Henrik Pontoppidan: Det ideale Hjem, 3. Epoke

Teori og praksis
Romanen er komponeret over 22 kapitler, hvor handlingen fordeles mellem hovedstad og østjysk provins i en vekselvirkning med tre kapitler til hver med undtagelse af åbningskapitlet. Romanens idé er at udsætte Adam Mallings teorier for praksis, det levede liv i kød og blod.
Da hans søster Ingeborg forelsker sig i hans ven, lægen Frederik Schmidt, som han ikke sætter særlig højt, føler Adam familieidyllen truet og dermed hans eget livs grundlag. Frederik er Adams modsætning, evigt snakkende, munter, fuld af anekdoter og sjove historier. Han er søn af en universitetsprofessor i historie, hvis materialistiske familieliv skildres med udsøgt satire. Alligevel bliver kæresteparret gift og slår sig ned i Frederiksborg, hvor søsteren får to drenge.
I forbindelse med fru Mallings hospitalsophold efter en alvorlig kræftoperation, hvorunder familiens overhoved svæver mellem liv og død, flytter datteren med sine to drenge tilbage til hjemmet. I den følgende tid får Adams verden fylde og mening, da hans teori om det ideale hjem går i opfyldelse. Som onkel bliver han en nærværende 'far' for drengene, som ligeledes holder meget af ham. Ingeborg, der i ægteskabet har mistet en del af sin sobre stil og karakter, blomstrer op på ny. Og det i en sådan grad, at hun ikke ønsker at vende tilbage til husbonden. De bliver til Adams fulde tilfredshed skilt.

Året forinden har Adam i sin sommerferie botaniseret i de østjyske egne ved Limfjorden. Her har han en dag fra grøftekanten set en purung og frodig pige komme susende forbi på cykel. Det viser sig at være præstens datter, den 18-årige Margrete. Under dække af at ville undersøge en dam for sjældne insekter på præstegårdens tilliggender opsøger han familien. Han får let kontakt med hende, der er som beruset af hans varsomme opmærksomhed, og de er lige ved at udvikle en alvorlig forelskelse, hvis ikke afsløringen af præstegårdens familiedrama ved Adams mellemkomst griber katastrofalt ind i Margretes liv.
Hun er et elskovsbarn. Uden sin mands vidende, og da de ikke kunne få børn, har moderen givet sig hen til hans bror og fået Margrete. Da den milde præst, der stolt elsker sin smukke datter, hvilket er gensidigt, kommer under vejr med forholdet, får han et slagtilfælde. Efter på hendes forlangende at have forklaret Margrete sammenhængen rejser Adam hjem.

I det mellemliggende år har Margretes eksistens rumsteret i udkanten af hans fantasi, hvorfor han ved en ny sommerferies begyndelse drager af sted til det østjyske. På den lokale kro får han underretning om præstens død. Adam opsøger præstegården, hvor mor og datter forsonede forbereder begravelsen. De genforenes, og Adam flytter ind og overtager så at sige præstens hjem. Ikke nok med det: han gifter sig med Margrete og bliver!
Med et af de uforklarlige psykologiske ryk eller skred, der ligeledes karakteriserer Per Sidenius' og Emanuel Hansteds umotiverede handlinger i henholdsvis "Lykke-Per" og "Det forjættede Land", konstruerer Pontoppidan en handlingsgang, der virker uden sammenhæng med den anlagte psykologiske profil.
At familiemennesket Adam ikke har hverken sin mor eller søster med til brylluppet går akkurat an, da han er ude i en selvmodsigende situation. Derimod forekommer det utroværdigt, at han bare bliver væk og efterlader moderen, søsteren og sine to drenge. Da dette svigt hverken psykologisk eller etisk inddrages i fortællingen, går denne i stykker.
I stedet gør han sin unge hustru gravid, men finder ud af, at forholdet alligevel ikke holder, hvorfor han en nat pakker sine ting for uset at rejse hjem. Finale!

Til 4. Det dobbelt jeg

Til toppen
Tilbage til Henrik Pontoppidans hovedside