Epokes forside
Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud
Kontakt Epoke
| |
Jens Baggesen: Labyrinten
Parthenaïs eller Alperejsen (1803)
Jungfrau er i dag et populært skisportsted i de schweiziske alper.
|
|
Parthenos = Jomfru
I Baggesens dagbøger kan vi følge hans fortsatte rejse fra Basel op i Alperne til Grindelwald med den storslåede udsigt til bjerget Jungfrau - "den himmelske jomfru". Og ved sommertid i 1794 gjorde Baggesen en bjergvandring omkring Jungfrau sammen med Sophie og to andre unge kvinder. Det var på denne baggrund at han i 1795 begyndte på et epos herom, fortsatte i 1798 og udgav endelig i 1803 "Parthenaïs oder die Alpenreise". Meget passende er netop titelordet parthenos det græske ord for jomfru.
Den klassisk dannede digter og Homer-oversætter, som Baggesen var, har med andre ord hentet titlen til sit moderne heksameter-heltedigt fra oldtidens storladne epopéer (heltedigte) i samme versemål. Antagelig har et navn a la "Ilias", "Iliaden", foresvævet Baggesen. Forbilledet for Baggesens titel må dog være hentes hos Vergil, når han kalder det halvt klassicistiske, halvt romantiske digterværk "Parthenaïs", parallelt med "Aen is", Æneiden, et navn som Baggesen og vennen Claude Fauriel efterlignede i titlen på dennes "La Parthénéide"
De olympiske guder i alpedigtet
Jens Baggesen har lånt såvel form og versemål fra Homer men så sandelig også handling og især den græske mytologi. Således sættes handlingen i Parthenaïs i gang ved et himmelsk syn, der genkalder Odysseus' hellige drøm. Slående er også de næsten ordret ens optakter til Iliadens 2. sang og Parthenaïs' 3. sang.
Himmelfænomenerne, der i vid udstrækning personificeres, spiller hos såvel Homer som Baggesen en ikke ringe rolle. Det gælder f.eks. solen, Helios og nattens stjerner, men først og fremmest de homeriske guder, hos Baggesen dog henlagt til en ny Olymps krystalborge i den alpine sne. Zeus har sin trone på Finsteraarhorn, "Ørnetinden". På det parnassiske Eiger residerer Apollon, den digteriske begejstrings gud sammen med muserne. Den yngre bror og ven Helios gæster Grindelwald-gletscherens fe-rige i alle spektrets strålende farver. På det skovklædte Gurnigel nær Bern har elskovsgudinden Afrodite Pandemos slået sig ned med sine tre gratier, der ligesom muserne spiller en vis rolle i Parthenaïs. Derimod har Afrodites ældre søster Venus Urania - den dugrene kærligheds guddom - valgt den æteriske jomfru - bjergtinden Jungfrau (Parthenos) - til både symbol og tronstol. Men Goethe's figur Venus Urania, som falder for Amors stormløb, har hun dog kun lidt til fælles. Helt har Baggesen dog ikke formået at skelne de to gudinder fra hinanden. Den tredje kærlighedsgud, Eros, legemliggørelsen af den sanselige elskov, tæller ikke med hos Homer, men betegner en så meget desto mere skæbnesvanger magt i Baggesens digt. Som Olympens og jordens hersker er Eros på færde overalt, men Hasli-dalen er hans foretrukne tumleplads.
Kilder
- Flemming Dahl: Karakteristik af Parthenaïs. I: Jens Baggesen: Parthenaïs eller Alperejsen. Kbh. 1965, side 163-177.
- Flemming Dahl: Lidt om Baggenses Parthenaïs. Supplerende bemærkninger til den danske gendigtning 1965. I: Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, 1971, årg. 58, s. 96-114.
- Dansk Litteratur Historie. Ny udvidet udgave (i 6 bind). Bind 2: Fra Ludvig Holberg til Carsten Hauch. Af F.J. Billeskov Jansen og Gustav Albeck. Politikens Forlag, 1976, s. 387-388.
Tilbage
Til toppen
Tilbage til Jens Baggesens hovedside
Denne side er publiceret på internettet 4. februar 2003. Opdateret 1. november 2012.
Copyright 2003 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
|
|
