1839 1981 1852 1990 1928 1909 1881 Stykker til Fanøs kultur og historie

Stormfloder og digebyggeri i Sønderho 1791-2013

Stykker til Fanøs kultur > Stormfloder og digebyggeri i Sønderho 1791-2013

Stormfloder og digebyggeri i Sønderho 1791-2013

En oversigt udarbejdet af Per Hofman Hansen
2. kapitel: 1791-1848
Perioden er præget af voldsomme stormfloder, evindelige ødelæggelser og utilstrækkelige digebyggerier. Sønderho får dog sit første stendige. I 1839 slås alle rekorder i de sidste to hundrede år med højvande på 5,33 m.
Forsiden1791-18481852-18661872-18841902-19131916-192519281929-19491968-19981999-2013
1791. Sønderho havn har fået et nyt hoved af pæle og planker
Sønderho Havn har igen fået bygget et såkaldt "hoved" af pæle og planker. Det er siden forhøjet og yderligere forlænget med 200 meter mod nord. (Pastor Ove Foss, 1791).
1824-25. Stormfloden ødelægger alle bolværker
Store stormfloder ødelægger havnene i Nordby og Sønderho, hvorved alle bolværker, brohoveder og diger blev ødelagt.
Sønderho Mejeri var anlagt 1893
Sønderho Mejeri var anlagt 1893. Senere blev mejeriet ombygget, så det - før 1931 - blev forsynet med tegltag, ligesom aftengafet blev fjernet og dobbeltdøren blev erstattet af et vindue. I dag rummer huset Café Nanas Stue. (Gengivet efter gammelt postkort).
1839. Stormflod med højvande ved 5,33 m
Hvor Café Nanas Stue ligger, blev et gammelt 10-fags bindingsværkshus så alvorligt beskadiget, at det omgående måtte fraflyttes og formentlig nedbrydes. Umiddelbart derefter opførtes 5-fags bygningen, der i 1893 blev indrettet til Sønderho Mejeri.
1839. Voldsom stormflod
Da havnen var fuld af is, blev disse ismasser slået mod værgerne ved havnen, brød igennem bolværker og diger og gjorde stor skade på 17 huse, der lå tæt ved havnen og beboerne måtte flygte. Denne stormflod er afsat med den øverste ring (5,33 m) på stormflodssøjlen på havnen i Sønderho.
1840. Nyt digebyggeri
Til nyt digebyggeri hjemfører byens skippere træ og tømmer fra Norge. Værnet kom til at bestå af en del høfder, der vendte i skrå nordlig retning. Det bestod af en række lodret nedrammede og på begge sider afstivede pæle, hvoraf der nu kun findes resterne af tre tilbage.
1842-43. Nye ødelæggelser
Allerede den første vinter med det nye dige led det betydelig skade, hvorfor man vedtog at skråne bankerne mod havnen og belægge dem med tang og beplante dem med hjelme. Ved Stormfloden den 2. og 3. februar 1843 led Sønderho betydelig skade: Et bolværk, der kort forinden var opført, blev totalt bortskyllet. Bolværket var ellers blevet anset for at være så solidt, at ingen havde troet, det nogensinde kunde rokkes af selv den stærkeste stormflod.
1845. Ødelagte bolværker og høfder
En kraftig storm ødelagde igen bolværkerne og høfderne i Sønderho samt bortskyllede store mængder af sandbankerne bag ved bolværkerne. Igen lå byen helt åben for nye stormfloder.
1847. Et stendige bygges
I Norge indkøbes der 75 kubikfavne (500 m³) tilhugne sten til levering inden udgangen af juni 1847. Endvidere blev der af Ribe Havnevæsen købt 8 kubikfavne (53 m³) sten og en del indkøbtes i Strandby, Hjerting og Bollersager. I alt ca. 1.500 tons granit!
Stendiget i Sønderho
Stendiget i Sønderho set fra syd mod havnen og Børsen. Rester af det gamle træbolværk rækker stadig ud i vandet som bølgebryder. (Udateret foto i Sognearkivet i Sønderho).
De smukke norske granitblokke fritlagte i 2013
De smukke norske granitblokke ligger stadig som en del af diget ved Sønderho havn, omend de på grund af stormfloders ødelæggelse har måttet lægges om nogle gange. Initiativrige mennesker fik i sommeren 2013 organiseret en rosværdig afrensning og frilægning af stendiget. Foto: Per Hofman Hansen, juli 2013.
Stendiget ved Sønderho Havn 1868 opmålt og tegnet af Emil Petersen
Stendiget ved Sønderho Havn 1868. I 1868 opmålte og tegnede skibsbygmester i Sønderho, Emil Petersen havnen og den østlige del af Sønderho. På kortet indtegnede han også omhyggeligt det smukke stendige. (Udsnit af originalkortet, som befinder sig i M/S Museet for Søfart på Kronborg).
Et glacis - det såkaldte "æ stjendig"
Efter hjembringelsen af stenene blev arbejdet med anlæg af et glacis - det såkaldte "æ Stjendig" - straks påbegyndt, og arbejdet var dermed fuldført inden årets udgang.
1848. En efterårsstorm ødelægger det hele
Man mente nu at have et uforgængeligt værn mod havet, men allerede en efterårsstorm året efter gjorde på flere steder ravage på stendiget. Da beboerne ikke havde midler til at udbedre skaden, henlå diget i sammensunken tilstand indtil 1852.
Læs videre i kapitel 3: 1852-1866
Forsiden1791-18481852-18661872-18841902-19131916-192519281929-19491968-19981999-2013

Noter og kilder:
  • Fanø Ugeblad 1902-2006. Den største og væsentligste kilde til denne fremstilling bygger på samtidige beskrivelser i Fanø Ugeblad. Mine Kilder til stormfloder og digebyggeri i Sønderho har jeg samlet i et PDF-dokument på 2,9 MB.
  • Pastor Ove Foss: Beskrivelse af Sønderho Sogn 1791.
  • Skibsbygmester Emil Petersens kort over Sønderho Havn 1848.
  • Glacis er beslægtet med ordene gletscher og at glide: Oprindelig en betegnelse for den jordvold, der ligger foran en befæstnings voldgrav, og hvis overside skråner jævnt ned mod og går over i det foranliggende terræn. Ordet er dog også anvendt i betydningen en stenbelagt skråning ved en dæmning eller en kyst. Et glacis adskiller sig desuden fra et traditionelt dige ved, at forsiden løber ud mod havet i en betydelig fladere vinkel, hvorved havets bølger i højere grad "løber sig trætte", inden de når op til digekronen.
    Glacis har i Sønderho formentlig været noget af et fremmedord, hvorfor man nærliggende nok har valgt blot at kalde den stenbelagte del for stendiget - "Æ Stjendig", der både i kvalitet og i udseende adskilte sig markant fra det traditionelle græsbegroede dige. (Ordbog over det danske Sprog og Fremmedordbog af Karl Hårbøl m.fl. Munksgaard, 1997).
Stormflodssøjlen på Sønderho Havn Stormflodssøjlen på Sønderho Havn
Øverst langt over de andre stormfloder ses stormfloden 1839 markeret med en vandstandshøde på 5,33 m.
Nyhedsbrevets klumme
Abonnér på mine nyhedsbreve om
Fanøs kultur, natur og historie
Modtag med mellemrum en hilsen om ny viden og interessante historier om Fanø.
   

 


Arkiv med de første 20 nyhedsbreve
Arkiv med de følgende nyhedsbreve



Publiceret 1. januar 2014. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk.