J. P. Jacobsen
| Eros og døden 3 – Lyrik |
Af IBEN HOLK |
J.P. Jacobsen er først og fremmest lyriker. Tidligt - i tiårs- alderen - begynder han at skrive digte. Lyrikken er hans kunstneriske åndedræt og organ.
Det var dog ikke som lyriker, han skulle blive kendt. Som tidligere behandlet udgav han aldrig nogen digtsamling. Og det er en stor skam, for det er i lyrikken, han scorer væsentlige resultater.
J.P. Jacobsens digte - kniplingsfine udhugninger i marmor -
bliver stående. Også når de læses i dag - bliver de stående for det indre blik, hvorfra de udsender deres mærkelige rytmer som et ekko fra en gravsten.
Det karakteristiske for J.P. Jacobsens prosa og romaner er det lyriske netværk i den sproglige fremstilling. Arabesken figurerer ikke blot i lyrikken, men slynger sig ligeledes igennem prosaen.
Det er denne stil, der forbindes med J.P. Jacobsen og som gør ham beundret blandt især udenlandske forfattere - Turgenjev, Thomas Mann, Pasternak m.fl.
I mindebogen J.P. Jacobsens SPOR (1997) kan man læse en lang række væsentlige artikler om hans betydning og påvirkning i udlandet.
I EPOKE - danske romaner før 1900, der jo er et prosa-program, har vi alligevel valgt en række digtsekvenser ud, dels til belysning af lyrikeren, dels som en tematisk dokumentation af de foregående afsnit om "Eros og døden".
Jeg er gal!
Men jeg kjender mit Vanvid,
Dets Ophav og dets Væsen.
Jeg er gal, og nu vil jeg synge;
Men jeg ved, jeg er stum,
Og at Strengene, jeg slaar,
Er Jernstængerne for min Celle.
Af "Monomanie", 1869
Men på hin Fangemurs anden Side
Ligger en Verden, jeg ej har set og ej har traadt,
Og i den gaar nu Døden,
Og ved Muren vil han møde mig.
Af "Monomanie", 1869
Men jeg vil ikke, Døden vil jeg!
Min Sjæl skal skjælve bort
Som en Hules forvirrede Ekko,
Og han vil, han vil drage den til sig
I et stærkt, fuldt tonende Drøn!..
Af "Monomanie", 1869
Tog Bølgen Land?
Tog den Land og sived langsomt
Rallende med Grusets Perler
Atter ud i Bølgers Verden?
Nej! den stejled' som en Ganger,
Løfted' højt sin vaade Bringe;
Gjennem Manken gnistred' Skummet
Snehvidt som en Svanes Ryg.
Af "Arabesk til en Haandtegning af Michel Angelo", 1870-1874
Jeg kjender din Flugt, du flyvende Bølge;
Men den gyldne Dag vil segne,
Vil, svøbt i Nattens dunkle Kappe,
Lægge sig træt til Hvile,
Og Duggen vil glimte i hans Aande,
Blomsterne lukke sig om hans Leje,
Før du naar dit Maal.
Af "Arabesk til en Haandtegning af Michel Angelo", 1870-1874
- Nætter og Dage summe over Jorden,
Aarstider skifte som Farver paa Kind,
Slægter paa Slægt l lange, mørke Bølger
Rulle over Jord,
Rulle og forgaa,
Medens langsomt Tiden døer.
Hvorfor leve, naar vi dog skal dø?
Af "Arabesk til en Haandtegning af Michel Angelo", 1870-1874
Liglagner i Festons omkring mit Billede
Og mørk Cypres og Pil, men ingen Palmer,
En Haandfuld Lilier slidt af deres Stængel
Med graalig Aske paa de hvide Blade;
Og knuste Urner, nedadvendte Fakler,
Kridhvide Dødningben og sorte Faner;
Men ingen Hænder slutted i hinanden
Og ingen Sommerfugl i Flugt mod Himlen.
"Liglagner i Festons omkring mit Billede", 1874 (?)
- Ak om der lød dog
Smeltende blød og
Daarende mild,
Hen til sig dragende,
Kjerlighedsklagende
Havfruesang!
Af "Marine", 1875
J. P. Jacobsens lyrik
- J. P. Jacobsens lyrik.
- Om J. P. Jacobsens lyrik.
Til toppen
Algolagniker
Tilbage til J. P. Jacobsens hovedside
Denne side er publiceret på internettet 28. september 1999.
Copyright 1999 by Per Hofman Hansen og Iben Holk.
|
