Herman Bang: Impressionisme. Epoke - danske romaner før 1900

Impressionisme
I Realisme og Realister (1879) anvender Herman Bang ikke begrebet 'impressionisme'. Den impressionistiske stil bliver ham først bevidst i det følgende årti under arbejdet med noveller og romaner.
Ovenstående citater viser tydeligt indsigten i den impressionistiske teknik, især betoningen af det vigtige i at lade alle indtryk og detaljer, bevægelser og replikker indtage en ligestillet plads i fremførelsen. Kun herved opnås den nødvendige virkelighedsværdi.
Virkeligheden maler og digter selv. Forfatteren skal blot stille sig til disposition. Komposition opstår af sig selv.

Brevet
Impressionisme bliver hermed en stilretning, der udløber af realismen, men i sin artistiske form fjerner sig fra naturalismens krav om virkelighedstroskab igennem socialt engagement og politisk debat. Derfor rejser der sig i løbet af 1880erne en litterær diskussion om litteraturens mål og metoder.
Et aktstykke herfra har overlevet glemslen. Det er Herman Bangs 'brev' til kollegaen, den radikale naturalist Erik Skram, der i det førende tidsskrift Tilskueren's juni-nummer i 1890 har sat spørgsmålstegn ved impressionismens væsen og fremgangsmåde - og ved Herman Bang himself.
Svaret, der blot fylder 3 sider, er som sagt iscenesat som et brev, hvor der indledes med "Kære Erik Skram". Artiklens titel er "Impressionisme" med undertitlen En lille Replik. Det er en genial tekst, der med rette er blevet et litteraturhistorisk klenodie. På den korte plads leverer Herman Bang den bedste definition af impressionismen overhovedet.

Ikke overbevise, men vise
Hvad der har anfægtet Erik Skram er Herman Bangs antinaturalistiske synspunkt, der er praktiseret i romanerne Ved Vejen og især Stuk. Bang har demonstreret, at han ikke ønsker at psykologisere sine personer, ikke at kommentere, uddybe, forklare, men udelukkende at vise.
Når Erik Skram, der i øvrigt var den eneste kritiker, der havde rosende ord om debutromanen Haabløse Slægter, hvilket Bang ikke undlader at gøre opmærksom på og takker ham for, skriver, at Bang "ikke vil give fuld og rund Besked", "ikke vil gøre Overvejelser", så griber Bang straks replikken og pointerer:
"De har med disse Ord ramt Sømmet netop paa Hovedet. Det er just dette "Impressionisten" ikke vil. Og Grunden til, at han ikke vil det, er den, at han tror det ugørligt. Impressionismen i Fortællekunsten er netop Barn af den fuldkomne Mistillid til "den psykologiske Roman"s "Dvælen og Overvejelser"."
Dansk litteraturs fineste mennsseskeskildrer mener oven i købet, hvilket er bemærkelsesværdigt, at psykologisk kunst "ikke vil være andet end virtuosmæssigt Dilettanteri". Han sætter det i kursiv, for at det ikke skal være lyv.
"Kun den i Handlen omsatte Tanke tror Impressionisten, at hans Erkendelse magter at følge. Paa denne Handlen, den bestandige fortsatte Handlen, fæster han sin hele Opmærksomhed, og de handlende Mennesker bliver hans Skildrings Genstand."
En sådan strategi, fremgår det, beror i virkeligheden på tillid til læseren. Her er Bang på linie med den J.P. Jacobsen, der i sit værksted følte nærværet af læserens intelligens som inspirationskilde. "Læserens Hjærne er et overmaade drevent Redskab", noterer Bang, og gør i et videre perspektiv forfatteren til læserens "Medvider i denne Hemmelighed ved vort Liv i Naturen og mellem Menneskene".

Gennemsigtigheden
Herman Bang ville ikke være den, han bliver, hvis han blot triumferede sin æstetik. Han observerer og kender impressionismens faldgruber og blindveje. Faren er den indlysende, at den impressionistiske fortællemåde resulterer i tumultarisk overfladisk registrering af stort og småt og endnu mindre i endeløst virvar.
Bang véd det. Men han er Impressionisten. Og se ham så gøre klar uden faldskærm til styrtdykket ind i denne svimlende skarpe og klare indsigt - hele impressionismens idé og vovestykke på en kårdespids:
De ydre Ting, han maler, er Kapslerne om den indre Historie. Paa Kapslernes Gennemsigtighed beror deres Værdi.

Litteratur

	Bang, Herman: Herman Bang - prosaens mester. Udgivet af Steen Fiil og Kirsten Skov (1998). Undervisningsantologien indeholder bl.a. artiklen Impressionisme - En lille Replik.
	Impressionisme er første gang optrykt i Dansk litterær kritik fra Anders Sørensen Vedel til Sophus Claussen. En antologi ved Jørgen Elbek (1964).
	Sven Møller Kristensen: Impressionismen i dansk prosa 1870-1900. Med et tillæg om stiludviklingen efter år 1900. 4. opl. 1973. (1. udg. 1938 med titlen: Æstetiske studier i dansk fiktionsprosa 1870-1900).
	Johan Fjord Jensen: Turgenjev i dansk åndsliv. Studier i dansk romankunst 1870-1900. (1969).
	Harry Jacobsen: Herman Bang. Resignationens digter. (1957). Heri kapitlet: Impressionismens klassiker.

Til toppen
Til Stilens mester
Tilbage til Herman Bangs hovedside

Denne side er publiceret på internettet 31. maj 2000. Opdateret 1. november 2012.
Copyright 2000 by Per Hofman Hansen og Iben Holk.