Epokes forside
Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud
Kontakt Epoke
| |
|
|
Johannes V. Jensen
Mytisme +
Bidrag til en ny genre- og stilhistorie.
(Epoker og ismer, 5)
|
Af IBEN HOLK |
Asger Jorn: Af den stumme myte, opus 7 (1953).
Tilhører Silkeborg Bibliotek. © Donation Jorn, Silkeborg Kunstmuseum.
"Jeg har ikke kunnet glemme, mens jeg arbejdede hermed, at netop disse pladser (her på Silkeborg Bibliotek), hvor de er anbragt, engang blev projekteret til et dekorativt arbejde af min første læremester i kunsten, maleren Martin Kaalund-Jørgensen [...]. Dette dekorative arbejde havde han projekteret som en billedverden inspireret af Johs. V. Jensens myter, og når mine billeder er opstået under betegnelsen værker af den stumme myte, falder dette på en mærkelig og uventet måde i tråd med dette første projekt. Når jeg dog har benyttet ordet stumme myter er det af den personlige grund, at jeg mener, billedkunstens forhold til mytedannelsen må være stum, altså ikke illustrerende". Af Asger Jorns tale 1953 ved overrækkelsen af hans billeder Livshjulet og Af den stumme myte opus 2 og 7.
Læs mere på siderne om Asger Jorn på Silkeborg Bibliotek.
Mytisme +
Til stilretningens slægtskaber inden for billedkunsten har vi tidligere nævnt først og fremmest J. F. Willumsen og L. A. Ring. Niels Larsen Stevns og Joakim Skovgaard findes det også naturligt, skønt store forskelle i emnevalg, at nævne i denne forbindelse. Blandt fyensmalerne er det overvejende Fritz og Anna Syberg, hvorimod Johannes Larsen og især Peter Hansen arbejder mere entydigt naturalistisk.
Også en mere kulørt maler som Harald Slott Møller viser værker indenfor mytismens stilidiom. Blandt billedhuggerne er især Rudolph Tegner, Niels Hansen Jacobsen og Kai Nielsen nært beslægtede i emnevalg og formsprog.
Blandt digterne først og fremmest Thøger Larsen og Sophus Claussen. Sidstnævnets værker som Danske Vers (1912), Fabler (1917) og Heroica (1925) er ren mytisme. Det samme gælder lyrikeren Tom Kristensens værker i 20erne. I 30erne Jens August Schade, gustaf munch-petersen og Karen Blixen.
Nysymbolisme - Ole Sarvig er selvskreven som mytist. En senere kritik har betegnet hans digtkreds fra 40erne 'sensymbolisme' - som om Ole Sarvig er kommet for sent... eller virker lidt sendrægtig i opfattelsen af den aktuelle samtid, som han suggestivt tolker udfra grundsynet i sin poesi i den idehistoriske rejsebog Midtvejs i det 20. århundrede (1950)  . Derfor ville en mere original og dristig etikette have været 'nysymbolisme'. Der er en verden til forskel på signalet i de to termer. - I øvrigt er Ole Sarvigs digtkreds i sin helhed genudgivet 1993 og med forord af Janus Kodal.
Heretica-digterne lader sig alle opfatte under mytismebegrebet. Da Ole Wivel i 1962 samler en antologi af tidsskriftet, refererer han i indledningen direkte som ledetråd til den symbolistiske bevægelse omkring Taarnet i 1890erne og trækker alle de værdibærende kriterier frem for at aftegne Hereticas særlige kontur. Det gælder digtere som Frank Jæger, Paul la Cour, Thorkild Bjørnvig, Jørgen Gustava Brandt og Per Højholt - digtsamlinger som Korn i Pelegs Mark (1949) og Hesten og Solen (1949) er præget af en fantasibevæget mytistisk signatur.
Den forbliver eksperimenterende intakt hos Jørgen Gustava Brandt, der er den første digter herhjemme i nyere tid, der har skrevet digte om - engle. (Digtserien Ateliers, 1967). Englemotivet dukker også op hos Rolf Gjedsted i Englefronten (Digte, 1969), hos Knud Holten i Englen med det langsomme smil (Minder og Mirakler I, 1975) og hos Preben Major Sørensen i Af en engels erindringer (Roman, 1976). - Mens Per Højholt, der har udtrykt sig igennem en enhjørning og - en Gitte! - og i øvrigt som en dreven artistisk kamæleon løber alle tidens dominerende stilretninger igennem i de følgende fem årtier, i Praksis-seriens tre sidste bind (9, 10, 11) udfolder sig som - symbolist (!) Og er dermed endnu engang på overhaling af tidsånden.
