Epokes forside
Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud
Kontakt Epoke
| |
H. C. Andersen
Biografi
5a. Eventyrdigteren 1835-1860
|
Af IBEN HOLK |
De første eventyr
I Nyhavn 20 har H.C. Andersen fået indrettet en hyggelig hule, hvor han føler sig godt tilpas. Her kan han få noget fra hånden, og det er pinedød nødvendigt, da den 30-årige skal leve af sin pen. Kunstnerisk bliver 1835 nåleøjet, hvor han vinder identitet som digter. Han har skrevet utrolig meget. Tretten bøger på 5 år. Men kritikken vil ikke kendes ved ham. Og han har gæld. Han går bogholderiet igennem igen og igen. Tæller på knapperne. Nu kommer romanen, eventyrene, og han er i gang med to nye skuespil. Han arbejder hurtigt. Han tror på sig selv. Spiserunden holder han intakt og kvitterer med oplæsning som tak for mad.
"Improvisatoren" udkommer i marts hos C.A. Reitzel og bliver godt modtaget, selvom det er det negative, HCA opholder sig ved "I mit Livs Eventyr". Carl Bagger leverer en overstrømmende anmeldelse, ligesom Goldschmidt i Corsaren. Ingemann ser klart, at romanen betegner overgangen fra ungdommens til manddommens tid.
I maj udsender C.A. Reitzel "Eventyr, fortalte for Børn". Første Hefte, står der på titelbladet. Der vil altså komme mere. 64 sider på dårligt papir, der indeholder "Fyrtöiet", "Lille Claus og store Claus", "Prinsessen paa Ærten" og "Den lille Idas Blomster". Hvad der siden skulle blive verdenslitteratur, bliver overhovedet ikke anmeldt eller omtalt. Ikke et øje. Men vennerne har sagt god for dem. H.C. Ørsted, der jo ikke er litterat, profeterer ligefrem, at hvis "Improvisatoren" gør ham berømt, vil eventyrene gøre ham udødelig, da det er det mest fuldendte, han har skrevet. Den skriver HCA fuld af selvtillid ind i sin dagbog.
Selv betragter han eventyrene som 'ubetydeligheder' og han er i tvivl om deres kunstneriske substans. Alligevel har han 2det hefte i trykken, der indeholder "Tommelise", "Den uartige Dreng" og "Reisekammeraten". Det kgl. Teater har antaget hans skuespil "Liden Kirsten". "Improvisatoren" er en succes, og den bliver nu oversat til tysk, hvor den bliver en endnu større succes. Nu er der til smør på brødet. Og til brødet.
Om sommeren opholder han sig på herregården Lykkesholm på Fyn hos justitsrådinde Marie Lindegaard. Her skriver han på en ny roman, der i stil og tema er meget forskellig fra den første, nemlig "O.T", der udkommer året efter. Og på en ny vaudeville, "Skilles og mødes", der opføres på Det kgl. Teater, også året efter, skønt censoren Chr. Molbech i stride vendinger har været imod. Tilbage i Nyhavn arbejder han nat og dag. Han ænser ikke vinteren og tågen. Han har trukket gardinerne for. Også om dagen. Han ved, han ikke hører til i Norden - "paa Hjørnet af Grønland og Novaja Sembla", som han skriver i dagbogen. Han har hjemvé. Han længes efter igen at se Middelhavet - Spanien? Grækenland? Orienten? Alle hans breve handler om det.
Der bliver jul igen. Den holder han hos Ørsted'erne med juletræ og gaver. Senere på aftenen hos Collins til julegrød. Også nytårsaften hos Collins, som han jo havde dediceret "Improvisatoren" med følgende ordlyd: "Conferensraad Collin og hans fortræffelige Hustru, i hvem jeg fandt Forældre, deres Børn, i hvem jeg fandt Sødskende, Hjemmets Hjem, bringer jeg, med sønligt og broderligt Hjerte, dette, det Bedste, jeg eier..."
Et sybaristisk liv
Straks i det nye år er der urpremiere på "Festen paa Kenilworth" på Det kgl. Teater. Dårlige anmeldelser, men det bliver en publikumssucces med fulde huse. "Improvisatoren" kommer i andet oplag. "O.T." udkommer samtidig i Danmark og Tyskland - her med fine anmeldelser. Dansk Litteraturtidende tager børnegenren op, idet Chr. Molbech har udgivet en "Julegave for Børn", og denne fremhæves på bekostning af Andersens eventyr, der i for høj grad er domineret af den mundtlige fortælling. Dér kan man bare se. Andersen ryster på hovedet.
