Epokes forside
Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud
Kontakt Epoke
| |
Lauritz Axelsons Dagbog 1692 om Marie Grubbe fra Tjele:
"Et eksempel på lykkens og dydens foranderlighed er Marie Grubbe, som først var gift med Ulrich Fr. Gyldenløve, en søn af Friderik III og statsholder i Norge, men som blev skilt fra ham i 1670. Derpå giftede hun sig med Palle Dyre, som blev stukket ihjel i Holstebro. Til sidst faldt hun så dybt, at hun giftede sig med sin kusk".
Udsnit fra side 234 i 1813-udgaven i sognepræsten Ignatius Becher anmærkninger til Farstrup og Axelsons dagbøger. Anmærkningen er en kommentar til Axelsons dagbog den 18. maj 1692 i anledning af Erik Grubbes begravelse i Tjele Kirke.
Se også siden i stor gengivelse
|
|
Det fulde og korrekte citat lyder således:
Bemeldte Erich Grubbe til Tiele og Gammelgaard i Lolland, som Hr. Axelson skylder en stor Deel af sit timelige Vel, er fød 1605. Hans Fader var Lensmand Lauritz Grubbe til Gammelgaard, (hvilken han først giorde til en Herregaard) og Moderen Fru Anna Sparre. Fra 1636 til 47 var Erich Grubbe Lensmand over Havreballegaards Lehn, og er bleven saa bekiendt baade af sine skiendige Stridigheder med den da værende Aarhuuske Bisp Morten Madsen, som og af de Elendigheder, der mødte hans Børn. En Datter Maria, et Exempel paa Lykkens og Dydens Foranderlighed, var først givt med Ulrich Friderich Gyldenløve, en naturlig Søn af Kong Friderich 3, og Stamfader til Danneskiold-Laurvig og de Løvendaler, General Feldtmareschal og Statholder i Norge, men blev skildt fra ham ved en Kongelig Dom 1670.
|
Derpaa ægtede hun Palle Dyre til Sindinggaard, som i Holstebro blev ihjelstukket af en Capitain Sluchov. Tilsidst fornedrede hun sig saa dybt, at hun givtede sig med sin Kudsk. En anden Datter blev halshugget, og en tredie døde i meget kummerfulde Omstændigheder. Selv oplevede Erich Grubbe alt dette med en foragtelig Alderdom, og synes kun at have naaet saa mange Aar, 87, alene for at straffes med retfærdigt hævnende lige Sindskrænkelser, han især havde foraarsaget den Biskopelige Familie i Aarhuus. (1813-udgaven side 234, note 7).
Hr. Lauritz Axelsons Dagbog fra 1681 til 1715:
1692. Den 18 Maj er Velb. Erich Grubbe til Tiele begravet i Tiele Kirke om Aftenen. Ao. ætat. 87. Gud give hannem en ærefuld Opstandelse (7). Han haver giort mig meget Godt, og holdt mig til Skole i Viborg, samt til Kost og Logemente i Syv Aar udi sal. Mag. Niels Jensens Huus, som da var Rector Scholæ ibid. og Canonicus.
(1813-udgaven side 113-114).
Kilde:
Farstrup og Axelsons dagbøger fra det 16., 17. og 18. århundrede
udgivet af Ignatius Becher. Aalborg, 1813. Fotografisk optryk. Historisk Samfund for Himmerland og Kjær Herred, 1987. 335 sider.
Originaltitel: Dagbog fra det 16de, 17de og 18de Aarhundrede : Fra Aar 1536 til 1715 inclusive / fordum sammenskreven af Mads Pedersen Farstrup og Lauritz Axelson ; Udgiven af originalt Haandskrivt, og med Tillæg af Forfatternes Biografier og Anmærkninger oplyst af Ignatius Becher, residerende Kapellan for Biørnsholm og Malle Sogne i Viborg Stift. Aalborg, Trykt paa Udgiverens Forlag, hos Albert Borch, 1813.
Om Marie Grubbe på internettet:
|
Tilbage
Til toppen
Tilbage til Blichers hovedside
Publiceret 16. februar 2003. Opdateret 21. februar 2005.
© Iben Holk og Per Hofman Hansen.
|
|