Litteratur og links om fuglekøjer. En oversigt udarbejdet af Per Hofman Hansen

Stykker til Fanøs kultur > Fuglekøjerne på Fanø > Litteratur og links
Indhold på denne side:
Dansk litteratur om fuglekøjer | Dansk links | Fuglekøjer på Gavnø og Amager | Tyske litteratur og links Vogelkojen | Engelsk litteratur og links Duck Decoys | Hollandske links Eendenkooien |
Dansk litteratur Dansk litteratur om fuglekøjer
  • Niels Houkjær (2006): And i køjen. I sammes: De danske øer. En lystrejse til Danmarks småøer. Gyldendal, 2006, s. 274-277.
    Et besøg i Sønderho Gamle Fuglekøje.
  • Martin Rheinheimer (2005): Andefængeren. Arbejdscyklus og økonomi for en daglejer på Amrum, 1867-91. I: Sjæk'len. Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, 2005, s. 114-129.
    Om fangemester Cornelius W. Peters (1836-1892) og hans dagbøger og regnskaber vedr. bl.a. fangst og økonomi i fuglekøjen Meerum ved Norddorf.
  • Hans Jørn Kristensen (2002): Fuglekøje på Fanø genopstår. I: Vestkysten, 22. sept. 2002, s. 9.
    (Nu genopstår den ælste, Sønderho gamle Fuglekøje fra 1866. Interview med de to bestyrelsesmedlemmer, naturvejleder Kim Fischer og chefkonsulent Søren Brinch).
  • Palle Uhd Jepsen (2000): Fanøs fuglekøjer. I sammes: Vadehavsbilleder. Natur og mennesker i et tidevandsområde. Varde, Museet for Varde By og Omegn, 2000, s. 114-117.
  • Ann Strandmark (2000): Fuglekøjerne på Fanø. I: Natur og miljø, 2000, nr. 1, s. 12-13.
  • Dansk Vildtforskning (1989): Ringmærkning - et godt redskab i den vildtbiologiske forskning. I: Vildtbiologisk forskning i Danmark 1949-89. [Redaktion: Jan Bertelsen]. Rønde, Vildtbiologisk Station Kalø, 1989. (Dansk Vildtforskning, 1989). (Meddelelse fra Vildtbiologisk Station Rønde, nr. 227), s. 45-49.
    Side 48: Ænder ringmærkes på Fanø.
  • 1. Fuglekøje [i.e. Sønderho Fuglekøje anlagt 1888]. I: Sønderho i gamle fotografier. Udgivet af Sognearkiverne på Fanø. Fanø Bogtrykkeri, 1984. (Bedstefars Billedbog, Bd. 7), s. 6-7.
  • Børge H. Larsen (1981): Fra fuglemord til ringmærkning. I: Kristeligt Dagblad, 5. juni 1981. (Skovtaksatoren skriver).
    Et besøg i en unavngiven hollandsk fuglekøje, hvor 'De kooiker' (fangstmanden) anvender en specielt opdrættet hund (kooikerhondje) som medhjælp til fangsten. Med et afsnit om Sønderho gamle Fuglekøje, Vildtbiologisk Stations ringmærkninger og opsynsmand Harry Nielsen.
  • Poul Fløe Svenningsen (1979): Ænderne fordrives fra Vadehavet af mangel på føde. Trist iagttagelse efter 20 års ringmærkning. Interview med Axel Brinch. I: Berlingske Tidende, 26. oktober 1979. Sektion II, side 2.
    I Sønderho Fuglekøje har fangemester Axel Brinch (f. 1913) gennem 20 år ringmærket 20.000 andefugle for Vildtbiologisk Station. I interviewet kritiserer han biologerne for ikke at være opmærksomme på forureningen som årsag til den vedvarende nedgang i vildandebestanden.
  • Benedicte Mahler (1978): Badegæster i Sønderho 1908-1929. Historisk Samfund for Ribe Amt, 1978. Heri s. 85-86 om fuglekøjernes teknik og køjemand Niels J. Anthonisen i Sønderho.
  • Jørgen Fog (1976): Albuebugten (Albobugten) Vildtreservat. I sammes: Danmarks vildtreservater. Kbh., 1976, s. 89-92.
    Om areal og bestemmelser, terræn, definition på fuglekøje, optælling af fugle, fredning og forvaltningsproblemer.
