Epokes forside
Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud
Kontakt Epoke
| |
Johannes V. Jensen
Den lange Rejse (1908-1922)
Introduktion til Den lange Rejse 1-6
Romankredsen
 |
Den lange Rejse er udkommet i flere udgaver. Første gang samlet i to bind i 1938 med gennemgang og revision foretaget af Aage Marcus. Herefter i 1956, 1964, 1972, 1977 og igen i 1996. Sidetallene i den følgende gennemgang henviser til denne udgave.
Omslagsillustration: Knud Vesterskov.
|
Den lange Rejse består af 6 selvstændige bøger. Værket er ikke oprindeligt planlagt som en kontinuerlig fortællingskreds om menneskets tilblivelse og udvikling fra før istiden og til nyere tid. Det er blevet til i spring. Først da Johannes V. Jensen har skrevet Bræen (1908) og Skibet (1912), går værkets større anlæg op for ham. Arbejdet intensiveres af udbruddet af 1. verdenskrig, idet han under indtryk af krigens destruktion og massedrab går i enrum for som modsvar at udfolde sin version af skabelsesberetningen. Herom fortæller han i de arbejdsnotater til et litterært testamente, der afslutter romankredsen, Æstetik og Udvikling (1923).
Værkets kronologiske rækkefølge er derfor en anden end den, der udgør det endelige værk, der udkom samlet i 1938:
|
|
Det tabte Land (1919)
Bræen (1908)
Norne-Gæst (1919)
Cimbrernes Tog (1922)
Skibet (1912)
Christofer Columbus (1921)
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Romanrækken "Den lange Rejse" i seks bind udkom i årene 1908-1922.
Her ses den i nye oplag fra årene 1921, 1923 og 1935.
|
I denne fremstilling af romankredsen vil vi beskæftige os med det enkelte bind i den oprindelige rækkefølge, dels for at følge værkets indre udviklingslinjer og idé, dels for at tydeliggøre det konceptuelle vækstlag.
Myteformen
Med Den lange Rejse ville Johannes V. Jensen skabe en nordisk, ikke-kristen version af Biblens skabelsesberetning med Adam og Eva. Hertil er der at sige, at Det gamle Testamentes Genesis i sin oprindelse ikke har noget med kristendom at gøre. Den katolske og protestantiske kristendom optager siden Det gamle Testamente i sit budskab.
Johannes V. Jensens idé har først og fremmest været at give en virkelighedstro fremstilling af menneskets tilblivelse, der bygger på Darwins evolutionsteori. At virkeligheden, som den er, er et under, er hele værkets udsagn.
På denne baggrund udgør værkets religiøse understrømme og synliggjorte symboler en udvidelse af dets realisme.
Undertitlen på den første bog lyder: Myter om Istiden og det første Menneske. De følgende bøger har ikke en sådan undertitel med genre-glosen myte. Men den angiver et råderum for den historiske og videnskabelige beskrivelse, idet den løfter den ind i en fortolkningsramme for fantasi og vision.
Året forinden har han udgivet Myter og Jagter (1907), der er en samling af kortprosastykker, hvori han stilistisk er på sporet af en ny genre, som han kalder myte. Det er denne myteform, som han med Bræen vil afprøve i stort format, idet han tilskærer fortællingen som et forløb af kortprosastykker eller myter.
Den lange Rejse er et mytisk epos.
Ånd og materie
At tolke natur og historie er for Johannes V. Jensen en sjælelig proces. Men natur og historie er for ham ikke udelukkende åndelige fænomener. Dette forhold udgør værkets dialektik, den spænding, det er skrevet på og holder åben. Grundlaget er et biologisk baseret livssyn, hvor det biologiske ikke udelukkende opfattes som kemi og mekanik. Biologi er livets poesi.
På dette felt har der været mange diskussioner og misforståelser i tidens løb. Den religiøst orienterede Helge Rode spurgte således i en kritik, der indgik i bogen Det sjælelige Gennembrud (1928): "Hvad driver Skaberværket? Aand eller Materie?"
