Jens Baggesen
Labyrinten: 6. Labyrint og sprog
Kunstforlaget Danmarks udgave 1910
Labyrinten indbundet i et komponeret bind i en efterlignet nyklassisistisk Biedermeier-stil. Udgivet 1910 af Kunstforlaget Danmark ved Louis Bobé. 455 sider.
De såkaldte shirtingbind (lærredsbind) med reliefpræget og pressseforgyldt dekoration dominerede det danske bogmarked fra omkring 1850 til 1920, og selv om de var særdeles populære nød de ringe anseelse blandt mere bogkyndige.
Denne type masseproducerede bind har flere forskellige betegnelser, såsom komponerede bind, komponager, pragtbind, forlagsbind og som nævnt shirtingbind. Med deres rige forgyldning og billeder og zirater kunne der nok opnås en glimrende effekt, hed det allerede i 1867, men ret tilfredsstillende kan denne forziring ikke blive.
Guldets mængde trætter øjet, mangt et bind får let karakter af et forgylderskilt, og ved siden af mange smukke fremkommer også overordentlig meget, som ikke vidner om smagfuldhed, udtaler den håndværksmæssigt bevidste xylograf F. Hendriksen i sin berømte artikel 'Vore Bøgers Udstyrelse' i en artikel i Politiken den 26. december 1884.
Louis Bobé (1867-1951), kgl. ordenshistoriograf. 1905-10 sekretær i Dansk Forfatterforening, har medvirket ved talrige litterære fællesforetagender og forestået udgivelse af utallige udgaver af klassikere til belysning af perioden 1750-1830, heriblandt således også Labyrinten i 1910 eller 1909?
Kilde:
Harald Ilsøe: Danske komponerede bind ca. 1860-1877. Bidrag til en præsentation. I: Fund og forskning i Det kongelige Biblioteks samlinger, bind 41, 2002, s. 171-212.
|