Stormfloder og digebyggeri i Sønderho 1791-2013Stykker til Fanøs kultur > Stormfloder og digebyggeri i Sønderho 1791-2013
|
Stormfloder og digebyggeri i Sønderho 1791-2013En oversigt udarbejdet af Per Hofman Hansen
1. kapitel: Tiden før 1791
Hvis man skal tro sagn og overleveringer oplevede vestkysten fra middelalderen og til op i 1600-tallet langt større og dødbringende stormfloder end dem, der siden bragte store ødelæggelser.          
De ældste beretninger om stormfloder
Gensyn med det gamle stendige
I sommeren 2013 tog en række aktive mennesker i Sønderho initiativ til at få afrenset det smukke gamle stendige ved havnen i Sønderho. Det gav anledning til mange spørgsmål og diskussioner: Hvornår blev det første dige bygget i Sønderho? Hvornår har vi haft stormfloder? Hvor højt stod vandet? Hvilke skader afsted kom de? Hvilke materialer blev digerne bygget af? Hvor høje var de? Osv. Det har jeg sat mig for at forsøge at finde ud af. På denne og de følgende 10 sider kan du finde en række af svarene. Benyt de blå knapper med årstal til at navigere.
Hvader en stormflod?
En stormflod er defineret ved de vandstande i havet, der ligger 3 m eller mere over middelvandstanden. Heri er medregnet tidevandet, der langs vadehavets kyster har varierende størrelse mellem ca. 1,50 og 1,80 m. Herudover kan tidevandsbølger frembragt i fællesskab af solen og månen (springflod og nipflod) forøge tidevandsbølgen med yderligere omkring 0,50 m til ca. 2,30 m ved Esbjerg og Fanø. (N. Kingo Jacobsen i Bygd, 1976, nr. 1).
Forhistorien
Den ældste beretning vi har om stormfloder og digebyggeri i Sønderho er fra 1791. Men lang tid forinden har Vadehavsregionen været ramt adskillige gange af endog meget voldsomme og katastrofale stormfloder.
1362
Berygtet er således "Den store manddrukning" i 1362, hvor stormfloden tog over 32 kirkesogne, og hvor over 100.000 mennesker ifølge overleveringen omkom. (De 100.000 er formentlig en rapporteringsfejl. Det diskuteres bl.a. af Ib Gram-Jensen i hans "Stormfloder", Meteorologisk Institut, 1991. Det er sandsynligt, at der "kun" er tale om 10.000).
1532
I 1532 indtraf "Den anden allehelgensaftensflod", hvor alle Mandøs beboere omkom, bortset fra 8 mænd, som tilfældigvis befandt sig på fastlandet. I følge legenden rejste de efter stormfloden til Sønderho og fandt sig koner, som de bragte med til Mandø. 
Stormflod med påfølgende digebrud ved Elben i 1661. Samtidigt kobberstik af Hans Martin Winterstein.
1634
I 1634 indtraf "Den anden store manddrukning". I Ribe brød havet ind i domkirken, der ligger knap 4 meter over dagligt vande. Inde i kirken blev vandstanden næsten mandshøj, 1,6 meter over kirkegulvet, det vil sige næsten 5,5 meter over dagligt vande. Så langt væk som fra landsbyen Misthusum ved Skærbæk skal "et spædbarn være drevet i sin vugge hele vejen op til Fanø".
Læs videre i kapitel 2: 1791-1848
Noter og kilder:
|
Stormflodssøjlen på Sønderho Havn
Stormflodssøjlen blev rejst af intiativgruppen "De Syv" og indviet den 20. maj 1998. Søjlen er tegnet af arkitekt Jørgen Lind og fremstillet af ægte Sønderho-maghoni. Foto: PHH, august 2020.
metadata, emneord, stormflod, stormfloder, stormflodskatastrofer, oversvømmelser, digebyggeri, diger, Sønderho, Fanø 
Abonnér på mine nyhedsbreve om
Fanøs kultur, natur og historie Modtag med mellemrum en hilsen om ny viden og interessante historier om Fanø.
• Arkiv med de første 20 nyhedsbreve • Arkiv med de følgende nyhedsbreve 
|
|
Publiceret 1. januar 2014. Opdateret 5. august 2020. Idé, research, og layout: © - Aldus.dk. |
|