Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Thomasine Gyllembourg

Brevene - Moderen, sønnen og elskeren

Biografi, 3-4
Af IBEN HOLK

  1. Barnebruden
  2. Skilsmissen
  3. Brevene Du er på denne side
  4. Moderen, sønnen og elskeren
  5. Johan Ludvig Heiberg
  1. Moderhuset
  2. Faderhuset
  3. Værker
  4. Litteratur og links
  5. Slægtskabet


Brevene
Under stor offentlig opmærksomhed drager Heiberg af sted efter domfældelse i retssagen. I vide intellektuelle og folkelige kredse bliver han betragtet som en helgen i frihedskampens sag. Ægteparret holder forbindelsen ved lige igennem hundreder af breve, der vidner om hans kulde, da han ikke en eneste gang kan få sig selv til at skrive, at han savner hende. I mellemtiden er hendes kærlighed til Gyllembourg vokset. Efter et års adskillelse og da intet tyder på, at Heiberg vil blive benådet, da han er for stolt til at bede om det, beder Thomasine til gengæld frihedshelten om at få sin frihed tilbage.
    Reaktionen er forbløffende. Heiberg går i sort og lægger sig syg i flere uger. Desperat og sammenbidt rækker han hjemsøgt af jalousi ud efter det tabte, da han med ti års forsinkelse skriver til sin kone, at han nu indser, at han elsker hende... Men Thomasine står fast og skilsmissen går sin juridiske gang, idet Heiberg, der har godkendt papirerne, alene betinger sig forældremyndigheden over barnet. Og den får han. Til stor skade for både Thomasine og drengen skal vise sig.
    Imidlertid foreslår en advokat Thomasine at motivere skilsmissen med Heibergs landsforvisning, hvilket uden dennes viden tilføjes skilsmissebegæringen. Endvidere tilbageholder Thomasine hans ansøgning om benådning, som hun har fået overdraget, og indsender den først efter et år (!). Intet under, at Heiberg raser og beskylder Thomasine for forræderi, da ansøgningen afslås med netop skilsmissen som begrundelse (!).
    Selv skriver han helt ude i tovene til kongen og beder om at måtte blive livstidsfange på Kastellet, så han i det mindste kan se sin søn og undervise ham. Intet svar. Rahbek kommer ham til hjælp og skriver bønskrifter til politikeren A.W. Moltke og statsjuristen Colbiørnsen. Intet svar. Heiberg går grassat, da han tror, at det er den forbandede Gyllembourg, der har forført Thomasine til hendes forræderi, hvorfor han udfordrer ham til duel med den stakkels Rahbek som sekundant. Men Gyllembourg ønsker ikke at skyde på faren til sin hustrus barn og vil helst være fri.
    Til gengæld affyrer Heiberg et forbud mod, at sønnen må opholde sig i stedfarens hus. Krudtrøgen letter. Siden deltager Heiberg som den franske udenrigsministerens sekretær på Napoleon Bonapartes europæiske togter. Han var dog ikke med ved Moskva i 1812.
Til toppen
Moderen, sønnen og elskeren
Nu kommer der svære og tunge tider. Heiberg har efterladt sig barn og hustru uden penge, men derimod med en betydelig gæld. Lejligheden i Skt. Annæ Gade bliver solgt med alt inventar, og Thomasine flytter med sin nye mand og den tiårige Johan Ludvig hjem til familien i Nyhavn. Gamle Buntzen, der vedbliver at betragte Heiberg som sin søn og de første år sender ham penge til at leve for, er ikke glad for den nye alliance, som han ikke vil støtte økonomisk, men han tager sig hjerteligt af sit barnebarn, som han lærer astronomi i sit hjemmelavede observatorium på husets loft.
    Vennerne har vendt Thomasine ryggen. Hun er persona non grata med sin skamløse skandale og bliver genstand for borgerskabets skadefryd og sladder. Ægteparret flytter til en forfalden gård på Sydsjælland, Ruhedal, som Gyllembourg har købt for små penge, og hvor han vil drive et landøkonomisk brug med forædling af kornsorter. Thomasine lærer sig at bage brød og føre en landhusholdning, men glad er hun ikke. Hun savner sin dreng, så det gør ondt. Han er kommet til at bo på Bakkehuset, hvor det barnløse ægtepar, Rahbek og Kamma, skal tage sig af hans opdragelse.
    Selv går hun ind for den frie opdragelse efter Rousseaus teoretiske principper. Ikke noget med krav, pligt og tvang, der forkrøbler den naturlige og livsglade vækst. Men på det kulturelle og idylliske parnas ude i Valby er der andre boller på suppen. Drengen får af riset, hvis han ikke kan sine lektier. Desuden gør den listige Kamma, der altid har haft et godt øje til Heiberg, alt for at bagtale Thomasine i drengens nærvær. Men han savner sin mor og sender hende hjerteskærende breve. Flere gange løber han derfra og skjuler sig hjemme i Nyhavn, hvorfra morfaren stille og roligt sender ham retur. Indtil den alligevel ikke går længere.
    Og det gør den heller ikke på Ruhedal. Herude på den mørke og kolde gård hjemsøges Thomasine i de lange vinteraftener af tungsind og depression. Hun får at mærke på sin krop, hvor høj en pris, hun har betalt for at følge sit hjerte. Selvom Gyllembourg får udarbejdet flere videnskabelige afhandlinger, som han sender til kongen, så formår de ikke at drive landbruget. Derfor er det såre heldigt for dem at gården brænder ned og at gamle Buntzen har været så venlig i forvejen at have foræret dem en brandforsikring.

Til 5. Johan Ludvig Heiberg
Tilbage til Thomasine Gyllembourgs hovedside
Til toppen

Publiceret 27. januar 2004. © 2004 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.