Johannes V. Jensen. Epoke - danske romaner før 1900

Biografi
Johannes V. Jensen er født d. 20. januar 1873 i Farsø, Himmerland. Søn af dyrlæge Hans J. Jensen og Marie Kristine Jensen. Student fra Viborg Katedralskole 1893. Flytter til København for at studere medicin. Består en række indledende eksaminer og arbejder som volontør på kommunehospitalets kirurgiske afdeling. Opgiver definitivt lægestudiet 1898 for at blive forfatter. På det tidspunkt har han allerede udgivet 12 romaner!

Ivar Lykke - For at klare til dagen og vejen - det er tiden før SU - leverer han til det kulørte magasin Revuen under pseudonymet Ivar Lykke i alt ti handlingsmættede og bloddryppende føljetonromaner over en treårs periode, 1895-1898. I sin barndom er JVJ stærkt optaget af spændingsromaner og rejsebeskrivelser, hvilket her kommer ham tilgode. Føljetonerne, der er uden litterære prætentioner, har været en god forfatterskole, og helt uden kunstnerisk værdi er de ikke, således peger den første Skatten på Korsøgaard (1895) frem mod Kongens Fald (1901), ligesom Milliontyvens Høvding (1898 - genudg. 1991) foregriber Hjulet (1905). Disse kriminalromaner tæller dog ikke med i det samlede forfatterskab. Den egentlige debut finder sted med romanen Danskere (1896), hvis hovedperson er en ung jyde, der flytter til hovedstaden for at studere medicin. Debuten efterfølges af en ny roman, Einar Elkær (1898). Ankommet i det nye århundrede sletter JVJ dog disse ikke ubetydelige værker af sit forfatterskab, der herefter begynder med fortællingerne Himmerlandsfolk (1898).

Jorden rundt - I 1896 foretager JVJ en kort Amerikatur, der bliver den første af en lang række af rejser jorden rundt. Til Spanien 1898 som udenrigskorrespondent (Politiken) under Cubakrigen - Intermezzo (1899). Året efter Tyskland, Frankrig og England - for at srive en bog om anarkismen, der imidlertid ikke bliver til noget. Til Verdensudstillingen i Paris 1900 som korrespondent (Socialdemokraten) - Den gotiske Renaissance (1901). I 1902-1903 foretager JVJ den store jordomrejse over Malakka, Singapore, Japan og USA - Skovene (1904). 1912-1913 til det fjerne Østen - Introduktion til vor Tidsalder (1915). Til Ægypten og Palæstina 1925-1926. 1928 De kanariske øer og Rom. USA besøger han endnu fem gange - Den ny Verden (1907), Fra Fristaterne (1934). Ligesom han gør mange og lange ophold i Norge - Nordisk Aand (1911), Nordvejen (1927).

Ægteskab - Forlovet med Edith Nebelong i en kort periode år 1900. I 1904 ægteskab med Else Marie Ulrik. Far til tre sønner. Bosætter sig i lejlighed på Frederiksberg. Fra 1913 sommerhus i Tibirke. Under l. Verdenskrig går han i enrum og genoptager arbejdet på sit hovedværk Den lange Rejse (1908-1922). Værket forener en spirituelt mytisk og naturvidenskabelig fremstilling af menneskehedens udviklingshistorie, og som sådan en hedensk version af Bibelens skabelsesberetning. Værket afsluttes med en efterskrift, bogen Æstetik og Udvikling (1923), der er en eminent indgang til forfatterens tankeverden og arbejdsform. - Johannes V. Jensen kommer fra et antireligiøst hjem, bortset fra at faderen i 1880erne bliver tiltrukket af de spiritistiske bevægelser og skriver to bøger herom. JVJ tager afstand fra denne okkulte interesse, mens søsteren, Thit Jensen, afholder seancer i hjemmet.

Skelsætter - Johannes V. Jensens forfatterskab bliver omfangsrigt. Med Digte 1906 fornyer han dansk lyrik med en rå og følsom nerve i en 'talt' prosapoetisk form, der bliver banebrydende for dansk modernisme. Ligesom han skaber en ny genre med sine lynskud i kortprosa, Myter, hvoraf der kommer 11 bind. Stort set alle genrer bliver genstand for hans frodigt eksperimenterende og livshungrende udtrykskraft. Midtvejs i forfatterskabet sker der et gennembrud for en moden antropologisk og etnografisk interesse, der manifesterer sig i storværkerne Dyrenes Forvandling (1927) og Aandens Stadier (1928) samt Vor Oprindelse (1941). Disse essayistiske værker er skrevet med videnskabelig fortælleglæde: en digter på opdagelsesrejse i skaberværket. Det er ontologiske værker, der bygger på Darwins evolutionslære. Grundsynspunktet er areligiøst i kirkelig forstand, men åbner i sin værenssansning og tolkning for en spirituel og mytisk forståelse. I Evolution og Moral (1925) og Det Blivende (1934) forsøger han med nysyn og filosofisk dristighed at uddrage en etik baseret på udviklingslæren.