Så bastant stiller Jensen det aldrig op. For ham gælder det om at undersøge vekselspillet imellem ånd og materie, vise processen som en kamp i en helhedstolkning, da både ånd og materie er kendsgerninger, der betinger - og beriger - hinanden. I lighed med materialitet og idealitet.
Evolutionslæren har overset, at livet er et under, mener Helge Rode. Just her rører han ved romankredsens kerne. Johannes V. Jensens projekt er at sætte lighedstegn imellem evolution og 'livets under'. For dette under er ikke blot et spørgsmål om poesi, det er i samme grad et spørgsmål om moral, hvilket diskuteres i Evolution og Moral (1925).
Johannes V. Jensen er ikke dualist. Hans værk afspejler en enhedssøgende og sammenhængsskabende bestræbelse, der ikke udelukker konflikter, brud og modsætninger, men samlende anskueliggør en åben monisme.
Den lange Rejse er en livslære.
Billedhuggeren
Nu var det ikke alle kristne kritikere og forfattere, der så skævt til ateistens nye bibel. Således havde Johannes Jørgensen, som Johannes V. for længst og højlydt havde distanceret sig fra, ikke desto mindre sans for dens både kunstneriske og humane kvaliteter. I sin anmeldelse af Bræen i 1910 betoner han, at den virker med en "overvældende Følelse af Livet og Livets Vidunder altid flammende over sig" (Opt. i Orion over Assisi, 1959).
Når Johannes Jørgensen skriver sådan, hænger det utvivlsomt sammen med den ordkunst, hvormed værket er undfanget. Som en billedhugger arbejder Jensen med det enorme stof, som han hugger ud i grupper af partier (kapitler), hvor han koncentrerer tematik og naturfænomener, således at enkeltdelene og detaljer fremstår figurativt og prægnant i sproget.
Det er mytegenrens konkrete 'spring ind i et billede', han hermed overfører på det grandiose materiale, der uden en sådan bevidst struktureret tilhugning ville flyde ud til alle sider i diffus beretning. Kendsgerningens digter forlener sit stof med æventyrets glans. Hvilket der er god mening i, da H.C. Andersen er hans store vedkendte forbillede, hvad angår den mytiske skildrings naivt raffinerede billedliggørelse.
Den lange rejse er episk lyrik.
 |
|
Johannes V. Jensens mindesten, der står lige uden for Johannes V. Jensens fødeby, Farsø, blev afsløret i 1960, 10 år efter hans død. Selve stenen, der i istiden blev grundigt skuret af bræen og som er fisket op ud for Hirsholmene i Kattegat, blev placeret på sin plads allerede i 1955. Det er billedhugger, professor Mogens Bøggild (1901-1987), der har udført relief og inskription. Han blev inspirerert til motivet af "Den lange Rejse", hvor Johannes V. jensen beskriver dyrenes vandring fra bræen ned til græsgangene.
På den modstående side er indhugget et vers fra JVJ's Danmarkssang: Alvorlig taler ved alfarvej / med grønsvær tækket de gamles grave / henfarne slægter - forglem dem ej! / I arv de gav dig en ædel gave. / Henfarne slægter / i landets marv / sig ei fornægter. / Bevar din arv!
Foto: © Per Hofman Hansen 27. oktober 2001.
|
|
|
Inspirationskilder
Naturligvis skrives en sådan præhistorisk og antropologisk fortællingskreds ikke ud af egen opfindsomhed. Der ligger flere, palæontologiske, etnografiske og geologiske studier bag. Jensen nævner selv en del, ligesom litteraturforskningen har påvist påvirkningsmuligheder. Feltet har ikke været at opfylde et videnskabeligt eller populærvidenskabeligt mål metodisk, da han ikke skulle skrive doktorafhandling. Det har snarere tilfredsstillet et både eksistentielt og kunstnerisk interessefelt, hvor kravet har været at træde i karakter som talerør for og til det danske folk.
Den lange Rejse er identitetshistorie.
Johannes V. Jensen har ifølge egne oplysninger været bekendt med de tyske antropologers værker: Reinhards Der Mensch zur Erde og Hoerners Natur- und Urgeschichte des Menschen. Hypotesen om at civilationen har bevæget sig fra nord til syd, hvad der er værkets hovedtanke, har han fra L. Wilster (Jfr. Æstetik og Udvikling, s.131).
