Epokes forside
Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud
Kontakt Epoke
| |
Henrik Pontoppidan
Det ideale Hjem (1900)
1. Afhandlingen
|
Af IBEN HOLK |
|
|
Det ideale Hjem. 3. udgave, 2003.
|
|
Afhandlingen
Midtvejs i sit liv og i overgangen mellem to århundreder skriver Henrik Pontoppidan et af forfatterskabets mest ejendommelige romaner, "Det ideale Hjem". Som de tre foregående romaner i denne præsentation er den en debatroman, men adskiller sig fra dem ved en mindre satirisk og mere behersket fremstillingsform. Romanens grundtone ligger dybere og er uden de skarpe overtoner mellem desperation og ironi, der hidtil har været kendetegnende. Den 43-årige forfatter spiller med sordin, men har ligeså meget på hjerte som tidligere.
Romanen er et udkast eller udspil til intet mindre end en ny samfundsform og livsform. En debatbog, der imidlertid ved sin udgivelse ikke vækker spor debat, må nødvendigvis siges at være mislykket eller eventuelt forud for sin tid. Begge dele er tilfældet. Bortset fra et par hovedrystende omtaler bliver den ikke anmeldt af de førende dagblade og tidsskrifter. Den er for langt ude, for abstrakt og for postuleret. Selv Georg Brandes, der får den tilsendt, kommenterer den ikke skriftligt.
Pontoppidan har tydeligvis heller ikke selv været tilfreds med resultatet, hvad den private korrespondance vidner om. Givetvis har samfundsrevseren fornemmet, at han med sit emne havde stof til et af sine bedste værker, der som et brændpunkt ville samle forfatterskabets forskellige temaer. Og så ender det med at blive et bristepunkt, hvor hovedtemaet opløser sig selv i en meningsløs handling.
Først 30 år senere genudgives "Det ideale Hjem", halveret og stærkt omarbejdet, som titelroman til tredje bind af den samlede udgave af "Noveller og Skitser" (1930). Forinden er den i 1912 blevet oversat til tysk. Eller dele af den, idet de to sidste kapitler er skåret bort. Det samme gælder for 1930-udgaven. Hermed slipper nye læsere for psykologiske urimeligheder i handlingen, samtidig med at romanens gennemtænkte komposition går i stykker. Herom senere i Det dobbelt jeg.
Den nye udgave har undertitlen "Et Problem under Debat", hvilket viser at Pontoppidan slet ikke har opgivet sit problembarn, men insisterer på dets eksistens ved at rykke det i front som titel på det pågældende bind.
Ligesom kernen i "Mimoser" er et essay om kønslivet og tilsvarende "Nattevagt" en kronik om kunstlivet, der for begges vedkommende udfoldes i romanens episke og psykologiske univers i en bevægelse fra teori til praksis, er kernen i "Det ideale Hjem" en afhandling om familielivet. Afhandlingen, skrevet af naturforskeren, dr. phil. Adam Malling, er en antropologisk studie og bliver senere udgivet med titlen "Det ideale Hjem".
I sidste halvdel af 1800-tallet udkommer flere antropologiske værker, der undersøger tidligere tiders og kulturers samlivs- og samfundsformer. Således Jacob Bachofens "Die Mutterrecht" (1861), som bygger på oldtidens myter; L.H. Morgans "The Savage Society" (1877) omhandlende indianske stammer, og Friedrich Engels med "Familiens, privatejendommens og statens oprindelse" (1884; oversat til dansk i 1888).
Pontoppidan har kendt disse værker, selvom han nok ikke har læst dem, da de behandles i Georg Brandes' ny forord til oversættelsen af John Stuart Mills "Kvindernes Underkuelse" (1885; 1. udg. 1869).
Når Pontoppidan får mod til ikke blot at genudgive, men fokusere på "Det ideale Hjem", kan det måske skyldes, at hans teorier om familieinstitutionen, faderskabsforholdet og matriarkatet bliver bekræftet midt i 20erne af den socialantropologiske forsker, Bronislaw Malinowski, der skriver flere bøger om matriarkatet hos trobrianderne på Ny Guinea, samt antropologen Margaret Meads bestseller "Coming of Age in Samoa" (1928).
Den fortrængte førsteudgave kommer imidlertid for dagens lys i 1986, hvor romanen udkommer med Poul Behrendt som medforfatter. Ikke således at denne skriver om på bogen, men indsætter den i en antropologisk tradition, som antydet ovenfor. Under arbejdet med sine familiehistorier i nutiden, "Bissen og Dullen" (1984) opdager han "Det ideale Hjem" som projektets 'missing link'.
Efterskriften udbreder et vældigt perspektiv med analyser af familie- og kønsforhold hos ovennævnte samt Franz Kafka, J.C. Jacobsen, Elizabeth Gould Davies, Jane Alpert, Elin Appel, Sigmund Freud, Eline Boisen, Marilyn French, Esben Haavardsholm, m.fl.
Til 2. Den nye Adam
Til toppen
Tilbage til Henrik Pontoppidans hovedside
Publiceret 15. december 2004. © by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.
|
|