Henrik Pontoppidan: Lykke-Per. Epoke - danske romaner før 1900

4. Lykke-Per i det fremmede
Per ankommer til Berlin. Begejstret og altfor naiv forekommer det læseren - beruser han sig i storbyens hektiske liv. Her er alt, som det skal være, perfektion, ekspansion, dynamik og elegance, lutter Berlinerluft. Mødet med bykulturen minder påfaldende om ankomsten tidligere til København, der nu virker på ham som et stillestående provinshul. Han besøger tekniske institutter og vandbygningsanlæg. Med introduktioner hjemmefra opnår han flere værdifulde kontakter. Løber endog ind i Fritjof Jensen (Holger Drachmann) og får sig vidtløftig snak med højt skum. Senere træffer han den eksilerede Dr. Nathan (Georg Brandes), hvis kritik af det provinsielle Danmark og hele frigørelsesprogram har været en inspirationskilde for ham, men som personligt skuffer ham. "Han vidste knap nok, hvad en Turbine var for noget! Hele vor Samtale var et "Goddag, Mand! -Økseskaft!"" (S.10).
Pers vision om en ny kultur i et nyt århundrede bygger på teknik, maskiner, kraft, industri. Naturen er til for at bruges, omdannes til energi, der kan tjene kulturen og løfte menneskelivet. "Mænd som Nathan er nu bare i Vejen! Her maa andre Kræfter til!" skriver han hjem til Jakobe, og tilføjer: "Udviklingen af de moderne Kraftmaskiner er Betingelsen for de næste store Kulturfremskridt." (S.11).
På det selskabelige plan træffer han en smuk (og rig!) kvinde, som han overvejer at gøre kur til og erobre. Brevene til Jakobe bliver færre og kortere.

I kompositionen indgår der herefter et omfattende sceneskifte. Tanken om faderens nært forestående død bringer ham på rejse tilbage til barndomsbyen. Beskrivelsen af opholdet her, hvor alt er som før, trist og øde, ude som inde, er et af bogens højdepunkter, intenst og nuanceret. Alle søstre og brødre er sammen med moderen samlede ved faderens dødsleje. En nat sover han stille og roligt ind. Per bliver og deltager i begravelsen, hvor hele byen følger den gamle præst til jorden. Det dybe tilhørsforhold gør indtryk på Per. Faderen havde ikke vundet alverdens rigdom, men havde sin sjælefred og livsære i behold. Ved afrejsen forærer moderen ham faderens gamle ur, som han selv engang havde fået af sin fader som en forsoningsgave. Per lader det ligge på sit værelse.
Tilbage i Berlin rammes han af usikkerhed. En åndelig krise overvælder ham ikke alene personligt, men også videnskabeligt, og bringer ham fra koncepterne. Hjemløs og ude af ligevægt bryder han op og rejser til den østrigske by Dresach, hvor han kaster sig over religionshistoriske og filosofiske skrifter - for at få klarhed over baggrunden for sine frigørelsesbestræbelser.
Her opsøges han uventet af Jakobe! Genforeningen udløser en uophørlig kærlighedsrus. De tilbringer flere dage sammen på lange bjergvandringer. En dag sætter de sig et fredeligt sted for at spise den medbragte frokost. I nærheden i en bjergniche står et krucifiks af træ. Per stivner og udbryder: "Hvilket hæsligt Gespenst! Hvilken lav Ydmyghed! Hvilken fræk Tilskuestillen af egen Pjaltethed! Og at tænke sig, at denne skidne Benrad i to tusind Aar har kunnet holde Menneskene nede i en saa nedværdigende Trældom!" (Ikke medtaget i trebindsudg. 1907).
Men ikke nok med det: "Jeg skyder det 20. Aarhundrede ind!" - Og i stor ophidselse tager han sin revolver og retter tre skud mod Kristusfiguren, der splintres. "Hvad gaar der dog af dig!" råber Jakobe."Jeg skræmmer blot en Skygge bort fra min Vej!", svarer Per indelukket. (S.93). Hermed slutter 4de bog.