  • Poul Thomsen (1975): Sønderho gamle fuglekøje. Med fotos af Poul Just. I: Jagt og fiskeri, 1975, nr. 6, s. 14-17.
  • Jørgen Fog (1974): Rastende og overvintrende ænder. I sammes: Vildt og miljø. P. Haase, 1974, (Orientering, 19), s. 87-89.
    Om resultaterne af ringmærkning af krik- og gråænder foretaget fra Sønderho Gamle Fuglekøje 1960-66.
  • Jørgen Fog (1974): Fuglekøje (andekøje). I: Nyt dansk Jagtleksikon. Redaktion Aage Weitemeyer. Branner og Korch, 1974, bind 3, s. 654-656. (Delvis identisk med Fog 1970).
  • Jørgen Fog (1971): Besøg Sønderho Gamle Fuglekøje. I: Dansk Vildtforskning 1970-71. (Meddelelse fra Vildtbiologisk Station, nr. 81), 1971, s. 38.
    En opfordring til et besøg i den restaurerede fuglekøje.
  • Jørgen Fog (1970): Sønderho Gamle Fuglekøje. I: Dansk Vildtforskning 1969-70. (Meddelelse fra Vildtbiologisk Station, nr. 75), 1970, s. 51-56. (Delvis optrykt som Fog 1974).
    Hvad er en køje, køjer i Holland og Tyskland, Fanøs køjer, Vildbiologisk Station lejer køjen, fangstteknik, fangstresultat 1960-69, genmeldingerne, nyt lejemål.
  • Gunnar Brusewitz (1968): Jagt. Jægere, vildt, våben og jagtmetoder fra de ældste tider til vore dage. Hasselbalch, 1968. (Med kort beskrivelse af fuglekøjer).
  • Palle Uhd Jepsen (1966): Fuglefangst i Vadehavet. Kronik. I: Vestkysten, 16. oktober 1966.
  • Jørgen Fog (1964): Grå- og krikændernes bevægelse året igennem. I: Dansk Vildtforskning 1963-64. (Meddelelse fra Vildtbiologisk Station, nr. 35), 1964, s. 37-40.
    Om manglende viden om grå- og krikandebestandens trækforhold, herunder om ringmærkning af krikænder fra Sønderho Gamle Fuglekøje.
  • Anonym (1959): Sønderho gamle Fuglekøje i anden funktion? Generalforsamling for første gang siden 1935. I: Vestkysten, 17. september 1959. (Om forespørgslen fra Vildtbiologisk Station om muligheden af at anvende fuglekøjen til ringmærkning).
  • T. K. (1954): Fuglekøjen paa Fanø i ny æra som anderi. I: Dansk Jagttidende, årg. 71, 1954, s. 170-72.
  • Søren Bertelsen (1953): Da beboerne på Fanø drev storfangst af ænder. I: Vestjyden (Esbjerg), lørdag 11. april 1953, lørdagstillæg s. 4-5.
    Et besøg i Albue Fuglekøje (i artiklen kaldet Thyssens Fuglekøje), som et aktieselskab med den 72-årige tømmerhandler Brinch Hansen ejer 40% af med det formål at sikre fuglekøjen som en attraktion for Fanø. Igennem 31 år var N.J. Anthonisen fangemester i fuglekøjen. (Også trykt i: Frit folk (Vejle), fredag 10. april 1953, søndagstillæg (Ugens Gæst).)
  • Carl Weismann (1944): Andekøje ; Køjefangst. 2 artikler i: Dansk Jagtleksikon. Redaktion: Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille. 1944, bind 1, s. 30 og bind 2, s. 853.
  • N.M. Kromann (1934): Fuglekøjerne. I: Sammes: Fanøs historie. Esbjerg, 1934, Bind 2, kapitlet Jagt og fiskeri, s. 402-414. Med afsnit om fangemestre.
  • Peter Skovgaard (1929): Albuebugten som fuglereservat. I: Dansk Jagttidende, 1929, 46. årg., nr. 1, s. 13.
  • Peter Skovgaard (1928): Fuglekøjerne på Fanø. I: Dansk Jagttidende, 1928, 45. årg., nr. 13 (1. oktober), s. 234-238.
    Kritisk replik hertil ved læge A. Maag (med efterfølgende redaktionel kommentar) i: Dansk Jagttidende, 1928, 45. årg., nr. 15 (1. november), s. 279-281.
