Stormfloder og digebyggeri i Sønderho 1872-1884

Stormfloder og digebyggeri i Sønderho 1791-2013

En oversigt udarbejdet af Per Hofman Hansen

4. kapitel: 1872-1884
I Sønderho blev den højeste vandstand målt i 1881 til 3,22 m. I 1875 blev stendæmingen ganske ødelagt, så at Sønderho lå helt ubeskyttet. Men den største stormflodskatastrofe indtraf dog på de danske østvendte kyster i 1872.

Holger Drachmanns dramatiske fremstilling af de voldsomme ødelæggelser ud for Bønsvig Strand ved Præstø Bugt tegnet til Illustreret Tidende. Danmarks østvendte kyster fik virkelig stormfloden at mærke. Ved stormfloden blev store dele af Lolland og Falster oversvømmet, 80 omkom og 50 skibe strandede på Sjællands østkyst. Men også Jyllands østkyst og de jyske fjorde blev hårdt ramt af oversvømmelsen. Over hele Danmark gik man i gang med at samle ind til stormflodsofrene. Staten derimod holdt sig til at udbedre de ødelagte diger, og 150 soldater fra ingeniørtropperne blev sat ind i arbejdet. En centralkomité blev bemyndiget til at bevilge midler til etablering af diger og andre forebyggende kystsikringsarbejder. Midler som også Fanø fik del i. (Illustreret Tidende, 8. dec. 1872, årg. 14, nr. 689, s. 88).

Sognerådet i Sønderho indsendte derfor en ansøgning ledsaget af et af ingeniør Emil Petersen, Esbjerg, udarbejdet overslag over et nyt sødige. Centralkommiteen bevilgede et beløb på 14.000 Rdlr., og for dette beløb plus sognets eget tilskud blev stendiget omlagt og repareret og holdt sig godt til 1881. (Skibsbygmester Emil Petersen var i 1869/70 flyttet til Esbjerg, hvor han fik ansættelse ved havneanlægget som ingeniørassistent).

Et andet udsnit af skibsbygmester Emil Petersens kort fra 1868 over Sønderho havn. Her har han indtegnet linier for den daglige vandstand og kanten af kysten før stormfloden i 1866. Med stiplede linier har han indtegnet den projekterede forlængelse af diget. (Udsnit af originalkortet, som befinder sig i M/S Museet for Søfart på Kronborg).

1874. Digerne ødelagt
Natten mellem den 16. og 17. december blev Sønderho hjemsøgt af et usædvanligt stort højvande, som gjorde særdeles megen skade paa digerne. Den ene del, der bestod dels af nedrammede pæle, dels af sanddæmninger blev omtrent halvt ødelagt, medens den sydlige del af værnet, stenmolen, holdt sig forholdsvis bedre.

1875. Stendæmningen ødelagt
Et nyt højvande, der var mægtigere og frygteligere end det foregående, indtraf natten mellem den 3. og 4. januar og borttog den sidste rest af værnet mod nord, og stendæmningen blev endnu mere ødelagt, end den var i forvejen, så at byen nu ligger ganske ubeskyttet imod havet. Tøndehuset, som af Fyr- og Vagervæsenet benyttes til opbevaring, er nu kun ca. 6 meter fra ødelæggelsens skueplads.

1881
I 1881 lavede en stormflod ravage på diget, men dog ikke så voldsomt som tidligere, idet "Hønen" og de nye klitrækker efterhånden også skabte en naturlig beskyttelse. Dog forsvandt klitterne mellem havnen og Sønderho. Denne stormflod er afsat på stormflodssøjlen på havnen i Sønderho (3,22 m).

Noter og kilder:

Fanø Ugeblad 1902-2006. Den største og væsentligste kilde til denne fremstilling bygger på samtidige beskrivelser i Fanø Ugeblad. Mine Kilder til stormfloder og digebyggeri i Sønderho har jeg samlet i et PDF-dokument på 2,9 MB.
Skibsbygmester Emil Petersens kort over Sønderho Havn 1848.
Wikipedia om Stormfloden 1872.
Illustreret Tidende og Holger Drachmann om Stormfloden i 1872.
Om stendiget se noten Glacis i kapitel 2: 1791-1848.