Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Poul Martin Møller

En dansk Students Eventyr (1824)

11. Selviagttagelsen
Af IBEN HOLK

  1. Teksthistorie 1824
  2. Synsvinklen 1870
  3. Romantismen
  4. Idealismens 8 ord
  5. Jegets dannelse
  6. Den absolutte
  7. Livsfilosofi
  1. Kunstsyn
  2. Realismens æstetik
  3. Periodisering
  4. Selviagttagelsen Du er på denne side
  5. Fragmentet
  6. Udgaver, litteratur og links


Selviagttagelsen
Persontegningen er det originalt nye i Poul Møllers ufuldendte roman eller novelle. Personerne beskrives ikke, men skildres igennem deres replikker og reaktioner. En stil, der først med Herman Bangs impressionisme skulle komme til fuld udfoldelse. Karakterstudiets psykologiske realisme er noget nyt i samtiden, hvor de førende genrer er lyrik, drama og historisk roman. Når "Novellen" (som prosafragmentet normalt kaldes) virker så stimulerende, skyldes det uden tvivl, at Poul Møller med humor konfronterer tre sider af sin egen natur udspaltet i tre meget forskellige figurer.
    Ironisk distancerer han sig fra dem i et tilbageblik, hvor de ikke længere har magt over ham. Den krøllede Frits, der er lutter mundtlighed, et offer for øjeblikket, improviserende, dramatisk flyvsk i tanke og handling. Overfor ham den handlingslammede filosof, Licentiaten, der i sit arbejde sjældent kommer længere end til forberedelserne, hvor refleksionen lukker sig om sig selv i grusom og komisk inerti. Også ham er Poul Møller, der aldrig fik et færdigt arbejde fra hånden, ej heller doktorafhandlingen, temmelig fortrolig med.
    Bertel - Møllers jyske jeg - er den ubestikkelige med det tørre, nøgterne lune. Han har begge ben solidt plantet på jorden, men i den grad, at han samtidig er bastant uflyttelig. Han savner i mistænkelig grad ikke mindst i pigernes øjne 'luftspringet'. Disse tre, der alle har sympatiske træk, men hver for sig er umulige, udtrækker Poul Møller af sit eget liv igennem selviagttagelse. Det samme gælder forholdet til fruentimmeret. På Møllekroen bliver Frits hektisk forelsket i møllerens datter, Marie, frier hovedkulds til hende og får sit bestemte 'nej', hvorefter han fingeret arrangerer sit selvmord ved at hænge sig i et blomstrende æbletræ.
    På det fornemme herresæde Ravnshøj forelsker Frits sig - dagen efter - ved et bal i den æteriske Sophie. Desværre har han drukket for meget, da han frier til hende. Dagen derpå skælder hun ham overbærende ud, og det er midt i en af hendes sætninger, at Novellen - hvilket i dag virker heftigt avanceret - simpelthen slutter. Når Poul Møller ikke får den gjort færdig, har det intet at gøre med frygt for det selvudleverende stof, da han to aftener i begyndelsen af 1824 læste de tre første kapitler op i Studenterforeningen. Han fik travlt med sin afsluttende eksamen og siden med sin sprogundervisning på Metropolitanskolen. Herefter fulgte professoratet i Oslo.
    Novellen sagde ham nok ikke nok. Det har været et eksperiment, der har moret ham at skrive, da han befandt sig mere eller mindre isoleret på rejsen til Kina. Herude på det stille hav, hvor han slikker sine sår, genoplever han sin ungdoms guddommelige komedie i filosofisk regi. Temaet er den indre dobbelthed. Ethvert menneske består af objekt og subjekt. Det er på samme tid 'skuespiller' og 'tilskuer'. Ingen er udelt til stede. Denne fordobling af jeget er et yndet motiv i romantismens periode.
    Intrigen eller krisen opstår, hvor fordoblingen fører til indbyrdes konflikt mellem objekt og subjekt, således at bevidstheden skyder et iagttagende jeg op bag det iagttagende jeg, der iagttager sig selv og det iagttagende jeg. I en uendelig karrusel af opskydende jeger med tilbagevirkende kraft befinder personen sig i selvudslettende afmagt, der resulterer i svimmelhed og humanistisk hovedpine. Det er ikke sjovt. Men i Poul Møllers version bliver tragedien leveret som komedie.
    Og i kulissen venter Søren Kierkegaard.


Til  12. Fragmentet
Til  13. Udgaver, litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Poul Martin Møllers hovedside

Publiceret 20. marts 2003. Opdateret 8. november 2005.
© Iben Holk og Per Hofman Hansen.