Mathilde Fibiger: Englebrevet. Introduktion, 1: Den første. Epoke

Den første
Mathilde Fibiger er den første, der skriver en bog om kvindens emancipation. Bogen udløser den første kønsbaserede debat herhjemme. Frontløberen er blot et skridt fra at blive den første kvinde på en talerstol på opfordring af det nationale salme- og frihedsikon N.F.S. Grundtvig. Til gengæld bliver den banebrydende den første kvindelige telegrafist og tjenestemand (som det jo hedder) i kongeriget.
Skandalebogen er "Clara Raphael. Tolv Breve". Den skriver den københavnskfødte officersdatter på et loftsværelse på skovridergården Maltrup på Lolland. Her er hun, som de fleste af borgerskabets unge ugifte kvinder på den tid, guvernante. Hun keder sig og skriver en stribe af klangfulde, humoristiske, oprørske og desperate breve til sin søster Anna hjemme i København.
Disse breve udgør kernen i de "Tolv Breve", der med ét skulle vende op og ned på hendes tilværelse. Skønt de blev udsendt under pseudonym, vidste alle i hovedstadens cirkler, hvem den formastelige var, der satte sig op imod kvindens natur og sociale position. København var i 1850 en lille by med kun 120.000 indbyggere.

På blot et par forrygende måneder i efteråret 1850 skriver den heroiske, hvis forbillede er Jeanne d'Arc, sin bog. Men ikke nok med det, dristigt sender den kun 19-årige manuskriptet til bedømmelse hos Nordens mest markante smagsdommer, forfatteren og teaterdirektøren Johan Ludvig Heiberg. Han ser straks talentet og sørger for udgivelsen på H.C. Andersens forlag.
Læst i dag overrasker romanen ved sine friske og nuancerede formuleringer og selvbevidste iagttagelser. Kæk som en vintergæk er hun i sprog og holdning.
Alligevel skulle bogen knække forårsbebuderen. Hun var for tidligt ude. Og hendes liv bliver tragisk og kort.

Litteraturhistorien kender stort set ikke blåstrømpen Mathilde Fibiger, før kvindebevægelsen skifter farve og manifesterer sig som rødstrømper i 1970erne. Til en af dens litterære frugter hører genudgivelsen af "Clara Raphael" (som 3. oplag) i 1976 med efterskrift af kulturjournalisten Eva Bendix.
Samme år afslutter forfatteren Lise Sørensen sin meget personlige bog, den første biografi, om Mathilde Fibiger, "Den nødvendige nedtur" (1977), som hun har skrevet på opfordring fra sit forlag. Karakteristisk udbryder hun, da forslaget fremsættes: Mathilde Fibiger? - Hvem er det?

"Det hele begyndte med Mathilde", skrev Eva Bendix. Kampen for kvindens ret til frit at udvikle sin personlighed begynder med den idealistiske valkyrie, der ender som kvindesagens martyr.
"Fri os fra kærligheden" lyder titlen på en langt senere tids feminists debutbog, og den titel kunne godt have været Clara Raphaels. På omslaget kukkelurer de raphaelske engle som glansbilleder. Dem kunne 'lysets engel' derimod ikke have valgt, dertil var det hele dengang alt for alvorligt.

Til 2. Kvindehistorien
Tilbage til Mathilde Fibigers hovedside