    Supplerende replik ved A. Maag (med efterfølgende redaktionel kommentar) i: Dansk Jagttidende, 1928, 45. årg., nr. 16 (15. november), s. 297.
    Afsluttende replik til Maag fra Skovgaard i: Dansk Jagttidende, 1928, 45. årg., nr. 17 (1. december), s. 317.
  • Otto Helms (1920): Fuglekøjer. (Leksikonartikel). I: Salmonsens Konversationsleksikon. 2. udgave, bind 9,1920, s. 130-131.
  • H.Chr.C. Mortensen, ('Fugle-Mortensen') (1913-14): Mærkede spidsænder. I: Dansk Ornithologisk Forenings Tidsskrift, 1913-14, årg. 8, hæfte 3, s. 113-159.
    I 1908-10 ringmærkede Fugle-Mortensen 320 spidsænder i fuglekøjerne på Fanø.
  • Magnus Klinge (1911-12): Besøg på Fanø i pinsen 1911. I: Dansk Ornithologisk Forenings Tidsskrift, 1911-12, årg. 6, hæfte 4, s. 212-229. Med besøg i fuglekøjerne.
  • H.Chr.C. Mortensen ('Fugle-Mortensen') (1908-09): Krikænderne på Fanø. I: Gads danske Magasin, 1908-09, s. 385-393.
    Meget personlig og levende beretning om besøget på øen, i Sønderho og hos køjemanden.
  • V.R.M. (1907): Fuglekøjer på Fanø. I: Hunden. Månedsskrift for hundevenner og jægere, 17. årg., august 1907, nr. 8, sp. 121-126, illustreret.
  • Bekendtgørelse nr. 65 af 29. april 1896 om forbud mod jagt på søen ud for Fuglekøjerne på Fanø i tiden fra 1. juli til 1. september. I: Lovtidende for Kongeriget Danmark for Aaret 1896. Afdeling A, side 291.
  • Sigurd Rambusch (1896): Fuglekøjerne paa Fanø. I: Naturen og Mennesket, 1896, s. 291-301.
  • Emilius Bærentzen (1856): Parti på Föör. En fugleköie. I: Danmark fremstillet i Billeder. Samling af Prospekter af mærkelige Byer og Egne. Udgivet af Emilius Bærentzen & Co. Lithografiske Institut, 1856. (Teksten og billedet af fuglekøjen på Föhr er gengivet efter planche 62 i Bærentzens værk).
  • Frederik Thaarup: Den danske Stats Forst- og Jagt-Statistik i kortfattet Oversigt. Kbh. 1842, side 70.
  • St.St. Blicher (1836): Koje. Andre Fangemaader (af ænder). I: Blichers jagttidsskrift Diana, 1836, 6. Hæfte. Optrykt i Blicher: Samlede Skrifter. Bind 18. Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab, 1927, s. 123-124.
  • August Niemann (1810): Mærkelig Andefangst paa Øerne Føhr og Sylt. I: Handels- og Industrie-Tidende for Aaret 1810, No. 40, s. 159-160. Fortsættes i:
  • August Niemann (1810): Andefangst i Køierne paa Føhr og Sylt. I: Handels- og Industrie-Tidende for Aaret 1810, No. 41, s. 167-168.
Fuglekøjer i de nationale bibliotekskataloger Links om danske fuglekøjer Fuglekøjerne på Gavnø og Amager
  • Margrethe Eli (1993): Ældste andekøje fundet på Gavnø. I: Berlingske Tidende, 26. januar 1993, 4. sektion, s. 17.
  • Jette Baagøe (1992): Andekøjen på Gavnø - Danmarks ældste. I: Liv og levn, 1992, nr. 6, s. 18-20.
    Om en muligt anlagt fuglekøje på Gavnø 1682-1690.
  • Anonym (1975): Red Køjevælen mens tid er. I: Dragør-Nyt, 30. januar 1975.
  • C.N. (1926): Fuglekøjer. Køjevælen og Fuglekæret. Avisudklip (uden proveniens og datering, men formentlig fra nov. 1926) i Dragør Lokalarkiv.
  • Svend Jans (1971): Hollænderne på Amager. Dragør, 1971. Heri om 'Handel og Virke' med en omtale af Køjevælen på Ndr. Dragørvej.
