Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Poul Martin Møller

En dansk Students Eventyr (1824)

2. Synsvinklen 1870
Af IBEN HOLK

  1. Teksthistorie 1824
  2. Synsvinklen 1870 Du er på denne side
  3. Romantismen
  4. Idealismens 8 ord
  5. Jegets dannelse
  6. Den absolutte
  7. Livsfilosofi
  1. Kunstsyn
  2. Realismens æstetik
  3. Periodisering
  4. Selviagttagelsen
  5. Fragmentet
  6. Udgaver, litteratur og links


Synsvinklen 1870
Først når vi når til 1870, klapper det. Litteraturhistorie skrives jo af mennesker med interesser. Og for at få 'det moderne gennembrud' sat endeligt på skinner, hvilket tager form fra midten af det 20. århundrede, slås der uophørligt fast, at hermed begynder realismen/naturalismen i dansk litteratur. Alt hvad der går forud er romantik. Det er naturligvis en grov fortegning, men den har holdt sig højt og flot til i dag. Hvad sker der da i 1870? Hvilke skelsættende værker udkommer der, der berettiger til dette ophøjede og skarpe hjørne? - Ingen.
    Griber vi til "Dansk litterær opslagsbog" (1985) for at søge dokumentation og slår op under 1870, får vi følgende oplysninger: Mads Hansen: "Sange", Th. Lange: "Aaen og Dalen", E. Lemcke: "Digte og Sange", Chr. Richardt: "Det hellige Land", C.A. Thyregod: "Blandt Bønder" - samt H.C. Andersens "Lykke-Peer", der jo ikke er 'det moderne gennembrud'! Men sådan ser det berømte 1870 ud litterært. Det er ganske forbløffende og besynderligt.
    Vi må derfor konsultere et nøgleværk om periodiseringen for at få en forklaring: Sven Møller Kristensens "Impressionismen i dansk prosa 1870-1900" (1955;1973). I indledningen til den grundige afhandling, der nuanceret behandler fiktionsprosaens stilistiske træk, hedder det imidlertid: "Det er naturalismens opdagelse og dyrkelse af miljøet, som kræver en ny funktion af beskrivelsen, miljøet som grundfaktor i forståelsen af mennesket" (S.19). Til denne påstand svarer Søren Baggesen i sin "Den blicherske novelle" (1965; 1995): "Problemet er om det er rigtigt at hævde, at det er naturalismen, som opdager miljøet." (S.287).
    Et andet periodiserende værk er Johan Fjord Jensens "Turgenjev i dansk åndsliv. Studier i dansk romankunst 1870-1900" (1961). Her står der sort på hvidt: "Efter 1870 ændres vilkårene radikalt. Da og først da slår romantismens individualisme ind i vort åndsliv og ikke blot som attitude, men som livssyn" (S.182).
    Det er igen Søren Baggesen, der i sin ovennævnte bog trækker dette citat frem. For må han nok sige: "Næsten halvtreds år før naturalismen opdager og dyrker Blicher miljøet; og hos ham findes romantismens individualisme ikke blot som attitude, men som livssyn." (S.288).
    Der er dybt her!

  • Poul Zerlang: Dansk litterær opslagsbog. Gad, 1985.
    bibliotek.dk
  • Søren Baggesen: Den blicherske novelle. Blicher Selskabet, 1965 (2.udg. 1995).
    bibliotek.dk
  • Sven Møller Kristensen: Impressionismen i dansk prosa 1870-1900. Gyldendal, 1938 (Ny udg. 1973).
    bibliotek.dk
  • Johan Fjord Jensen: Turgenjev i dansk åndsliv. Studier i dansk romankunst 1870-1900. (1961).
    bibliotek.dk

Til  3. Romantismen
Til  13. Udgaver, litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Poul Martin Møllers hovedside

[ Ovenstående tekst er identisk med Epoker og ismer - 2: Romantisme, 7 ]

Publiceret 20. marts 2003. Opdateret 8. november 2005.
© Iben Holk og Per Hofman Hansen.