Hvidkilde (Se mere)
Broholm (Se mere)
Lykkesholm (Se mere)
Gengivet efter F. Richardt og T.A. Beckers Prospecter af danske Herregaarde. Kbh. 1844-1854.
Efter det store arbejde med roman og skuespil tager han nu på sommerrejse på Sjælland og Fyn. Har han længe levet højt på en middagsrunde, indføres der nu en herregårdsrunde. Han besøger Hvidkilde, Broholm, Nørager og sit elskede Lykkesholm. I et brev til Edvard Collin skriver han: "Mit aandelige, gode Jeg siger: Drag til Odense! Min Mave sier: hvilken Mad faar Du ikke paa Lykkesholm! Varm frokost, herlig Vin og gode Senge. Mon man ikke skal lyde Maven? Den er dog Centrum!..."
Og med maven i centrum henlever han sin sommer på Lykkesholm. Vi slår op i menuen en enkelt dag - her i et brev til fru Læssøe: "Først Thee med dejligt Græssmør paa Brødet; derpå Kaffe med Fløde, som kunde staa. Det var Klokken 8; men Kl 10 fik vi Kyllingsteg og Asparges, samt Portvin. Klokken 2 ½ Kjødsuppe med delicate Fiskeboller. Steeg; Melon; Gjedde. Høns og Jordbær, derpaa Kaffe. Klokken 8 Thee med Julekage og det dejlige Smør og Klokken 10 Smørrebrød med Alleslags og varme (stegte) Aborrer. Dertil, som ved Middagsbordet, rød eller hvid Vin. Det er et sandt sybaritisk Liv, derfor tog jeg ogsaa en dejlig Provinds Rose med i Sengen, som jeg kyssede før jeg sov og lagde derpaa under Hovedpuden. Nonnen har jo sin Bambino, Herre Gud, saa maa dog en Digter have en uskyldig Provinds Rose."
Og nu kommer meddelelsen om Edvards bryllup med den smukke Henriette Thyberg. Andersen indser sin fattigdom og sin ensomhed. På Lykkesholm skriver han "Den lille Havfrue". Gælder glassmerten mon Edvard eller Riborg? Han påbegynder en ny roman, "Kun en Spillemand", som optager ham resten af året.
Tilbage i Nyhavn får livsnyderen en stor knude i halsen, så han i flere uger må leve af havresuppe. Det er ikke så sybaritisk.
Sybaritisk = Overdådigt og vellystigt
Xavier Marmier
I maj 1837 kommer der en ung franskmand, Xavier Marmier, til Danmark, hvilket skulle få den største betydning for H.C. Andersen. Marmier, der havde deltaget i flere videnskabelige ekspeditioner i de nordlige egne, beherskede de fleste europæiske sprog, herunder islandsk, svensk og dansk. Han er nu optaget af nordiske myter og folkeeventyr, og i den forbindelse ankommer han til København for at interviewe danske og senere svenske forfattere til det franske magasin Revue de Paris.
Besøget gælder først og fremmest Adam Oehlenschläger, som sikkert har ladet et ord falde om HCA, der nu bliver opsøgt af Marmier. Denne bliver vildt optaget af den næsten jævnaldrende digter, og HCA af ham, da Marmier i HCAs øjne skriver med hjertet. Det bliver et stort og flot interview, der anbringer H.C. Andersen i den europæiske topklasse og gør ham berømt i Frankrig. Ti år senere optages artiklen i Marmiers "Histoire de la littérature en Danemark et en Suède", og her fylder artiklen om Andersen lige så meget som Oehlenschlägers, mens Heiberg, Ingemann, Hauch får fire linjer. Hertz og Chr. Winther hver to.
Da Marmier tager til Sverige, tager HCA med. Her møder han en lang række svenske kolleger. Ved et arrangement træffer han den berømte svenske forlægger, Albert Bonnier, der nævner, at han kender H.C. Andersen personligt. "Ikke saa ganske!" svarer HCA, "Det er mig..."
I øvrigt bliver Marmier så indtaget i det danske, at han forlover sig med Oehlenschlägers datter, Marie. Endnu en forlovelse. Samme sommer bliver Sophie Ørsted, som Andersen hemmeligt er forelsket i, forlovet med sin cand.jur. Amors pile flyver, men ingen rammer den stakkels HCA. Bortset fra at den 67-årige fru Bügel har kastet sin kærlighed på ham i form af en overflod af gaver og delikatesser, bl.a. en morgenkåbe, som passer ham udmærket. HCA inddrager hende høfligt i sin middagsrunde, da fru Wulff er død. Nu modtager han ved hjemkomsten fra Sverige meddelelsen om Madam Iversens død i Odense. Den første deltagende kvinde i hans liv.