30erne - I 30erne kritiseres JVJ for manglende politisk engagement. Men hans værker er båret af et andet og større eksistentielt frisind end det politisk definerede, som han ved siden af partidannelser betragter som en sterilitet for tanken. Herom redegør han i Retninger i Tiden (1930), der samtidig rummer hans nuancerede afstandtagen fra alle diktatoriske og totalitære retninger, hvad enten de er røde, brune eller sorte. Tidligt tager han afstand fra Nietzsche (og den 'dårlige darwinisme') og betragter mentalitetshistorisk dennes nihilisme ved siden af marxisme og psykoanalyse som årsagsforklaring på 1. Verdenskrig. - Under besættelsen brændte han af forsigtighedshensyn sine dagbøger gennem 30 år samt al personlig korrespondance.
I 1929 påbegynder Johannes V. Jensen sin oversættelse af Egils Saga, der sammen med oversættelsen af kvadene i Njals Saga og genfortællingen af Grønlands- og Vinlandssagaerne indgår i trebindsudgaven af De Islandske Sagaer (1930-1932). Arbejdet følges op af en passioneret og original studie, Kvinden i Sagatiden (1942). Nye læsere kan begynde her!

Portrætter - Til forfatterskabets mere underbelyste sider hører JVJs betydelige portrætkunst, således i samlingerne Form og Sjæl (1931) og Mindets Tavle (1941). Desuden udgiver han en række kunstbøger: Johannes Larsen og hans Billeder (1920), Thorvaldsens Portrætbuster (1926), Jyske Folkelivsmalere (1937) samt Thorvaldsen. Haandværkeren og Manden (1938). Disse arbejder vidner om JVJs stigende interesse for klassicismen i kunsten. Litterært forbinder han sig tydeligere til sit forbillede Adam Oehlenschlager. Således i digtet "Graven i Sne" (Verdens Lys, 1926) samt kort tid før sin død i en mindeartikel, "Adam Oehlenschlager 1779-1850", i Politiken 20. Januar 1950.

Nobelprisen - I 1929 - 100året for Adam Oehlenschlagers digterkroning i Lund - udnævntes Johannes V. Jensen samme sted til æresdoktor. 1944 tildeltes han Nobelprisen. Hvordan det gik til, at Johannes V. Jensen fik Nobelprisen, har Aage Jørgensen redegjort for i Nabo til Nobel. Historien om tretten danske Nobelpriser udgivet af Aarhus Universitetsforlag (2001) ved Henry Nielsen og Keld Nielsen

.
Se også: Aage Jørgensen: Hvorfor en Nobelpris til Johannes V. Jensen? (i: Bogens Verden, 2001, nr. 3, s. 21-27). Samme: Johannes V. Jensens Nobelpris - historien om en hjemkomst (i: Dansk Noter, 2003, nr. 2, s. 54-62); samme: Vilhelm Andersen og Johannes V. Jensen (i: Nordica, bd. 20, 2003, s. 109-67); id., Johannes V. Jensens Nobelpris - historien om en hjemkomst (i: Dansk Noter, 2003, nr. 2, s. 54-62); id., Vilhelm Andersen og Johannes V. Jensen (i: Nordica, bd. 20, 2003, s. 109-67). En kronik med titlen Danskernes Nobelpriser også af Aage Jørgensen blev bragt i Politiken 18. marts 2001.
Johannes V. Jensen dør den 25. november 1950 og ligger begravet på Bispebjerg Kirkegaard (De ukendtes grav).
(Kilde: Sven H. Rossel i: Dansk Biografisk Leksikon. 3. udg., Bind 7, 1981).

