Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Steen Steensen Blicher

Flugtveje: Gæa


Gæa. Æsthetisk Aarbog udgivet af P.L. Møller

Gæa. Æsthetisk Aarbog
Gæa. Æsthetisk Aarbog udkom med 3 bind i årene 1845-1847 og blev udgivet af P.L. Møller. Titelportrættet viser Louise Augusta (1771-1843), prinsesse af Danmark og Norge. Litografi efter pastelmaleri af Jens Juel (1745-1801).

P.L. Møller (1814-1865) læste æstetik ved universitetet, og fra 1837 optrådte han som kritiker i dagspressen og i tidskrifter. Han redigerede i 1842 Nye Intelligensblade og i 1845 Dansk Album, begge udgivet af Tivolis grundlægger Georg Carstensen. På eget initiativ udgav han Arena i 1843 og altså også Gæa, hvori dele af hans guldmedaljeafhandling fra 1841 om nyere poesi blev publiceret. P.L. Møller stod i modsætning til Heiberg, idet han var fortaler for en digtning, der skulle sætte fantasi og følelser i højsædet. Et værk skulle besidde andre og mere poetiske elementer, for som han siger: "Nærmere betragtet kan Poesiens Skjønhed vise sig enten mere i Billedernes Rigdom, Glands og ydre Fylde, naar Phantasien har Overmagten, eller mere i deres indre Livskraft og varme Hjerteblod, naar Følelsen er den stærkeste Evne hos Digteren."

Gæa, hvis titel i øvrigt har et polemisk sigte mod Heibergs tidsskrift Urania, indeholdt bidrag af bl.a. Adam Oehlenschläger, St. St. Blicher, Carsten Hauch, Ludvig Bødtcher, Chr. Winther, H.C. Ørsted, Emil Aarestrup, Henrik Wergeland og H.C. Andersen.

Blicher bidrog i 1845 med fortællingen Skinsyge og digtene Sphinx Atropos og Bautasteen. I 1846 med digtene Pilen, Ungdom og Løndom og novellen Halv Spansk og halv Dansk.

Gæa havde dertil en række illustrationer efter tegninger af bl.a. Jens Juel, Clemens, Constantin Hansen, Lorentz Frølich, Wilhelm Marstrand, P.C. Skovgaard, J.Th. Lundbye, H.V. Bissen og Bertel Thorvaldsen.

Se også oversigten Litterære tidsskrifter fra det nittende århundrede.


Tilbage
Til toppen
Tilbage til Blichers hovedside


Publiceret 16. februar 2003. Opdateret 21. februar 2005.
© Iben Holk og Per Hofman Hansen.