Kærlighed og død. Dansk Maanedsskrift for Litteratur bringer en 27-sider lang anmeldelse af "Improvisatoren" og "O.T.", der slet og ret er en nedsabling. H.C. Andersen er et stort barn - uden intellekt. Andersen gyser. Og beklager sig til Ingemann - og Hauch, der på grund af eventyrene har omvendt sig og nu er på Andersens side. De bliver fremover venner. Og "Kun en Spillemand" har en dedikation til Carsten Hauch.
Tilfældet vil, at HCA en dag på gaden møder Meisling, hvis skole er i opløsning. Rektoren undskylder: Han havde ikke været god, han havde taget fejl, det gjorde ham ondt. "Æren er Deres, Skammen er min", fremstammede den ærlige, sønderknuste mand, der i sin tid profeterede, at HCAs værker ville rådne op og han selv ende på galehuset.
Xavier Marmiers lovord er stærkt medvirkende til, at H.C. Andersen fra 1838 af hoffet modtager en fast årlig gage på 400 rigsdaler - hvilket i dag vil sige ca. 100.000 kr. Det luner. Nu får han måske set sin brud igen - Italien!
Hotel du Nord
I slutningen af 1830erne er H.C. Andersen ved at vinde sig et navn i Europa. Hans romaner udkommer i Tyskland, Sverige, Frankrig og Holland. Xavier Marmiers introduktion har haft en gunstig virkning. Selv om han i det private efter et år slår op med Marie Oehlenschläger.
Alligevel føler H.C. Andersen sig ensom og forladt. Efterhånden bliver det Ingemann i Sorø for meget. Nyd friheden, skriver han som svar på et brev, hvor HCA har jamret og klynket, og fortsætter: "Og sad De tit her, som jeg, i 15 Aar paa eet og det samme sted, uden at see Meer af Verden, end denne Søe og denne Skov; og et Par Comedier om Aaret..." Jo, HCA forstår det godt, men indrømmer det ikke.
Thorvaldsen kommer til Danmark for at nyde sin livsaften. HCA deltager i velkomsten og festlighederne. Herregårdsrunden har han udvidet med Nysø, der bestyres af baron Henrik Stampe og baronesse Christine Stampe. Her indrettes et atelier for Thorvaldsen. Sammen opholder de sig her i sommeren 1839. HCA skriver på sine eventyr, hvor 3. hefte udkommer med bl.a. "Lykkens Kalosker" og "Kejserens nye Klæder". Ingen anmeldelser.
Henriette Hanck fra Odense, som han har korresponderet med igennem alle årene, bliver mere og mere intim i sine breve. Her var åbningen, kærlighedens mulighed. Men HCA resignerer. Hun er for ensom, ligesom han selv. Det ville aldrig gå. I virkeligheden nyder han sine vaner som solist - og onanist. Og nu flytter han fra Nyhavn. Hans værtinde igennem fire år begynder at gå ham på nerverne, hvilket der ikke er noget at sige til. En vinter lukker hun for varmen for at lave en glidebane af is i stuen for børnene.
Han flytter til Hotel du Nord (i dag Magasin du Nord) vis-à-vis Det kgl. Teater. Fra sin stue har han udsigt til Kgs. Nytorv. Det er alle tiders. Trækker han i klokken kommer tjeneren. Udkommer gør hans 4. hefte med eventyr, der bl.a. indeholder "Snedronningen", som han drilsk dedicerer Johanne Louise Heiberg, der ikke kan udstå ham, bløddyret. En enkelt anmeldelse - fad. Han vil væk. Han vil ud. Pengene. Teatret er muligheden. Han begynder på et skuespil - "Mulatten" - og færdiggør det på sit hotelværelse. Heiberg og Molbech vender tommelfingeren nedad. Men den nye direktør, Adler, er mere positivt stemt og antager stykket. Publikum strømmer til. Det giver den tandpineramte blod på tanden og han kaster sig over udarbejdelsen af et nyt skuespil, "Maurerpigen", hvis handling er henlagt til et eksotisk interiør, sådan som den postromantiske tid forlangte det.
Hver aften skrår han over gaden for at sætte sig i teatret, hvortil han har fri adgang, nu i 1ste parket sammen med Thorvaldsen og Oehlenschläger. Det er så at sige den fyrede figurants dagligstue.
Til toppen
Til 5b. Mulatten, Bazaren ...
Tilbage til H.C. Andersens hovedside
Denne side er publiceret på internettet 1. oktober 2002. Opdateret 2. august 2004.
Copyright 2002 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
|
|