Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
SAS's logo
 Scandinavian Words
SAS udgav i år 2000 en serie på 18 små bøger med skandinaviske klassikere, hvoraf flere ikke tidligere har været udgivet i bogform. Der er udgivet seks norske, seks svenske og seks danske titler, og hver bog er både trykt på originalsproget og oversat til engelsk.
    En række af SAS's klassikerudgivelser behandles eller omtales her på Epoke. Det fremgår af det lille røde Aldusblad ud for de enkelte titler herunder.

Georg Brandes: Tanker ved århundredskiftet Christian Krohg: Fire portrætter Henrik Pontoppidan: Borgmester Hoeck og hustru Holger Drachmann: Skråplaner Selma Lagerlöf: Brev från Jerusalem

Serien Scandinavian Words består af følgende 18 titler:
  1. Strindberg, August: Ensam. Förord av Per Olov Enquist.
  2. Bang, Herman: Les quatre Diables / De fire djævle. Forord af Carsten Jensen.

    Djævelen er ifølge gammel overlevering en falden engel, og Herman Bangs roman handler da også om et fald ganske bogstaveligt: En trapezkunstners fald fra kuplen og til bunden af manegen. Bag faldet ligger en mord- og jalousihistorie. Men også en desillusioneret kærlighedsopfattelse. For novellens unge hovedperson, artisten Fritz bliver kærligheden ond skæbne, en nøgen, brutal altødelæggende drift.
    Med forord af Carsten Jensen: Den femte djævel.
    Se også Herman Bang her på Epoke.
  3. Obstfelder, Sigbjørn: To novelletter. Forord av Ketil Bjørnstad
  4. Benedictsson, Victoria: Ur mörket. Förord av Eva Adolfsson
  5. Brandes, Georg: Tanker ved århundredskiftet. Forord av Jens Christian Grøndahl.

    Måske var der ingen modsætning i, at Brandes både var frihedens og 'det ypperliges' advokat. Med sit begreb om Det store Menneske hyldede han ikke kun genierne. Indirekte pegede han også på, at der i ethvert menneskeliv gemmer sig muligheder for noget større. Verdensmandens individualisme er demokratisk, fordi den lærer os, at ethvert menneske må fortælle historien om sit eget liv, at ingen andre har ret til at fortælle den for én, og at den hverken kan underordnes folkelighedens nationale mytologier eller den borgerlige dannelses konventioner. (Grøndahl cit.)
    Med forord af Jens Christian Grøndahl: Du store menneske. Indeholder desuden Georg Brandes: Om læsning (1899).
    Se også Georg Brandes på Epoke.
  6. Ibsen, Henrik: Når vi døde våkner. Forord av Dag Solstad.
  7. Hansson, Ola: Sensitiva Amorosa. Förord av Sigrid Combüchen.
  8. Wied, Gustav: To satyrspil. Forord af Niels Barfoed.

    "Fniseren måtte gå bort, for at et bedre Danmark kunne vokse frem", blev det sagt i en nekrolog over Gustav Wied. Denne karakteristik er symptomatisk for en moralsk oprustning i tiden, rettet imod arven efter Brandesianismen og symbolismen. Et samtidigt programskrift havde titlen 'Regenerationen af dansk Aandsliv' med tydelig brod mod degenerationen, den som en Johannes V. Jensen også søgte udveje fra på sin måde. Nu skulle sundheden i højsædet. Karakteristikken af Wied var dog ikke rammende, men derimod reducerende: Han fniste ikke. Det lod han andre om, de bornerte f.eks. Men han grinte! Og han gjorde grin som ingen anden. Således gælder grinet i de to satyrspil alt og alle. (Barfoed cit.)
    Med forord af Niels Barfoed: Grinets dramatiker.
    Se også Gustav Wied på Epoke.
  9. Krohg, Christian: Fire portretter. Forord av Vetle Lid Larssen. Om bl.a. Herman Bang og Georg Brandes.