5. Lykke-Per, hans store Værk
Per rejser videre til Rom, hvor han bliver i en længere periode. Dels studerer han ivrigt Roms historie og begejstres for Oldtiden, dels morer han sig mellem skandinaviske kunstnere. På vejen til Rom gjorde han følgeskab med en enkebaronesse von Bernt-Adlersborg og hendes søster, hofjægermesterinden. Per tiltrækkes af deres selskab i Rom og overvejer at give afkald på Jakobe, idet baronessen har stillet i udsigt at ville finansiere hans ingeniørprojekt ved at sælge et af sine godser.
I Rom dukker desuden Jakobes halvsøster, Nanny, nyforlovet op sammen med en modejournalist. I lutter forkælet ferieeufori genoptager de deres flirt fra tidligere. Det var jo trods alt Nanny, der førte ham ind i det salomonske hjem.
Mens Per skejer ud i Rom, lever Jakobe stille hjemme. Hun er gravid, men føler sig ikke på tilstrækkelig bølgelængde med Per til at ville dele nyheden med ham. De skriver sammen, breve fyldt med religiøse og teologiske overvejelser. Og man må som læser rigtignok undre sig over, at to så utvetydigt antikristne personer beskæftiger sig i den grad med kristendommen. Medmindre forfatteren her reducerer sine personer (som det tilsvarende skete i 3die bind af Det forjættede Land) til marionetter for sin trang til at deltage i samtidens religionsdebat.

Hjemme forbereder det salomonske hus en projektering af Pers værker, idet der tages initiativ til nedsættelse af et konsortium, der kan føre planerne ud i livet. Konsortiet forlanger dog, at den oberst, som Per i sin tid hånede, skal medvirke. Obersten indvilger heri under forudsætning af, at Per giver ham en undskyldning. Dette afviser Per pure ved sin hjemkomst. Det var så den plan...
Som læser må man igen spørge: Kan det være rigtigt? I betragtning af Philip Salomons kapacitet som menneske og autoritet i finansverdenen ville han vel tale sin kommende svigersøn til fornuft og bringe den pinlige bagatel ud af verden. Det sker imidlertid ikke, hvorved forfatteren gør 'udviklingen' af sin hovedperson alt for let for sig selv.
Pers hjemkomst er ellers blevet fejret ved en strålende fest i Jakobes hjem. De blev alligevel glade for at se hinanden på perronen. Men under festen er Per ikke rigtigt nærværende. Hvad gør han her? Og i de følgende dage fjerner Jakobe og han sig mere og mere fra hinanden, indtil følelserne eksploderer i et overvældende og ondskabsfuldt skænderi, hvor Per mister beherskelsen, medens Jakobe behersker sin vrede. Sådan!
En aften inden bruddet lader forfatteren dem gå en tur langs stranden ved Øresund. I denne sekvens lader han en ellers ukendt sentimental side af den fremadstormende, taktiske og tekniske ingenør komme frem. Da Per i aftenstilheden hører bølgernes sagte skvulp, synes det ham, at der hviskes et stille "Velkommen Hjem..."

I et blad dagen efter sin hjemkomst ser han på sit hotelværelse en annonce, hvor hans søster søger elever i spil. Hans moder og søskende er efter faderens død og under hans ophold i udlandet flyttet til København. Ved midnat gribes han af længsel efter at være moderen nær og begiver sig derfor på en nattevandring igennem byen ud til en stille sidegade på Vesterbro. Her står han foran det beskedne hus og kigger op mod ruderne, skimter de kendte ting i vindueskarmen...
Hermed slutter 5te bind. Og hermed er værket kommet til et vendepunkt med hensyn til fremstillingen af Peter Andreas Sidenius' karakter og skæbne.

6. Lykke-Per og hans Kæreste
Tilbage til Henrik Pontoppidan

Publiceret 30. december 1998. Opdateret 26. juni 2006.
© by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.