekøjer blev forarbejdet på hermetikfabrikker. Ombord på passagerskibe i rutefart over Atlanterhavet blev de serveret som "wild-ducks" på dåse, og varen indgik desuden som proviant på handelsskibe og hvalfangere. (Palle Uhd Jepsen: Vadehavsbillder, 2000). Hunden 1907: Forsøg på eksport til England er ikke faldet ud til tilfredshed Fangsten afsættes så godt som udelukkende i København. Et enkelt forsøg på eksport til England er ikke faldet ud til tilfredshed. Titanics menukort på 1. klasse
Nedenstående menu blev serveret på 1. klasse ombord på Titanic skal man tro bogen "Last Dinner on the Titanic". “Unlike the entrée on a modern restaurant menu, the classic entrée is a small portion of a very choice dish, a chance for the kitchen to really strut its stuff… This is one of the most delicious items on the first-class dinner menu. The sauce is from Lyons, considered by many to be the gastronomic capital of France, and employs two foods for which the area is renowned – onions from the Rhone Valley and poultry from Bresse.”
In large deep skillet, heat 2 tbsp of the vegetable oil over medium-high heat. Place chicken in pan, skin side down. Cook, turning once, for 10 minutes or until golden brown. Remove from skillet and place in 225- degree F oven. Reduce heat to medium; add remaining oil to skillet. Stir in onions, garlic, and remaining thyme; cook, stirring often, for 5 minutes or until onions are translucent. Increase heat to medium-high and continue to cook onions, stirring often, for 5 minutes or until golden brown. Add wine to pan; cook, stirring to scrape up any brown bits, for about 1 minute of until reduced by half. Stir in stock, tomato paste, and sugar. Boil for 2 minutes or until beginning to thicken. Return chicken to pan, turning to coat, and cook for 5 minutes or until juices from chicken run clear. Makes 6 servings. Menukortet på 1. klasses spisesalon så således ud på R.M.S. Titanics sidste rejse den 14. april 1912. First Course Hors D'Oeuvres Oysters Second Course Consommé Olga Cream of Barley Third Course Poached Salmon with Mousseline Sauce, Cucumbers Fourth Course Filet Mignons Lili Saute of Chicken, Lyonnaise Vegetable Marrow Farci Fifth Course Lamb, Mint Sauce Roast Duckling, Apple Sauce Sirloin of Beef, Chateau Potatoes Green Pea Creamed Carrots Boiled Rice Parmentier & Boiled New Potatoes Sixth Course Punch Romaine Seventh Course Roast Squab & Cress Eighth Course Cold Asparagus Vinaigrette Ninth Course Pate de Foie Gras Celery Tenth Course Waldorf Pudding Peaches in Chartreuse Jelly Chocolate & Vanilla Eclairs French Ice Cream The repast was served with a different wine for each course. Following the tenth course fresh fruits and cheeses were available followed by coffee and cigars accompanied by port and, if desired, distilled spirits. If you have to have a last dinner, you could do a lot worse! Crispy duck confit with potato lardons, roasted tomato, sherry vinager and frisee lettuce, topped with a poached egg. Duck Lyonnaise Roast duck breast with caramelised onion & maderia sauce. |
 Den kønne lille krikand, som i stort tal havnede på mange middagsborde, både i Danmark, Tyskland, Holland og på atlanterhavsdamperne. Her gengivet efter Niels Kjærböllings Danmarks Fugle 1851, tavle 47.
 HEINR. BOYSEN - Wyk på Föhr
Wildenten-Konserven-Fabrik. Grundlagt 1885. Agentur og Kommission. Medindehaver af Fuglekøjerne på Pellworm og Nordstrand G.m.b.H, samt Oldsumer og Ackerumer Fuglekøjer på Föhr. (Fakturahoved. Se note 1).  En af Hamburg-Amerika Liniens imposante atlanterhavslinere i havnen i Hamburg.
På sejladsen over Atlanten til New York med Hamburg-Amerika-Liniens luksusdampere blev der ved kaptajnens middagsbord ofte serveres dåse-krikænder.  Krikand på dåse. Sådan må vi forestille os, at produktionen af konservers fra Heinr. Boysens konservesfabrik på Föhr har taget sig ud. Så iscenesat og kommerciel blev produktionen på Fanø aldrig. Herfra måtte man nøjes med at levere daglige friske forsyninger til især København.
|
|
Publiceret 1. december 2006. Opdateret 1. juli 2007. Idé, research, og layout: © Per Hofman Hansen - Aldus.dk. |
|