    I disse fire små avisinterviews forvandler den store norske maler Christian Krohg naturalisme til impression, ensidighed til tvesyn, tyngde til lethed, men mere end det: Hans flugt væk fra maleriet hvæssede hans blik, han blev friere, han så de mennesker han mødte tydeligere, og han forstod intuitivt at den forsigtige karikatur ofte er mere sandfærdig end den kølige realisme: Virkeligheden set gennem et temperament. Et sangvinsk, muntert, spottende, men samtidig følsomt og sandhedssøgende temperament. Herman Bang kunne i sin fortvivlede outsider-tilværelse være skåret ud af det moderne storbyliv. Krohg malede i Berlin Georg Brandes, i Paris gjorde han det med ord: Den radikale kritiker havde haft afgørende betydning for Krohg, og det var ikke uden grund at Krohg på vej ind til den arrogante dansker i et pludseligt indfald fjernede sit småborgerlige ordensbånd fra knaphullet og skjulte det i en vinduesfordybning. På vej ud satte han det dog på plads igen! Sådan var Krohg!
    Med forord af Vetle Vid Lassen: Portrettkunstneren Krohg.
    Indhold i øvrigt: Christian Krohg: Oscar Wilde i Dieppe (1897) ; Georg Brandes i Paris (1902) ; Herman Bang i Paris (1902) ; Sigbjørn Obstfelder i Kristiania (1895).
    Se også Herman Bang på Epoke.
  10. Leffler, Anne Charlotte: Kvinnlighet och erotik. Förord av Anders Ehnmark
  11. Pontoppidan, Henrik: Borgmester Hoeck og hustru. Forord af Flemming Behrendt.

    Få andre af Pontoppidans tekster går så tæt under huden i en psykologisk dissektion af sine to personer som denne dramatisk enkle fortælling om et ægteskab og dets umulighed. Det kræver en dogmatisk feminisme ikke at kunne se sagen også fra ægtemandens side, selv om det er ham omstændighederne gør til bøddel (Flemming Behrendt cit.)
    Med forord af Flemming Behrendt: En ironisk melankoliker.
    Se også Henrik Pontoppidan på Epoke.
  12. Dybfest, Arne: En ensom. Forord av Håvard Rem.
  13. Levertin, Oscar: Recensioner. Förord av Knut Ahnlund.
  14. Drachmann, Holger: Skråplaner. Forord af Poul Erik Tøjner.

    Skråplaner er en rigtig sidst-i-århundredet-sag. Den har alle de træk, Georg Brandes krævede af litteraturen dengang i anden halvdel af 1800-tallet: Den skulle sætte problemer under debat, den skulle bevidstgøre og den skulle være realistisk. Den gamle verden går under i Skråplaner og forløbet er orkestreret med lige dele sociologisk analyse og mousserende melankoli grænsende til det let parodierende. Folk og fæ lokkes af udviklingen ud på den glidebane, der har givet fortællingen sit navn, og derfra begynder det at skride for alvor, med hele epokens tyngde (Poul Erik Tøjner cit.)
    Med forord af Poul Erik Tøjner: Mellem en gammel og en ny verden.
  15. Hamsun, Knut: Sult. Et fragment. Forord av Jan Kjærstad
  16. Lagerlöf, Selma: Brev från Jerusalem. Förord av Lars Andersson
  17. Jensen, Johannes V.: Nordiske myter. Forord af Henrik Wivel.

    Johannes V. Jensens udgangspunkt var århundredskiftelitteraturen. Han blev forfatter netop som to århundreder lå og vippede på deres akse og livet skulle gives en ny retning. Jensen gjorde i disse år hele verden til sin scene, og det var som om han skulle tage den hele verden ind, før han litterært kunne finde en gyldig form og rent menneskeligt kunne få hold på sit urolige selv. Derfor skabte han også en særlig litterær genre i de år, der svarede til det moderne nervøse liv, rastløsheden og den hurtige omsætning af stoffet. 'Myter' kaldte han sine korte prosastykker. Disse korte improvisationer fulgte ham hele livet, skabt som de var, helt inde ved den brændende kerne i hans geni.
    Med forord af Henrik Wivel: Et blændende strålebundt.
    Se også Johannes V. Jensen på Epoke.
  18. Munch, Edvard: Geniets notater. Forord av Thorvald Steen
Til toppen
Denne side er publiceret på internettet 28. marts 2003. Opdateret 10. februar 2013.
Copyright 2003 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.