1839 1981 1852 1990 1928 1909 1881 Stykker til Fanøs kultur og historie

Stormfloder og digebyggeri i Sønderho 1791-2013

Stykker til Fanøs kultur > Stormfloder og digebyggeri i Sønderho 1791-2013

Stormfloder og digebyggeri i Sønderho 1791-2013

En oversigt udarbejdet af Per Hofman Hansen
5. kapitel: 1902-1913
Årtiet var domineret af stormfloden i 1909, som bragte vandet i Sønderho havn op på 3,91 m. Diget er i en generel dårlig forfatning, og lapperier af forskellig art ændrer ikke meget på digets styrke. Men seriøse tiltage er så småt på vej.
Forsiden1791-18481852-18661872-18841902-19131916-192519281929-19491968-19981999-2013
1902. Klitterne ved Sønderho Strand bortskylles
Et større parti af klitterne fra Æ læns Kåver til baderestauranten er bortskyllet af havet. Det frygtes at et brud kan forvandle Krugedal til en sø.
Klitterne ved Sønderho Strand med æ Læns Kåver tegnet i 1915 af N.M. Gerald
Klitterne ved Sønderho Strand med æ Læns Kåver tegnet i 1915 af N.M. Gerald. (Original i Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg).
1907. Stendiget i Sønderho ødelægges
Under stormen er den nordre del af stendiget ved Sønderho blevet ødelagt.
1909. Orkan og stormflod 3. december
Bolværket i Sønderho havn og alt, hvad der lå i havnen, blev revet op og gik til havs, og mange huse stod under vand. I Esbjerg stod den nye færge oppe på land. Vandet stod også højt i gaderne i Nordby, møllen blæste omkuld og ved Fanø Bad forsvandt billetkontoret og bademesterens hus. Denne stormflod er afsat på stormflodssøjlen på havnen i Sønderho (3,91 m).
Fanøfærgen kastet op på kajen i Esbjerg 1909
Under stormen i 1909 blev fanøfærgen "S/S Esbjerg" kastet op på kajen i Esbjerg og truede med at brække over. Færgen var en hjuldamper og blev af folkeviddet grundet sin facon kaldet skildpadden. (Samtidigt postkort).
Et oversvømmet Nordby efter stormfloden 1909
Nordby efter stormfloden 1909. Samtidigt postkort udgivet af boghandler J.N. Hansen, Fanø.
Bolværk og høfder på Sønderho Havn før 1933
Sønderho Havn før 1933. Vi befinder os nord for Børsen tæt ved svinget ved Kalvekrog og ser mod syd ned over havnen og Sønderhos østligste husgavle. Oven for strandkanten løber et solidt palisade- og bolværk, der både skulle fungere som høfder og holde stormfloder ude af byen. Foto: Sonnich Thomsen, Sønderho. Gengivet med venlig tilladelse fra Jens Ebbe Thomsen ©, Hinnerup.
1911. Stormflod i november
En orkanagtig storm fra vest. Det nybyggede dige nord for navigationsskolen i Nordby hindrede en gentagelse fra 1909. Sønderho blev mere medtaget end efter stormfloden i 1909, men værnet, som blev fuldført i 1910, er ødelagt. Højeste vandstand: 3,59 m.
1912. Digebyggeri med "klægsajer" i Sønderho
Til sommer planlægges i Sønderho et forsøg med et nyt materiale som værn mod oversvømmelser i stedet for de hidtidige brugte klægsajer. Stoffet består af tjære, som blandes med cement og sand og hældes ud over en jordvold.
Sajjer: Sadder = tørv. Klægsajjer er "Græstørv skaarne af Marskens lerede Grønsvær". Disse sidste ord er hentet fra H.F. Feilbergs "Dansk Bondeliv", hvor han beskriver, hvordan sådanne klægsadder på Fanø i stedet for sten også blev brugt til at sætte brøndens sider med. Klægsadder har været rimelig modstandsdygtige overfor højvande, men selvfølgelig ikke så virksom som den cementmasse, der beskrives i Fanø Ugeblad. (Venligst oplyst af Viggo Sørensen, Jysk Ordbog).
Høfden ud for Hønevejen og Toldkontrollørens hus før 1933
Høfden ud for Hønevejen og Toldkontrollørens hus før 1933. I baggrunden Lodne Bjerge og Høneengen. I forgrunden ses stendigets sydligste ende. Foto: Sonnich Thomsen, Sønderho. Gengivet med venlig tilladelse fra Jens Ebbe Thomsen ©, Hinnerup.
1912. Digebyggeriet fuldføres ikke i år.
Kun de tre profiler mod syd er færdige.
1913. Licitation på digeanlæg ved havnen
Digeanlægget ved havnen i Sønderho er nu udbudt i licitation og arbejdet vil blive udført så snart godkendelse foreligger. Anlægget vil blive fortsat ud for kunstmaler Wilckens have og skal udføres af folk i Sønderho.
1913. Stormflod i august
I Sønderho gik vandet ind i tofterne til nord i byen, hvor også flere brønde blev fyldt med saltvand. Stendiget, der skærmer byen mod øst, fik et stort hul af det mægtige bølgeslag.
Læs videre i kapitel 6: 1916-1925
Forsiden1791-18481852-18661872-18841902-19131916-192519281929-19491968-19981999-2013

Noter og kilder:
  • Fanø Ugeblad 1902-2006. Den største og væsentligste kilde til denne fremstilling bygger på samtidige beskrivelser i Fanø Ugeblad. Mine Kilder til stormfloder og digebyggeri i Sønderho har jeg samlet i et PDF-dokument på 2,9 MB.
  • Krugedal, Krugerdal, Kruggedal. Ses på Geodætisk Instituts kort også betegnet Kongedal. Samme som Kukkedal?
  • Om stendiget se noten Glacis i kapitel 2: 1791-1848.
Stormflodssøjlen på Sønderho Havn Stormflodssøjlen på Sønderho Havn
1909 er markeret med en ring i højden 3,91 m.
Nyhedsbrevets klumme
Abonnér på mine nyhedsbreve om
Fanøs kultur, natur og historie
Modtag med mellemrum en hilsen om ny viden og interessante historier om Fanø.
   

 


Arkiv med de første 20 nyhedsbreve
Arkiv med de følgende nyhedsbreve



Publiceret 1. januar 2014. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk.