Poul Martin Møller: En dansk students eventyr. Epoke

Periodisering
Hvad der gør prosastykket "En dansk Students Eventyr" ekstraordinært, er dets status som litterært dokument. Vilh. Andersen, den litterat, der har beskæftiget sig mest med Poul Møller, benytter prosastykket som argument for det synspunkt, at der finder et realistisk gennembrud sted i dansk litteratur omkring 1824. Synspunktet udløser store rystelser i den litteraturhistoriske tradition, hvor realismen forbindes med 1870 og 'det moderne gennembrud' i Georg Brandes' regi.
På dette sted må vi tage tidsfølgen i øjesyn: Synspunktet nedfælder Vilh. Andersen i sin Poul Møller-biografi, der udkommer i 1894 - altså lang tid efter 'gennembruddet' og året efter Tårnets symbolistiske manifest. For at give et indtryk af Vilh. Andersens dokumentariske opdagerglæde i værket, citeres et større stykke fra den pågældende passage, hvor litteratur-historien finder sted. Forinden skal det oplyses, at Poul Møller oprindelig begyndte på en historisk roman i Walter Scott-stil om danske studenter i reformationstiden, men så valgte instinktivt at 'oversætte' den til sin egen nutid:

Men for os, der kun bebor en ringe Del af Verden, og for Udviklingen af vort lokale Aandsliv har det, der skete, tilstrækkelig Betydning til, at man tør raabe Giv Agt! Idet Poul Møller under Arbejdet paa sin historiske Roman i Aaret 1822, to Aar før Blicher udsender sin første Novelle, tre Aar før den første Vaudeville, fem Aar før den første Hverdagshistorie, føler sine Figurer saa at sige skifte Ham under sine Hænder, at afkaste den historiske Forklædning for at fremstille sig i deres egne Klæder, maa man ved en Udhævelse i den aktmæssige Udredning af Novellens Tilblivelseshistorie kunne se for sine Øjne, hvorledes for første Gang i det 19. Aarhundredes danske Litteratur Virkeligheden slaar igennem den historiske Idealitet. (S.211).

Det er samme Vilh. Andersen, der i sin bog Danske Studier (1893) opfinder periode-betegnelsen 'poetisk realisme' for 1824-1850, som han siden indarbejder i sin store "Illustreret Dansk Litteraturhistorie", Bind 3 (1924). En anden professor, Paul V. Rubow, godkender etiketten, og en tredie professor Oluf Friis, overtager den i den populære Politikens Dansk Litteraturhistorie, bind 2: Fra Oehlenschläger til Kierkegaard (1965), i 2. udgave optrykt som bind 3: Fra Poul Møller til Søren Kierkegaard (1976). En isme er etableret. Kun en fjerde professor, F.J. Billeskov Jansen, finder i en artikel fra 1968 (*), at det var et "sløvt begreb", som Vilh. Andersen havde fundet på for at dække sig ind bag Brandes.
Sådan kan det godt se ud. 'Poetisk realisme' lyder som fortyndet realisme i forhold til realismen 50 år senere, der som naturalisme er en udpræget 'kritisk realisme' . De teoretiske og personlige kontroverser omkring realismeopfattelsen imellem Georg Brandes og Herman Bang har vi behandlet i kapitlet om Realisme og Realister (1879): I opposition til Georg Brandes.
Naturligvis kan man læne sig tilbage og sukke: Er al denne periode-halløj ikke flintrende ligegyldig og kun for professorer og litterære nørder? Nej, det er den ingenlunde! Den er absolut vigtig.

For det er igennem en præcis observeret og beskrevet periodisering, at åndshistorien opnår sin iboende og sande værdi.

Læg mærke til, at de realistiske digtere ikke selv kaldte sig 'realister'. Enhver 'isme' er en konstruktion til at indfange, hvad der eksistentielt og stilistisk konstituerer en periodes kunstneriske resultater, hvori tidens livs- og menneskebilleder er synliggjorte. Da det ofte er involverede, der blander kortene, vil åndshistorien aldrig ligge ganske fast. Enhver ny tid vil overtage traditionen med både fastholdende og omfortolkende investeringer.

Periodisering +

John Chr. Jørgensens hovedværk Den sande kunst om realisme-projektet, der omfatter Poul Møller, Hans Egede Schack, Georg Brandes og Herman Bang.

"Det er et almindeligt accepteret litteraturhistorisk dogme, at vi i Danmark har romantik fra 1800 til 1870, og herefter kommer det moderne gennembrud med realismen.
Hensigten med de følgende studier i det 19. århundredes danske prosafiktion er 1) at påvise eksistensen af en hjemlig tradition for realisme bag om det moderne gennembrud, 2) at karakterisere hovedskikkelser og analysere hovedværker inden for den realistiske tradition, og 3) at bidrage til forklaringen på denne realismes opkomst og udvikling."

Med ovenstående markante ordlyd om synspunkt og metode indleder John Chr. Jørgensen sit værk, og netop en sådan investering finder sted i hans omfattende værk "Den sande kunst. Studier i dansk 1800-tals realisme" (1980), der afrunder et større realisme-projekt fra hans auditorium og hånd i 4 bind (se herunder).
"Den sande kunst" er et grundlæggende værktøj for enhver beskæftigelse med realismen, selvom den undertiden tager farve af sin ophavsmands engagement, hvilket dog ingenlunde trækker fra det essentielle i undersøgelsens resultater.

Vilh. Andersen: Danske Studier. Gad, 1893.
Indhold: Gentagelsen ; Den ziirlige Stil ; Den heibergske Skoles Naturopfattelse.
John Chr. Jørgensen: Den sande kunst. Studier i dansk 1800-tals realisme: Poul Møller, Hans Egede Schack, Georg Brandes, Herman Bang. Borgen, 1980.
Indhold: Poul Martin Møller og den poetiske realisme. Hans Egede Schack og den begyndende kritiske realisme. Herman Bang og Georg Brandes mellem positivistisk og kritisk realisme.
John Chr. Jørgensen: Litteraturen og hverdagen. Nye realisme-essays. Borgen, 1979.
Dansk realisme 1820-1975. Prosastykker og programartikler. En antologi til undervisnings- og studiebrug. Redigeret af John Chr. Jørgensen. Borgen, 1977.
Med tekster af: Poul Martin Møller, Hans Egede Schack, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Amalie Skram, Vilhelm Topsøe, Martin Andersen Nexø, Harald Herdal, Hans Kirk, Anders Bodelsen, John Nehm, Grete Stenbæk Jensen.
John Chr. Jørgensen: Realisme. Litteratursociologiske essays. Borgen, 1972.
(*) F.J. Billeskov Jansen: Den danske Idealisme eller Kjærlighedens Blomsterrige. I: Meddelelser fra Dansklærerforeningen, 1968, nr. 3, s.177-180. (1968).

Til 11. Selviagttagelsen
Til 13. Udgaver, litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Poul Martin Møllers hovedside

[ Ovenstående tekst er identisk med Epoker og ismer - 2: Romantisme, 8 ]