Desuden er genren glacialhistorisk fiktion i vælten i udlandet omkring århundredeskiftet, ikke mindst fremskyndet af de på den tid nyopdagede hulemalerier i Sydfrankrig, som Johannes V. Jensen besøgte på et sent tidspunkt i livet (Jfr. slutkapitlet i Tilblivelsen, 1951). I samme periode har Rosny-brødrene udsendt stenalderromanen Vamireh (1890) - oversat af Johannes Jørgensen i 1892 - en konfrontation af Cromagnon-mennesket og Neanderthaleren.
I nutiden er genren særdeledes dyrket. Især kan fremhæves Jean M. Auels romanserie fra 1980erne, Hulebjørnens Klan. Hun har i øvrigt været inspireret af Johannes V. I et interview ved Leif Nedergaard optaget i Oregon, 1993, udtaler hun bl.a.:
Yes, I have read The long Journey by Johannes V. Jensen. I found it fascinating and intriguing, particularly the first book, Fire and Ice, in spite of the fact that it was written so long ago.
(Jvf. Leif Nedergaard: Johannes V. Jensen. Liv og forfatterskab, 1993, s.352).
Dertil kommer fortrolighed med Adam Oehlenschlägers og N.F.S. Grundtvigs nordiske mytologi, hvor han emotionelt står den førstnævnte nærmest og i stigende grad igennem årene, hvilket efterskriften til Den lange Rejse, bogen Æstetik og Udvikling (1923) bevidner, idet den indledes med et stærkt personligt digt om Adam Oehlenschlägers betydning for ham, "Graven i Sne".
Handlingsrammen
'Den nordiske længsel' er handlingens nerve. Kernen er en opsporing af udspringet for arten af den nordiske længsel.
Da Johannes V. Jensen påbegynder første bind har han allerede i en alder af 30 år været Jorden rundt med lange ophold i Kina og Bagindien og besøgt Amerika hele tre gange. Drivkraften i værket har uden tvivl været personligt motiveret af at ville forstå sin egen udvé, al den stund han i og for sig ikke var særlig vild med at rejse.
Rejsemotivet med dets karakter af konflikt imellem at blive og at bryde op skal blive værkets bærende akse, hvorom handlingen udspiller sig, og hvorfra romankredsen henter sin fortolkning. For Johannes V. er længslen styret af en art 'hjemvé', hvilket han skulle vidt omkring og igennem flere bøger og digte for at finde ud af. Da han indså driften i denne motor, at udvéen i virkeligheden er en hjemvé, havde han i den personlige kurs afklaret værkets indre tematik.
I det ydre spænder det over uhyre horisontale tidsmasser, som han i de enkelte perioder fortolker og stiliserer vertikalt, i dybden. For at få et overblik skal vi her anføre tidsperioden for det enkelte værk:
Det tabte Land: Tertiærtiden. (ca. 67 mill. - 2. mill fvt).
Bræen: Den sidste istid. (ca. 100.000 fvt. - 10.000 fvt).
Norne-Gæst: De tre arkæologiske tidsaldre:
- Stenalder (1.900.000 fvt - 1.800 fvt.)
- Broncealder (1.800 fvt. - 700 fvt.)
- Jernalder (300 fvt. - 400 evt.)
Cimbrernes Tog: 115 - 101 fvt.
Skibet: Vikingetiden: 700 - 1000 evt.
Christofer Columbus: Gotik og renæssance: 1400-1500-tallet.
Værket spænder altså over tidsbuen fra førhistorisk tid til Amerikas opdagelse i 1492. Hermed er vi fremme ved tiden for begivenhederne i Christiern IIs Danmark i Kongens Fald, der sådan set udgør Den lange Rejses 7. bind.
