Stormfloder og digebyggeri i Sønderho 1791-2013Stykker til Fanøs kultur > Stormfloder og digebyggeri i Sønderho 1791-2013
|
Stormfloder og digebyggeri i Sønderho 1791-2013En oversigt udarbejdet af Per Hofman Hansen
3. kapitel: 1852-1866
Denne periodes højeste vandstand blev nået i 1852 med 4,41 m. Flere stormfloder ødelagde diget, som dog udbedres med anbringelse af bolværker og høfder, og en gammel aftaklet tjalk blev placeret som forstærkning af en af de sydlige høfder.          
1852. Næsthøjeste vandstand målt i Sønderho
I januar indtraf en stærk stormflod med højvande (4,41 m) og som varede i to dage. Den tilintetgjorde aldeles dette kostbare værk, som var blevet opført i 1847. I Ribe Stiftstidende kunne man om forholdene i Sønderho læse: "Vi har erfaret den sørgelige Efterretning, at det for 5-6 Aar siden paa Sønderho opførte kostbare Stenværn mod Havet er næsten aldeles ødelagt ved Sydvestenstormen Natten mellem den 9. og 10. januar. Kun 30 til 40 Alen af den søndre Del er tilbage, ligesom også Sandklitten, der udgjorde det vigtigste Værn for Byen, er aldeles ødelagt, at den halve Del af Byen ved næste Stormflod er udsat for at blive oversvømmet og Husene ødelagt. Med dette Sødiges Ødelæggelse har Sønderhos Indvånere tabt det sidste Haab om at kunne beskytte deres Hjem mod Havets Magt, der hin Nat rasede saaledes, at ingen kan mindes mage til. De har nu kun Valget at flytte deres By til højere Steder, men dette vil overstige mange og maaske de fleste af Beboernes Kræfter, naar Staten ikke vil komme dem til Hjælp." Efter stormfloden henlå diget i sin ødelagte stand i otte år, da en ny stormflod atter raserede. - Stormfloden 1852 er afsat på stormflodssøjlen på havnen i Sønderho. 
Et andet udsnit af skibsbygmester Emil Petersens kort fra 1868 over Sønderho havn. Til højre ses den sydlige ende af stendiget og til venstre ses tjalken lagt op ved en af høfderne lige ud for Toldkontrollørens bolig, der dog først opførtes 1871. (Udsnit af originalkortet, som befinder sig i M/S Museet for Søfart på Kronborg).
Pælehøfter og bolværker
I de påfølgende år ramtes Sønderho flere gange af stormfloder, men der blev kun foretaget nødtørftige reparationer af diget. Bla. anbragte man en række pælehøfder forskellige steder langs strandkanten og bolværker for enden af diget mod nord. Ved den sydlige ende anbragte man i 1857 en strandet tjalk, som er en fladbundet skibstype udbredt i Vadehavet. 
Sønderhos sydlige høfde set fra Hønevejen. Her lå tjalken i sin tid. (Udsnit af udateret foto i Sognearkiv i Sønderho).
1860. Stormflod
En stormflod i august ødelagde endnu mere af diget, men der var ingen huse beskadiget. Man forsøgte selv at udbedre diget, idet der blev kørt sand og tang på, og man lagde sten ovenpå.
1866. Januarstormflod
En ny stormflod gjorde skade på diget, men også denne gang uden at ødelægge huse. Diget udbedres med anbringelse af bolværker og høfder nord for dette, hvor der den gang var en ret høj ca. 15-20 meter bred sandbanke, der strakte sig mod nord fra Vager- og Tøndehuset i en længde af flere hundrede alen og gav god beskyttelse for det indenfor værende skibsbyggeri.
Læs videre i kapitel 4: 1872-1884
Noter og kilder:
|
 Stormflodssøjlen på Sønderho Havn
Stormfloden 1852 med sine 4,41 m hører til blandt "Top-3" kun overgået af 1839 og 1891. 
Model af hollandsk tjalk. På siden ses sværdet sådan som det f.eks. også findes på den fladbundede vadehavssejler, everten "Rebekka" af Fanø.
Abonnér på mine nyhedsbreve om
Fanøs kultur, natur og historie Modtag med mellemrum en hilsen om ny viden og interessante historier om Fanø.
• Arkiv med de første 20 nyhedsbreve • Arkiv med de følgende nyhedsbreve 
|
|
Publiceret 1. januar 2014. Opdateret 5. august 2020. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk. |
|