Epoker og Ismer - 2: Romantisme. Epoke - danske romaner før 1900

Teksthistorie - 1824
Litteraturhistorisk er 1824 et centralt år, idet en ny realistisk stil og genre bryder frem. Det drejer sig om Steen Steensen Blichers "Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog" og Poul Martin Møllers "Af en dansk Students Eventyr". Sidstnævnte er et fragment, men rummer i sig strukturen til en dannelsesroman. Var romanen blevet fuldført, ville den have indtaget pladsen som den første af sin art i dansk litteratur. Nu bliver det i stedet H.C. Andersen med hovedværket "Improvisatoren" (1835).
I 1824 udkommer ligeledes den første af B.S. Ingemanns historiske romaner, "Valdemar den Store og hans Mænd", der har realismen til fælles med ovennævnte værker, skønt indskrevet i en nationalromantisk allegori. Andre realistiske værker offentliggøres af Thomasine Gyllembourg, hvis første 'hverdagshistorie' er "Familien Polonius" (1827) - samme år hvor Blichers tidsskrift "Nordlyset" begynder at udkomme. Den efterfølges af "En Hverdagshistorie" (1828) og "Slægtskab og Djævelskab" (1830), med hvilken hun for alvor slår sit navn fast som realistisk forfatter.
Realismen repræsenteres desuden af Carl Bernhard, der debuterer i 1828 med "Nummer Syv", "Et Aar i Kjøbenhavn" (1835) og året efter "Børneballet". Til feltet hører endelig Carl Baggers dannelsesroman "Min Broders Levnet" (1835).
Fælles for dette opbrud er den realistiske orientering, dvs. en nyvakt interesse for virkelighedstroskab i skildringen, hvor samspillet mellem menneske og miljø udgør en ubrydelig helhed. Især miljøets betydning og placering i disse værker er afgørende. Miljøet udgør ikke blot en baggrund eller ramme for menneskelivet, men et vilkår, der griber direkte ind i den enkeltes tilværelse på godt og ondt og herigennem præger karakterdannelsen. Det er disse psykologiske miljøstudier, der er det nye, da de teksthistorisk afsætter en ny genre og stil.
Med 1824 er romantikken forbi. I dette tidsskel skriver mytologen og nationalromantikeren N.F.S. Grundtvig "Nyaars-Morgen" (1824), der for ham bliver den personligt omfortolkende sluse til den nye æra. I litteraturhistorien bliver den nye periode betegnet 'romantismen' og varer til 1850, hvor 'moderniteten' bryder igennem på alle fronter. Karakteristisk for romantismen er fokuseringen på dannelsesprocessen mellem menneske, miljø og karakter, således som det i stort regi oprulles i H.C. Andersens romanrække.
'Poetisk realisme' er en anden betegnelse for romantismens litteratur, som dog især gælder periodens lyrik. Etiketten tilfredsstiller ikke som forståelsesform de ovennævnte realistiske forfattere, da 'poetisk' i sin valør virker reducerende i forhold til ægtheden i navnlig Blichers realisme, der også er en kritisk realisme.
'Poetisk realisme' er Chr. Winther, Heiberg, Hertz, Paludan-Müller, Emil Aarestrup. I det øjeblik den realistiske prosa opsuges i litteraturhistorien som 'poetisk realisme' elimineres den som selvstændig genre og stil, hvilket er højst uheldigt for forståelsen af 1800-tallets åndshistorie og litteratur.

Til toppen
Til 2.7: Synsvinklen 1870

Til Epokes forside
Tilbage til Epoker og Ismer - Oversigt
Tilbage til Epoker og Ismer - 1
Til Epoker og Ismer - 3
Til Epoker og Ismer - 4