Romankredsen er i lighed med denne roman barsk læsning. Istiden er ikke for nybegyndere. Evolution er en hård branche. Men det er ikke en brutal forfatter, der svinger pennen, hvilket samtidens negative kritik gav udtryk for i misforstået og flov godhedsrus efter krigen, der gav plads til en aggressiv og fjollet ekspressionisme. Hvad der lever i værket tydeliggøres ved en læsning af det i år 2000: Følsomhedens stringens, indlevelsen, opfindsomheden og den skære poesi, hvori de historiske fakta og mytologiske visioner krystalliseres, bærer fortællingens musik.
Asger Jorn og Den lange Rejse
Den lange Rejse. Gobelin af Asger Jorn og Pierre Wemaëre 1960 (Udsnit).
Asger Jorn fandt stor inspiration i Johannes V. jensens romancyklus Den lange Rejse, og sammen med hans gode ven Pierre Wemaëre lod de fremstille en næsten 14 meter lang gobelinvævning, der i dag hænger på Museum Jorn. En nyere version af samme tæppe hænger på Århus Statsgymnasium.
Gengivet på Epoke/Silkeborg Biblioteks hjemmeside efter aftale med © Donation Jorn, Museum Jorn.
Litteratur: Troels Andersen og Jan Wolff: Den lange rejse. Vævninger af Asger Jorn og Pierre Wemaëre (2000) og Jørgen Sørensen og Janne Yde: Det store relief og Den lange rejse. Asger Jorns udsmykninger på Århus Statsgymnasium (1996).
Litteratur om Den lange Rejse
- Poul Houe: Johannes V. Jensens lange rejse. En postmoderne myte (1996).
-
Leif Nedergaard: Johannes V. Jensen. Liv og forfatterskab. 2. forøgede udgave (1993).
-
Frede Rasmussen: Johannes V. Jensen og Udviklingslæren. En Dokumentation (1940).
Om Den lange Rejse s. 45-55.
-
Henrik Wivel: Columbus' verdenssmerte. Johannes V. Jensens længselsmyte. I hans: Selviagttagelse. Essays om kunst og digtning fra renæssancen til modernismen (1999).
-
Lars Handesten: Paradismyten og den rituelle rejse. I hans: Litterære rejser. Poetik og erkendelse i danske digteres rejsebøger (1992).
-
Ib Michael: Forord. I: Johannes V. Jensen: Christofer Columbus. Illustreret af Nina Kleivan (1992).
-
Alf Henriques: Kampen med virkeligheden. En Johannes V. Jensen-studie. (1937). Optrykt i: Jordens elsker. Synspunkter på Johannes V. Jensen (1989).
-
Tue og Bodil Gad: Ved kilden under træet. Kapitler af paradisdrømmens historie (1988).
-
Henning Kehler: Kampen for en livsanskuelse (Om Cimbrernes Tog). I hans: Kronik og Kritik, Bind 3, 1929.
-
Henning Kehler: Om Den lange Rejse. I hans: Kronik og Kritik, s. 124-143. 1922.
-
Henning Kehler: Johannes V. Jensen og Udviklingslæren. I hans: Ud af Trediverne (Kronik og Kritik, Bind 10, 1940).
-
Helge Rode: Kunst og Udviklingslære. I hans: Regenerationen i vort Aandsliv. Udvalgte kritiker, 1923, s. 148-170.
- Samlet i bøger om Den lange Rejse
Udvalgte artikler i tidsskrifter
-
Lars Handesten: Den udødelige Columbus. Om to aflivningsforsøg på en genganger i dansk litteratur. I: Spring, 1992, nr. 3, s. 20-28.
-
Erik A. Nielsen: En palmegrøn ø. I anledning af et jubilæum. I: Kritik, nr. 19, 1971, s. 5-25.
-
Frithiof Brandt: Den lange rejse. I: Tilskueren, 1939, bind 1, s. 25-35.
-
Oluf Friis: Den lange Rejse. I: Nordisk Tidskrift för vetenskap, konst och industri, 1923, s. 256-274.
- Artikler om Den lange Rejse i tidsskrifter og aviser i øvrigt
Til toppen
Til Bræen
Tilbage til Johannes V. Jensens hovedside
Publiceret 13. december 2000. Opdateret 10. maj 2013.
Copyright © Iben Holk og Per Hofman Hansen.
|
|