Forfatterskabets grundplan. Et overblik
Her skal gives et overblik over Johannes V. Jensens flersidethed som forfatter - eller 'skribent', hvilket han selv foretrak at kalde sig for måske netop at understrege, at han ikke 'kun' arbejdede som forfatter. Ordet forfatter signalerer overfor en læseverden i retning af fiktion og romaner, hvorimod han med ordet skribent påpeger en journalistisk og essayistisk interesse. Uden tvivl har det moret ham - ved siden af den bogstavelige nøgternhed i sonderingen - for det er jo meget finere at være forfatter end - skribent! Detaljen - der som sagt er betydningsfuld nok - giver os i et glimt et originalt træk af JVJs karakter: primitiviteten - i betydningen: oprindelighed, natur.
Måske det ovenikøbet er fastholdelsen og dyrkelsen af det primitive i sproget, dvs. det enkle og ukunstlede udtryk, der bl.a. gør ham til en så udtryksfuld forfatter! For ved siden af det 'beskedne' i holdningen, giver den samtidig udtryk for det særlige raffinement, der er underdrivelsens styrke. Naturligvis er det ikke en 'skribent', der har skrevet Hvor smiler fager den Danske Kyst, men en digter af Rigets nåde. Ligesom det ikke er en skribent, der ord for ord har sammenvævet Den lange Rejse. Alligevel gør vi klogt i at respektere JVJs opfattelse, fordi den medfører en større forståelse for forfatterskabets helhed.
At betragte Johannes V. Jensen udelukkende som forfatter og digter er sådan set at reducere ham. Også de essayistiske og faglige værker tæller, og her er mere at komme efter, hvis man forinden anerkender, at de ikke er kunstværker. Hans åndshistoriske indsats er indfældet i en større dansk tradition, end hans samtid og eftertid havde øjnene åbne for. I naturhistorien og i naturfilosofien finder han nogle jagtmarker, hvor han kan udfolde sig på en ny måde og trække vejret. Sammen med hans portrætkunst som haleror giver essayistikken hans forfatterskab det store vingefang.

Overblik
Johannes V. Jensens produktion kan grundlæggende opdeles i tre store kategorier: Reportage - Kunst - Essay. I figuren nedenfor anskueliggøres, hvorledes disse kategorier igen rummer flere forskellige genrer.
Reportagen således: Dokumentarisme, Rejseskildring og Kulturkritik. Kunst-kategorien rummer Lyrik, Prosa (roman, novelle, fortælling) og Myte. Endelig kan kategorien Essay opdeles i henholdsvis Naturhistorie, Åndshistorie samt Portrætter.
En sådan disposition af forfatterskabet er ikke tidligere foretaget. Danske Romaner før 1900 bringer hermed fernisering på følgende overbliksskema:

Grundplan
Til ovenstående skema indsættes nu de pågældende titler. Med et så nuanceret skema kan flere titler selvfølgelig stå placeret flere steder, da der jo ikke går vandtætte skodder imellem genrerne. Nedenstående bør derfor betragtes som et forslag eller udspil. Men titlernes placering har ikke forekommet vanskelig at foretage: der er ikke klippet en hæl og en tå.

Reportage
Dokumentarisme
Den gotiske Renaissance (1901)
Den ny Verden (1907)
Introduktion til Vor Tidsalder (1915)

Rejseskildring
Skovene (1904)
Nordvejen (1927)
Fra Fristaterne (1934)

Kulturkritik
Nordisk Aand (1911)
Evolution og Moral (1925)
Retninger i Tiden (1930)

Kunst

Lyrik
Digte 1906 (1906)
Aarets Højtider (1925)
Verdens Lys (1926)
Den jyske Blæst (1931)
Paaskebadet (1937)

Roman
Danskere (1896)
Einar Elkær (1898)
Kongens Fald (1901)
Madame D'Ora (1904)
Hjulet (1905)
Dr. Renaults Fristelser (1935)
Gudrun (1936)

Novelle
Intermezzo (1899)
Eksotiske Noveller (1915):
Singaporenoveller (1907)
Lille Ahasverus (1909)
Olivia Marianne (1915)

Fortælling
Himmerlandsfolk (1898)
Nye Himmerlandshistorier (1904)
Himmerlandshistorier. Tredje Samling (1910)

Den lange Rejse:
Bræen (1908)
Skibet (1912)
Norne-Gæst (1919)
Det tabte Land (1919)
Christofer Columbus (1921)
Cimbrernes Tog (1923)

Myte
Myter og Jagter (1907)
Myter. Ny Samling (1910)
Nye Myter (1910)
Myter. Fjerde Samling (1912)
I Det indiske Ocean (1916)
Ved Livets Bred (1928)
Pisangen (1932)
Kornmarken (1932)
Sælernes Ø (1933)
Mariehønen (1940)
Møllen (1944)

Essay

Naturhistorie
Dyrenes Forvandling (1927)
Tilblivelsen (revideret udg. af Dyrenes Forvandling, 1950)

Åndshistorie
Æstetik og Udvikling (1923)
Aandens Stadier (1928)
Det Blivende (1934)
Vor Oprindelse (1941)

