Poul Martin Møller: En dansk students eventyr. Epoke

Livsfilosofi
Den vigtigste indgang til Poul Møllers livsfilosofi, der den dag i dag har appel, er fragmentet "Indledning til Afhandling om Affektation", hvori personlighedstanken træder tydeligt frem. Poul Møllers udgangspunkt er, at ethvert menneske har et inderste indhold, en kerne, som ligger til grund for dets handlinger og tilværelse. Mennesket indgår i mange forskellige bevidste og ubevidste relationer af vidt forskellig beskaffenhed, hvor det inderste jeg ikke altid kommer til syne. Det er ikke noget problem. Problemet opstår, når mennesket lader sig forføre eller tvinge af ydre interesser, hvorved kernen forfalskes. I så fald lever mennesket ikke i overensstemmelse med sit sande jeg.
Affektation er i Poul Møllers definition forfalskning. Ikke således forstået, at det løgnagtige og falske menneske er affekteret, da det blot er falsk og fuldt af løgn. Desuden kan løgnen i visse tilfælde tjene en større sandhed. Affektation opstår først i det øjeblik, falskheden skyldes selvbedrag. Det er i forstillelsen og indbildskheden, at affektationen har sit råderum. Affektation er et andet ord for personlighedssvindel, og det er den, der har Poul Møllers ontologiske interesse.
"Enhver Personlighed er noget Uendeligt herligt, naar den udføres efter sin Idee; naar man derimod lader den overvældes af fremmede Hensyn, forfejler man sin Bestemmelse." Affektation kommer ikke af et ønske om at svindle, men fordi "man ei har Kraft til at lægge sig ud med Verden for at vise sin Personlighed sand", skriver Poul Møller.
Herefter inddeles affektationen i tre kategorier. Den første er den 'momentane', der er ret uskyldig, thi den, der ikke har været sig selv utro, har måske nok et stærkt jeg, "men den Individualitet, der kun paa denne maade bjerges, bliver altid eensidig og fattig". Den næste ytring er den 'faste', hvor selvbedraget skyldes en viljesakt, der udsletter den egentlige personlighed. Den tredje er den 'vekslende', der viser et menneske, der fuldstændig har opgivet sit sande selv og blot er et produkt af omgivelserne - "den fuldendte Løgn i det indre Liv".
Iagttagelserne er interessante, ikke udelukkende fordi de kan overføres til de tre typer i "En dansk Students Eventyr", men især fordi sidstnævnte affektationstype foregriber et moderne menneskesyn, der i 1960erne får tilnavnet 'attituderelativisme', her vel at mærke ment som en positiv livsform. Forfatteren Svend Aage Madsen udtaler således i portrætfilmen "At fortælle menneskene" (2002), at vi ikke har en fast identitet, men at vi mindst spiller 34 forskellige personer, alt efter hvilken sammenhæng vi optræder i. Omvendt mener han ikke, at vi 'spiller roller', for det ville indikere, at der fandtes en person bag rollen.
Poul Møller opstiller flere affektationsformer: Stylistik (ordgejl), koketteri, epigoneri, systematiseren, skinmoral, blaserthed, selvovervurdering m.fl. Ved hjælp af affektationsbegrebet, der dækker menneskelivets negative sider, indføres læseren i idealismens positive begrebsverden, hvor sandheden står i centrum. Et citat herfra lyder: "For saavidt endelig Menneskets rene Selvbestemmelse er den ved Religiøsitet helliggjorte Villie, handler det i fuldkommen Harmonie med den hele Fornuftsverden; det er, hvad det skal være, og dets Liv kan ei opnaae nogen høiere Sandhed."
Herefter vender han sig igen mod affektationen og det usande liv: "Det Menneske, der har Affectation i sit Liv, bestemmer sig forsaavidt ikke med fuldkommen moralsk Frihed." Såvidt Poul Møller anno 1836. Kernen i hans personlighedsfilosofi er, at mennesket selv er ansvarligt for sin sundhed.

Affektation: Forstillelse, forskruet, krukkeri, skaberi, påtaget væsen.

Svend Åge Madsen - at fortælle menneskene. Film/Video. Manuskript, instruktion og produktion Christian Braad Thomsen. Kollektiv Film, 2002. 56 minutter.

Til 8. Kunstsyn
Til 13. Udgaver, litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Poul Martin Møllers hovedside