Vækstlaget - Mytismen rummer herfra et rigt og broget vækstlag ind i litteraturen. Ikke mindst blandt essayister som Martin A. Hansen og Knud Sønderby, der begge har bekræftet deres gæld til Johannes V. Jensen.
Blandt lyrikerne kan i 50erne fremhæves Robert Corydon og Klaus Rifbjerg. I 60erne Inger Christensen, Poul Borum, Uffe Harder, Jørgen Leth, Kirsten Thorup, Per Kirkeby og Henrik Nordbrandt. I 70erne især Dan Turell og Asger Schnack. Så er vejen banet for 80er-generationen, hvor der direkte bliver tale om en ny nyromantik med engle og sort nat, der følges af 90erne, hvor ny-nysymbolismen klædt ud som postmodernisme er dominerende.
Og hermed er cirklen sluttet til Heretica, der æstetisk-ideologisk reagerer mod 30er-realismens politiserende kulturradikalisme (en speciel dansk form for intellektuel velfærds-kommunisme), ligesom Taarnet reagerede mod naturalismens psykologiserende sjælløshed og reducering af livsdrift til driftsliv, ligesom romatikken reagerede mod Oplysningstidens rationalisme. Altsammen paralleller til 70er- og 80er-digternes nyromantiske afstandtagen til den magtfuldkomne, men kunstfjendtlige 68-marxisme. - Samme pendul!
Også blandt prosaforfatterne sætter den Johannes V. Jensenske mytisme sig afgørende spor. Det gælder Thorkild Hansen, Peter Seeberg, William Heinesen, Poul Vad, Vagn Lundby, Albert Dam, Svend Aage Madsen, Henrik Stangerup, Preben Major Sørensen, Henrik Bjelke, Peer Hultberg, Ebbe Reich Kløvedal, Suzanne Brøgger og Ib Michael.
Sidstnævnte afslutter i øvrigt et bemærkelsesværdigt forord til en udgave af Johannes V. Jensen: Christofer Columbus fra 1992 med følgende ordlyd: "Hvis Jensen var tidsbunden i sit syn, var han til gengæld så moderne i sin stil, at nutiden næppe har fattet det."
Dette kapitel er oprindeligt et foredrag holdt ved et Johannes V. Jensen-seminar, Forum 2 - Om myten, arrangeret af Johannes V. Jensen-Centret (Aarhus Universitet) på Skærum Mølle, 16. - 18. april 1999 med titlen Lynskud og krystal - mytegenren som artistisk, metafysisk og symbolistisk kriterium.
Dele af foredraget er publiceret som ugens essay i dagbladet Information, 28.-29. august 1999 med titlen Johannes V's mytisme. - Også publiceret i Et spring ind i et billede (2000).
 JVJ's klassiske myte De nåede Færgen blev i 1948 filmatiseret af Carl Th. Dreyer og Jørgen Roos. I dag kan lånes på video på mange biblioteker.
Litteratur om genren
Iben Holk: Jærtegn. Et essay om Johannes V. Jensens myter. C.A. Reitzel, 2000.
Iben Holk: Johannes V's mytisme. I: Information, 28. august 1999.
Et spring ind i et billede. Johannes V. Jensens mytedigtning. Redigeret af Aage Jørgensen og Anders Thyrring Andersen (2000).
Henrik Wivel: Symbolisme og impressionisme (1994). (= Bind 5 i værket Ny dansk kunsthistorie). Også udgivet som selvstændigt værk med titlen Den store stil. Dansk symbolisme og impressionisme omkring år 1900 (1995).
Til toppen
Tilbage til Johannes V. Jensens hovedside
Denne side er publiceret på internettet 11. maj 1999. Opdateret 1. november 2012.
Copyright 1999-2001 by Per Hofman Hansen og Iben Holk.
|
|