Tysk litteratur Tysk litteratur om fuglekøjer (Vogelkojen, Entenkojen)
  • Hans-Joachim Deppe (1985): Entenkojen und Entenzug - Versuch einer Auswertung der Fangergebnisse nordfriesischer Entenkojen. In: Die Vogelwelt, (Wiesbaden, Aula-Verlag), 106. Jahrgang, 1985, Heft 1, S. 1-24.
  • Georg Quedens: Vogelkojen. In: Von Föhr nach Amrum. Unterwegs mit Karl Carstens. Herausgegeben von Hans Hansen. Nebel auf Amrum, Niko Jessen Verlag, 1984, s. 66-72.
    Fuglekøjerne Boldixum, Ackerum, Oevenum på Föhr og Amrum. Karl Carstens (1914-1992) var tysk politiker (CDU) og Vesttysklands præsident 1979-84.
  • Bruno P. Kremer: Die nordfriesischen Vogelkojen. In: Kosmos. Bild unserer Welt, September 1983, Nr. 9, s. 76-77.
    Fuglekøjer på Amrum, Föhr und Sylt.
  • Hans Rudolf Hilty (1978): Vogelkojen in Nordfriesland. Münsterdorf, Verlag Hansen & Hansen, 1978. 31 sider, illustreret i farver.
    En farveillustreret og pædagogisk veltilrettelagt guide om fuglekøjerne med emner som andefangst, fuglebeskyttelsesområde, konstruktion, fangsttidspunkter, fangstmanden skjult i siv og rør, hvordan smagte ænderne?, ænder som konserves, interessentskaberne bag køjerne, hvorfor udeblev ænderne?, fuglekøjen Kampen på Sylt, køjer på Amrum, Pellworm, Nordstrand og Føhr.
  • Norbert Knauer (1954): Vogelkojen in Deutschland seltene Vogelfangstätten. I: Die Heimat. Monatsschrift des Vereins zur Pflege der Natur- und Landeskunde in Schleswig-Holstein, 61. Jahrgang, 1954, s. 15-18. (Om fuglekøjer på Nordfriesland).
  • August Niemann (1809): Forststatistik der dänischen Staten. Altona, 1809.
  • Vogelkojen i WorldCat, verdens største biblioteksdatabase med mere end 10.000 tilknyttede biblioteker.
Boldixum på Föhr
  • Girre Robert Knudtsen (2002): Boldixumer Vogelkoje von 1876. Auszüge aus den Kojenbüchern und Unterlagen. Niebüll, Verlag Viedeel, 2002.
Oevenumer på Föhr
  • Jens-Hinrich Binder (1997): Kulturerbe mit ökologischer Funktion. Die Oevenumer Vogelkojen. I: Nordfriesland, 1997, nr. 117, side 22-24. Omhandler Oevenum på Föhr.
  • Anonym (1972): Vogelkojen in Gegenwart und Vergangenheit. In der Oevenumer Anlage wurden früher an manchen Tagen bis zu 1000 Enten gefangen. Vier Kojen auf Föhr haben noch bis zum Jahr 1972 Fangerlaubnis. Avisudklip (uden proveniens og datering, men formentlig fra 1972) i Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.
Sylt
  • C.P. Hansen (1859): Die nordfriesische Insel Sylt, wie sie war und wie sie ist. Ein Handbuch für Badegäste und Reisende". Leipzig 1859, side 47-48.
Kampener på Sylt
  • Manfred Wedemeyer (1997): Von der Entenfalle zur Vogelschutzstätte: Die Kampener Vogelkoje. I: Das grosse Sylt-Buch. Hrsg. Hans Jessel. Hamburg 1994, s. 144-149.
  • Manfred Wedemeyer (1974): Die Vogelkoje Kampen. Ein Sylter Naturschutzgebiet. Heide, 1974. 61 sider. (Bla. om forfatteres og maleres skildringer af fuglekøjer. Den danske konges koncession fra 1767. Uddrag af køjeregnskabsbøger 1809-1921. Kunstnere og fuglekøjerne. Adelbert Baudissins besøg i og humoristiske beretning fra Kampen Fuglekøje 1864).
  • Manfred Wedemeyer (1974): Ein Rückzugsgebiet der Natur. Schriftsteller und Maler sehen die Vogelkoje Kampen af Sylt. I: Die Heimat. Monatsschrift des Vereins zur Pflege der Natur- und Landeskunde in Schleswig-Holstein und Hamburg, 81. Jahrgang, 1974, s. 6-10.
