St. St. Blicher: En Landsbydegns Dagbog (1824). Epoke

	INDHOLD Teksthistorie – 1824 Synsvinklen 1870 Kilder og stof Genren Handlingen Sprogarbejdet Litteratur og links
	Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog blev publiceret første gang i 1824 i det underholdende tidsskrift Læsefrugter udgivet af bogtrykker A.F. Elmquist i Århus.

Teksthistorie - 1824
Litteraturhistorisk er 1824 et centralt år, idet en ny realistisk stil og genre bryder frem. Det drejer sig om Steen Steensen Blichers "Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog" og Poul Martin Møllers "En dansk Students Eventyr". Sidstnævnte er et fragment, men rummer i sig strukturen til en dannelsesroman. Var romanen blevet fuldført, ville den have indtaget pladsen som den første af sin art i dansk litteratur. Nu bliver det i stedet H.C. Andersen med hovedværket "Improvisatoren" (1835).
I 1824 udkommer ligeledes den første af B.S. Ingemanns historiske romaner, "Valdemar den Store og hans Mænd", der har realismen til fælles med ovennævnte værker, skønt indskrevet i en nationalromantisk allegori. Andre realistiske værker offentliggøres af Thomasine Gyllembourg, hvis første 'hverdagshistorie' er "Familien Polonius" (1827) - samme år hvor Blichers tidsskrift "Nordlyset" begynder at udkomme. Den efterfølges af "En Hverdagshistorie" (1828) og "Slægtskab og Djævelskab" (1830), med hvilken hun for alvor slår sit navn fast som realistisk forfatter.
Realismen repræsenteres desuden af Carl Bernhard, der debuterer i 1828 med "Nummer Syv", "Et Aar i Kjøbenhavn" (1835) og året efter "Børneballet". Til feltet hører endelig Carl Baggers dannelsesroman "Min Broders Levnet" (1835).
Fælles for dette opbrud er den realistiske orientering, dvs. en nyvakt interesse for virkelighedstroskab i skildringen, hvor samspillet mellem menneske og miljø udgør en ubrydelig helhed. Især miljøets betydning og placering i disse værker er afgørende. Miljøet udgør ikke blot en baggrund eller ramme for menneskelivet, men er et vilkår, der griber direkte ind i den enkeltes tilværelse på godt og ondt og herigennem præger karakterdannelsen. Det er disse psykologiske miljøstudier, der er det nye, da de teksthistorisk afsætter en ny genre og stil.
Med 1824 er romantikken forbi. I dette tidsskel skriver mytologen og nationalromantikeren N.F.S. Grundtvig "Nyaars-Morgen" (1824), der for ham bliver den personligt omfortolkende sluse til den nye æra. I litteraturhistorien bliver den nye periode betegnet 'romantismen' og varer frem til 1850, hvor 'moderniteten' bryder igennem på alle fronter. Karakteristisk for romantismen er fokuseringen på dannelsesprocessen mellem menneske, miljø og karakter, således som det i stort regi oprulles i H.C. Andersens romanrække.
'Poetisk realisme' er en anden betegnelse for romantismens litteratur, som dog især gælder periodens lyrik. Etiketten tilfredsstiller ikke som forståelsesform de ovennævnte realistiske forfattere, da 'poetisk' i sin valør virker reducerende i forhold til ægtheden i navnlig Blichers realisme, der også er en kritisk realisme.
'Poetisk realisme' er Chr. Winther, Heiberg, Hertz, Paludan-Müller, Emil Aarestrup. I det øjeblik den realistiske prosa opsuges i litteraturhistorien som 'poetisk realisme', elimineres den som selvstændig genre og stil, hvilket er højst uheldigt for forståelsen af 1800-tallets åndshistorie og litteratur.

Synsvinklen 1870
Først når vi når til 1870, klapper det. Litteraturhistorie skrives jo af mennesker med interesser. Og for at få 'det moderne gennembrud' sat endeligt på skinner, hvilket tager form fra midten af det 20. århundrede, slås der uophørligt fast, at hermed begynder realismen/naturalismen i dansk litteratur. Alt hvad der går forud er romantik. Det er naturligvis en grov fortegning, men den har holdt sig højt og flot til i dag. Hvad sker der da i 1870? Hvilke skelsættende værker ser dagens lys, der berettiger til dette ophøjede og skarpe hjørne? - Ingen.
Griber vi til "Dansk litterær opslagsbog" (1985) for at søge dokumentation og slår op under 1870, får vi følgende oplysninger: Mads Hansen: "Sange", Th. Lange: "Aaen og Dalen", E. Lemcke: "Digte og Sange", Chr. Richardt: "Det hellige Land", C.A. Thyregod: "Blandt Bønder" - samt H.C. Andersens "Lykke-Peer", der jo ikke er 'det moderne gennembrud'! Men sådan ser det berømte 1870 ud litterært. Det er ganske forbløffende og besynderligt.
Vi må derfor konsultere et nøgleværk om periodiseringen for at få en forklaring: Sven Møller Kristensens "Impressionismen i dansk prosa 1870-1900" (1955;1973). I indledningen til den grundige afhandling, der nuanceret behandler fiktionsprosaens stilistiske træk, hedder det imidlertid: "Det er naturalismens opdagelse og dyrkelse af miljøet, som kræver en ny funktion af beskrivelsen, miljøet som grundfaktor i forståelsen af mennesket" (s.19). Til denne påstand svarer Søren Baggesen i sin "Den blicherske novelle" (1965; 1995): "Problemet er om det er rigtigt at hævde, at det er naturalismen, som opdager miljøet." (s.287)
Et andet periodiserende værk er Johan Fjord Jensens "Turgenjev i dansk åndsliv. Studier i dansk romankunst 1870-1900" (1961). Her står der sort på hvidt: "Efter 1870 ændres vilkårene radikalt. Da og først da slår romantismens individualisme ind i vort åndsliv og ikke blot som attitude, men som livssyn." (s.182)
Det er igen Søren Baggesen, der i sin ovennævnte bog trækker dette citat frem. For, må han nok sige: "Næsten halvtreds år før naturalismen opdager og dyrker Blicher miljøet; og hos ham findes romantismens individualisme ikke blot som attitude, men som livssyn." (s.288)
Der er dybt her!

Til 3. Kilder og stof - 4. Genren
Til 7. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Blichers hovedside
[ Ovenstående tekst er identisk med Poul Martin Møller: En dansk Students Eventyr. Teksthistorie 1824 og Synsvinklen 1870 ]