Men for os, der kun bebor en ringe Del af Verden, og for Udviklingen af vort lokale Aandsliv har det, der skete, tilstrækkelig Betydning til, at man tør raabe Giv Agt! Idet Poul Møller under Arbejdet paa sin historiske Roman i Aaret 1822, to Aar før Blicher udsender sin første Novelle, tre Aar før den første Vaudeville, fem Aar før den første Hverdagshistorie, føler sine Figurer saa at sige skifte Ham under sine Hænder, at afkaste den historiske Forklædning for at fremstille sig i deres egne Klæder, maa man ved en Udhævelse i den aktmæssige Udredning af Novellens Tilblivelseshistorie kunne se for sine Øjne, hvorledes for første Gang i det 19. Aarhundredes danske Litteratur Virkeligheden slaar igennem den historiske Idealitet. (S.211).

Det er samme Vilh. Andersen, der i sin bog Danske Studier (1893) opfinder periode-betegnelsen 'poetisk realisme' for 1824-1850, som han siden indarbejder i sin store "Illustreret Dansk Litteraturhistorie", Bind 3 (1924). En anden professor, Paul V. Rubow, godkender etiketten, og en tredje professor Oluf Friis overtager den i den populære Politikens Dansk Litteraturhistorie, bind 2: Fra Oehlenschläger til Kierkegaard (1965), i 2. udgave optrykt som bind 3: Fra Poul Møller til Søren Kierkegaard (1976). En isme er etableret. Kun en fjerde professor, F.J. Billeskov Jansen, finder i en artikel fra 1968 (*), at det var et "sløvt begreb", som Vilh. Andersen havde fundet på for at dække sig ind bag Brandes.
    Sådan kan det godt se ud. 'Poetisk realisme' lyder som fortyndet realisme i forhold til realismen 50 år senere, der som naturalisme er en udpræget 'kritisk realisme' . De teoretiske og personlige kontroverser omkring realisme-opfattelsen imellem Georg Brandes og Herman Bang har vi omhandlet i kapitlet om Realisme og Realister (1879): I opposition til Georg Brandes.
    Naturligvis kan man læne sig tilbage og sukke: Er al denne periode-halløj ikke flintrende ligegyldig og kun for professorer og litterære nørder? Nej, det er den ingenlunde! Den er absolut vigtig.

For det er igennem en præcis observeret og beskrevet periodisering, at åndshistorien opnår sin iboende og sande værdi.

Læg mærke til, at de realistiske digtere ikke selv kaldte sig 'realister'. Enhver 'isme' er en konstruktion til at indfange, hvad der eksistentielt og stilistisk konstituerer en periodes kunstneriske resultater, hvori tidens livs- og menneskebilleder er synliggjorte. Da det ofte er involverede, der blander kortene, vil åndshistorien aldrig ligge ganske fast. Enhver ny tid vil overtage traditionen med både fastholdende og omfortolkende investeringer.  

Periodisering +

		"Det er et almindeligt accepteret litteraturhistorisk dogme, at vi i Danmark har romantik fra 1800 til 1870, og herefter kommer det moderne gennembrud med realismen.     Hensigten med de følgende studier i det 19. århundredes danske prosafiktion er 1) at påvise eksistensen af en hjemlig tradition for realisme bag om det moderne gennembrud, 2) at karakterisere hovedskikkelser og analysere hovedværker inden for den realistiske tradition, og 3) at bidrage til forklaringen på denne realismes opkomst og udvikling."
John Chr. Jørgensens hovedværk Den sande kunst om realisme-projektet, der omfatter Poul Møller, Hans Egede Schack, Georg Brandes og Herman Bang.		Med ovenstående markante ordlyd om synspunkt og metode indleder John Chr. Jørgensen sit værk, og netop en sådan investering finder sted i hans omfattende værk "Den sande kunst. Studier i dansk 1800-tals realisme" (1980), der afrunder et større realisme-projekt fra hans auditorium og hånd i 4 bind (se herunder).

"Den sande kunst" er et grundlæggende værktøj for enhver beskæftigelse med realismen, selvom den undertiden tager farve af sin ophavsmands engagement, hvilket dog ingenlunde trækker fra det essentielle i undersøgelsens resultater.