  • Adelbert Baudissin (1865): Schleswig-Holstein Meerumschlungen. Kriegs- und Friedensbilder aus dem Jahre 1864. Stuttgart, 1865. (I kapitlet Die Insel Sylt giver Baudissin i afsnittet Vogelkoje (s. 207-214) en malende og kostelig men også manende beskrivelse af Kampen Fuglekøje, køjemand og fangstmetode). Oversat til dansk som Kampen Fuglekøje på Sylt 1864 af Per Hofman Hansen. (Bogen findes i original på Statsbiblioteket i Århus).
Meerum på Amrum
  • Martin Rheinheimer: Der Kojenmann. Mensch und Natur im Wattenmeer 1860-1900. Neumünster, 2007. 292 s.
  • Martin Rheinheimer: Andefængeren. Arbejdscyklus og økonomi for en daglejer på Amrum, 1867-91. I: Sjæk'len. Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i i Esbjerg 2005 (Esbjerg 2006), s. 114-129.
  • Martin Rheinheimer: Der Entenfänger. Arbeitszyklus und Ökonomie eines Tagelöhners auf Amrum, 1867-1891. I: Von Menschen, Ländern, Meeren. Festschrift für Thomas Riis zum 65. Geburtstag, ed. Gerhard Fouquet, Mareike Hansen, Carsten Jahnke & Jan Schlürmann (Tönning 2006), s. 91-107.
  • Martin Rheinheimer: Die Jahresabrechnungen des Amrumer Tagelöhners Cornelius Peters, 1867-1890. I: Rundbrief des Arbeitskreises für Wirtschafts- und Sozialgeschichte Schleswig-Holsteins, 93 (2006), s. 25-36.
  • Cornelius W. Peters: Tagebuch eines Entenfängers. In: Tagebücher aus dem alten Amrum. [Hrsg. von] Georg Quedens. Herausgeber: Öömrang Ferian, Norddorf, Amrum. Insel Amrum, Verlag Jens Quedens, 1986, s. 112-124.
Stapelholm ved Friedrichstadt
  • Jacob Sieck (1970): Ein Projekt: Eine Vogelkoje in Stapelholm 1638. I: Die Heimat. Monatsschrift des Vereins zur Pflege der Natur- und Landeskunde in Schleswig-Holstein und Hamburg, 77. Jahrgang, 1970, s. 173-174.
Links om tyske fuglekøjer Engelsk litteratur Engelsk links og litteratur om fuglekøjer (Duck Decoys)
  • Sir Ralph Payne-Gallwey (1886): The Book of Duck Decoys. Their Construction, Management, and History 1886.
    En fantastisk fuglekøje-klassiker. Her er bogen lagt på nettet i fuldtekst med alle sine 18 instruktive kapitler.
  • Richard Kearton (1897): The Art of Duck-Decoying. Side 295-310 i hans: With Nature and a Camera. Being the Adventures and Observations of a Field Naturalist and an Animal Photographer. Illustrated by 180 Pictures from Photographs by Cherry Kearton. London, Cassell and Company, 1897. 372 sider. Oversat til dansk som Kunsten at fange ænder i fuglekøjer af Per Hofman Hansen. (Bogen findes i original i Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Original copy in Copenhagen University Library North).
    Om besøg i en fuglekøje i East Anglia: "Af alle de opfindelser gjort af snilde mennesker med det formål at fange vildænder, finder jeg at en fuglekøje på én gang både er den mest interessante og den mest dødbringende. Efter sigende skulle den ældste i England være konstrueret af Charles II i St. James's Park i London."
  • Joseph Whitaker: British Duck Decoys of To-Day 1918
  • James Wentworth-Day (1954): Duck Decoys in the Fens. Side 116-133 i hans: A History of the Fens. Beeing some Account of their Swamps, Meres, Men, Sports, Duck Decoys, Drainage, Riots, Floods, Legends, Fish, and Owl. With a foreword by The Duke of Manchester. London, Harrap, 1954. Oversat til dansk som Fuglekøjer i The Fens i England af Per Hofman Hansen. (Original copy in British Library London).
    The Fens er lavtliggende moseområder i East Anglia.
