Johannes V. Jensen: Den lange Rejse, 7: æstetik og Udvikling, 1. Epoke

Æstetik og Udvikling er en arbejdsbog eller en poetik med undertitlen: "Efterskrift til Den lange Rejse". Bogens 175 delikate små sider indeholder som optakt et digt, "Mindeblad", og ni essays, hvori romanværkets idé og metode vægtes i en historisk og etisk erkendelse. Titlen er velvalgt, peger på Den lange Rejse's kombination af de to begreber, foreningen af kunst og videnskab: "Udviklingslæren omsmeltet i Æstetik." (S.48).

Da krigen i Europa bryder ud og udelukker enhver rejsemulighed, sætter Johannes V. Jensen sig meditativt for at gøre en 'rejse på stedet', og skriver det store sagaepos Norne-Gæst, som hans 'svar' til tidens brutalitet.

Med dette arbejde genoptages temaet om den nordiske skæbne fra Bræen (1908) og Skibet (1912) i et nyt perspektiv og med en anden tilgang: hvor 'trodsen' er karakterdannende i de to foregående bøger, er denne i det nye værk omdannet til en hærdet livsfylde beriget med en intensiveret sfære i sprogføringen.

Samtidig brydes dog kronologien, idet Norne-Gæst og den efterfølgende Cimbrernes Tog (1922) skyder sig ind imellem de to første bøger. Fortællemæssigt medfører det nogle komplikationer, da forfatterens stil og forhistoriske indsigt som bemærket i mellemtiden har udviklet sig. At læse Skibet efter Norne-gæst forekommer svært, uanset førstnævntes kvaliteter.

Romanrækken - Det tabte Land, Bræen, Norne-Gæst, Cimbrernes Tog, Skibet og Christopher Columbus - er således ikke et resultat af en i forvejen lagt plan - og kan i øvrigt læses som selvstændige værker. Men da først helheden som ét stort billede går op for ophavsmanden, skriver han ud af selve stoffet den indledende bog Det tabte Land (1919) og den afsluttende Christopher Columbus (1921). Romanrækken udkommer ved udgivelsen af sidste bind samtidig i London og New York som The Long Journey og det i flere oplag. Oversættes herefter til tysk, tjekkist og russisk.

Æstetik og Udvikling er ikke en eftertanker i bakspejlet. Snarere er den en idehistorisk fortsættelse af romanrækken ind i den aktuelle fremtid, hvor slægtskaber og traditioner forbindes i en nyfortolkende bevægelse, der bestemt ikke kan siges at være 'modernistisk'. Bogen udkommer op til forfatterens 50-årsdag den 20. januar og markerer hermed en selvbiografisk position, hvor forfatterbane og livsløb krydses i samme komposition.

I fire kapitler - Grundplan, Kilder og Principper, Naturmennesket i Literaturen, Roman og Myte - fremstiller og diskuterer Jensen sit litteratursyn og sin arbejdsmetode. Intentionen med værket er ubeskedent og tårnhøjt: at levere en naturhistorisk skabelsesberetningen til afløsning af de antikke og bibelske. Fortællingskredsen om den nordiske menneskeheds historie, tilblivelse og udvikling, bygger på nyere etnografisk og antropologisk videnskab, hvor Darwin er det prisme, hvori beretningen samles: "Udviklingslæren anvendt bagud." (S.38)

Forledes man nu til at tro, som langt hen i litteraturhistorier, at Den lange Rejse udgør et antireligiøst projekt, tager man ganske fejl. Kristendommen har haft sin betydning i Jensens optik, men er et overstået 'trin', hvilket ikke udelukker, at værket er gennemlyst af en religiøs grundfølelse, kulminerende i slutapoteosen Ave Stella. Uforeneligt kan det måske lyde, men er ikke desto mindre vigtigt at fastholde som forståelsesform for værket, hvor middelalderens katedral, der er skabt af mødet mellem Nord og Syd, indtager positionen som det samlende symbol. Det er da også katedralens arkitektur, der fremkaldes, da romanrækkens sammensatte helhed og opståen gøres anskuelig i et billede: (S.99)

Bindene har bygget som en brobue fra to sider. Tilsammen er de seks Kompositioner bleven en Slags Bygning, hvor Bræen var den oprindelige Længe og de andre er kommen til efterhaanden som Udbygninger, Taarne og Kapeller, omtrent paa samme Maade som Katedralen er opstaaet. Tilsammen illustrerer den gotiske Kirkebygning en Del af Arkitekturens Historie, Skroget deri er romansk, Løftningen gotisk, Stavkirken indgaar i Ornamentikken, (...)

Kompositorisk er værket forbundet af sådanne åndshistoriske forbindelseslinier. Romankredsens forvandlingsformer er det fascinerende at betragte i den eksponering, Jensen udfører. Vi skal derfor se nærmere på gotikkens betydning for værkets idé og budskab.

Til toppen
Til Æstetik og Udvikling, 2: Den gotiske treenighed
Tilbage til Cimbrernes Tog
Tilbage til Den lange Rejse. Introduktion
Tilbage til Johannes V. Jensens hovedside