Portræt
Rudyard Kipling (1912)
Johannes Larsen og hans Billeder (1920)
Thorvaldsens Portrætbuster (1926)
Form og Sjæl (1931)
Jyske Folkelivsmalere (1937)
Thorvaldsen. Haandværkeren og Manden (1938)
Mindets Tavle (1941)
Kvinden i Sagatiden (1942)

Værker om Johannes V. Jensens forfatterskab

Iben Holk: Jærtegn. Et essay om Johannes V. Jensens myter. (2000).
Lars Handesten: Johannes V. Jensen. Liv og værk. (2000).
Poul Houe: Menneskelinien - mellem Johannes V. Jensen og Herman Bang. (1999).
Poul Houe: Johannes V. Jensens lange rejse. En postmoderne myte. (1996).
Leif Nedergaard: Johannes V. Jensen : Liv og forfatterskab. (1968) og udvidet udg. (1993).
Poul Bager: Kongens Fald. En analyse af Johannes V. Jensens roman (1988).
Oluf Friis: Den unge Johannes V. Jensen. Bind 1-2: 1873-1902. (1974).
Niels Birger Wamberg: Johannes V. Jensen. (1961).
Alf Henriques: Johannes V. Jensen. (1938).
Otto Gelsted: Johannes V. Jensen. Kurven i hans udvikling. (1913) og udvidet udgave (1938).

Essays om Johannes V. Jensen

[Tema om 'På Memphis Station']: Peter Q. Rannes: Verdensmand og verdenslitteratur. Betragtninger over Johannes V. Jensens forfatterskab ; Jensen gen-læst. "Paa Memphis Station" udsat for fremmede stemmer ; Michael Braun: En transit-eksistens mellem gammel og en ny verden. Om Johannes V. Jensen og hans digt "Paa Menphis Station" ; Jeannie Vanasco: Memphis Station - revisted. In: Bogens Verden. Tidsskrift for Kultur og Litteratur. Årg. 88, nr. 4 (2006), s. 43-58.
Niels Birger Wamberg: Johannes V. Jensen og hans noveller. I: Johannes V. Jensen: Hos Fuglene. Noveller (2001).
Et spring ind i et billede. Johannes V. Jensens mytedigtning. Redigeret af Aage Jørgensen og Anders Thyrring Andersen (2000).
Niels Birger Wamberg: Jagten på myterne. I: Johannes V. Jensen: Nordisk Foraar. Myter (1999).
Niels Birger Wamberg: Introduktion. I: Johannes V. Jensen: Himmerlandsk musik. Erindringsmyter (1997).
Jakob Wolf: Urdyret. Om Johannes V. Jensens "Dyrenes forvandling". Bidrag til en rehabilitering. I: Kritik, nr. 113, 1995, s. 6-14.
Erik M. Christensen: Johannes V. Jensens livsopgave. I: Columbus fra Himmerland. Bidrag til et Johannes V. Jensen-symposium i Farsø 28. august 1994. Redigeret af Aage Jørgensen og Helene Kragh-Jakobsen (1994).
Jørgen Pedersen: Lysbringeren. I hans: Fra Augustin til Johs. V. Jensen. Essays og afhandlinger (1994).
Lars Handesten: Paradismyten og den rituelle rejse. I hans: Litterære rejser. Poetik og erkendelse i danske digteres rejsebøger. (1992).
Journalisten Johs. V. Jensen. Udvalgt og indledt af Lars Handesten. (Journalistikkens klassikerserie). Forlaget Ajour, 2002.
Wolf, Jakob: Skabelsens sjæl. Johannes V. Jensens udviklingslære og ekspertsamfundet. I: Dansk udsyn, nr. 5/6, 1990, s. 301-309.
Jordens elsker. Synspunkter på Johannes V. Jensen. Redigeret af Bo Elbrønd-Bek og Aage Jørgensen (1989). Heri: Niels Ingwersen: Amerika som scene og symbol i den unge Johannes V. Jensens digtning. - Ole Riber Christensen: "Jensen" og den ny verden.
Grethe Zahle: Dagens Lys. Johs. V. Jensen og de fynske kunstnere (1988).
Niels Birger Wamberg: Johannes V. Jensen. I: Danske digtere i det 20. århundrede. (3. udgave), Bind 1 (Fra Johs. V. Jensen til Martin Andersen Nexø), s. 84-123. (1980).
Aage Marcus: Johannes V. Jensen. I hans: Den lange vej (1969).

Johannes V. Jensen på internettet

Til Danskere (1896)
Til toppen