  • Boarstall Duck Decoy
    Boarstall Duck Decoy. The WAGBI conservation centre. Photographs by Pamela Harrison. Chester, The Wildfowlers' Association of Great Britain and Ireland, 1970. (A WAGBI publication). 16 sider, illustreret. (Original copy in Trinity College Library, Dublin, Ireland).
    Boarstall Duck Decoy er sammen med dem i Slimbridge, Borough Fen og Nacton de eneste fuglekøjer i England, der endnu er i drift. Alle drives nu med fokus på fuglepleje og ikke længere med kommercielt sigte. I 1963 blev der indgået en aftale mellem The Wildfowlers' Association of Great Britain og Ireland (WAGBI) og The Ernest Cook Trust om at restaurere Boarstall Fuglekøje ved Aylesbury øst for Oxford i Buckinghamshire. Siden er der tilføjet en udstillingsbygning og der er anlagt en såkaldt Woodland Walk med syv interessante stop undervejs.
  • The History of Borough Fen Decoy
    Tony Cook and R.E.M. Pilcher (1982): The History of Borough Fen Decoy. With ad foreword by Peter Scott. Illustrations by Anne Treadwell-Cook. Ely, Providence Press, 1982. 64 sider. (Original i British Library).
    Af indholdet: In the decoy. The rise and subsequent decline of duck decoys in the fens. Borough Fen Decoy. The technique of catching ducks as pratised in Borough Fen Decoy. Ringing and recoveries. The natural history of Boroughh Fen Decoy. The Williams Family. Tillæg: Fortegnelse over fugle, planter og sommerfugle i Borough Fen Decoy. Med illustrative farvefotos og tegninger.
  • Andrew Heaton: Duck Decoys 2001Andrew Heaton (2001): Duck Decoys. Princes Risborough, Shire Publications, 2001. 40 sider. (Original i British Library).
    Om engelske fuglekøjer, som i stort antal fandtes i marsklandskaberne især i East Anglia og Somerset. Med mange farveillustrationer, heriblandt flere fra Payne-Gallweys klassiker.
  • Nacton Decoy
  • Millyard Farm Decoy at the Baxter of Neslam Fen
  • Escrick Duck Decoy. York Ornithological Club.
  • Potteric Carr Decoy. Focus on duck decoys and Doncaster Decoy at Potteric Carr.
  • Call Duck Association UK. Call Ducks (lokkeænder) kaldtes oprindeligt coy ducks eller decoy ducks, og blev brugt til at fange vildænder med. De tamme ænder blev fodret ved indgangen til piben (fælden) og deres rappen lokkede de vilde ænder ned i fuglekøjen.
  • Duck decoys i WorldCat, verdens største biblioteksdatabase med mere end 10.000 tilknyttede biblioteker. Duck decoys dækker både over begreberne fuglekøjer og lokkeænder. Derfor indeholder søgningen desværre også mange 'irrelevante' hits.
Hollandske links Hollandsk litteratur og links om fuglekøjer (Eendenkooien, Vogelkooien)
Stokand
Stokand. Håndkoloreret litografi
Gengivet efter Niels Kjærböllings Danmarks Fugle. 1851.
Krikand
Krikand. Håndkoloreret litografi
Gengivet efter Niels Kjærböllings Danmarks Fugle. 1851.
Duck Decoys Ordet Duck Decoys stammer fra det hollandske eendekooi, hvor eende betyder and og kooi betyder bur eller fælde. Det er sandsynligt, at da man tog ordet til sig i England, blev een opfattet som den ubestemte artiklel og at indretningen måtte være een dekooi og på engelsk derfor a decoy.
En af de teknikker, der blev anvendt i fuglekøjer, var at få tæmmede ænder til at lystre køjemandens fløjte, og da de jo primært levede i køjen (decoy), kaldtes de ofte decoy ducks eller blot decoys. Tæmmede ænder, der blev anvendt under traditionel jagt med bøsse ved at tiltrække de vilde ænder, blev også snart kaldt decoys. Men især om kunstige lokkeænder ofte udført meget naturtro af eksempelvis træ, kork, gummi eller plastik anvendes betegnelsen decoys. I dag er antikke eksemplarer yndede samlerobjekter.

Lokkefugle på frimærker
Publiceret 22. juni 2006. Opdateret 28. november 2009. Idé, research, og layout: © Per Hofman Hansen - Aldus.dk.