Epokes forside
Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud
Kontakt Epoke
| |
Henrik Pontoppidan
Den gamle Adam (1894)
|
|
|
|
Den gamle Adam findes optrykt i Magister Globs papirer fra 1979. Til højre ses originaludgaven fra 1894. |
|
Rammen
"Den gamle Adam." har undertitlen "Skildring fra Alfarvej" og knytter sig hermed til romanen "Højsang", der bærer samme undertitel. Magister Glob dukker først op ved udgivelsen af "Fortællinger" i to bind (1899). "Af Magister Globs Papirer" er herefter den fælles undertitel til en trilogi af små romaner: "Minder" (1893), "Den gamle Adam" (1894) og "Højsang" (1896).
Henrik Pontoppidan gennemarbejder gerne sine bøger ved genudgivelser, således også med "Den gamle Adam", hvor andenudgaven året efter udgivelsen er stærkt omarbejdet, ligesom der er tilført yderligere ændringer i tredjeudgaven fra 1899. Om der med disse bearbejdelser er tale om forbedringer af det kunstneriske sigte er svært at afgøre. Gennemgående betyder indgrebene ofte en reduktion af det satiriske og tilspidsede.
Romanen er en typisk Pontoppidan-roman. I lighed med "Minder" og "Højsang" kommer en mandsperson udefra som en fremmed og opsøger et miljø. Herefter er alting, som ingenting nogensinde har været. Miljøskildringen og egnsskildringen, landskabet, er vigtige ingredienser ikke blot som baggrund for handlingen, men som en betydningsbærende bestanddel af samme handling. 'Stedet' og 'tiden' er aktive størrelser, der medformende griber ind i de pågældende menneskers liv og skæbne.
Typisk er den endvidere ved sin udprægede form som 'indre monolog'. Romanen er i virkeligheden et forum for diskussion af en række værdiladede begreber, der griber ind i hinanden, og som igennem samtaler mellem forskellige personer belyses flersidigt. Ofte med det resultat, at to modsatte synspunkter overfor læseren fastholdes med lige stor ret - pro et contra. Således er romanerne op til læserens afgørelse.
Det drejer sig først og fremmest om 'lidenskabens ret', om frihed og moral, om ansvar og lykke, adspredelse og fordybelse, handling og fred.
I stedet for at skrive en teoretisk afhandling, hvori disse omfattende emner undersøges og diskuteres i en filosofisk diskurs, hælder Pontoppidan dem på en roman, hvilket vil sige en for forfatteren mere uforpligtende form overfor emnerne, men en mere krævende for læseren.
Dramaet om 'lidenskabens ret', der efter sædelighedsfejden i 80erne stadig har tag i sindene, udsætter Pontoppidan for en række personer i et sceneri, som til forveksling ligner virkeligheden. Desuden inddrager han hudløst egne erfaringer for tydeligvis på afstand at komme til forståelse af deres karakter og betydning.
Pontoppidan ynder at vende og dreje en problemstilling, således at læseren indser den rette sammenhæng og hele mening, hvorefter forfatteren trækker stolen væk under samme læser, idet han vender problemstillingen om. Eksemplerne kommer vi til.
Rammen for handlingen er et badehotel på Sydfyn. Nyopført i hvidmalet træ, som i dag forbindes med 'klassisk', og dem er der ikke mange tilbage af. ("Der findes et i Ærøskøbing og et i Svinkløv oppe ved Jammerbugten, hvor nutidens badegæster kan indånde luften af fordums 'fin de siècle'" - Pontoppidan citat). Tjenerne er i sort og hvidt med hvide slips. Badegæsterne alle kostumeret som til et sommer-karneval, som f.eks. denne herre: "Benklæder af hvid- og blåstribet Kadettøj, hvide Lærredssko, Stanleyhat med Myggeslør og brune Derby-Handsker." (s.90) Damerne som sommerfugle i pastelfarvede og småblomstrede kjoler.
Hertil ankommer magister Ludvig Glob, ungkarl og biblioteksansat filolog, da han trænger til at holde lidt ferie og blive luftet ud. Romanen er bogormenes dagbogsblade fra dette begivenhedsrige sommerophold.
Til 2. Motivet
Til toppen
Tilbage til Henrik Pontoppidans hovedside
Publiceret 26. november 2004. © 2004 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.
|
|