Steen Steensen Blicher: Flugtveje 7-8. Epoke

Præsterne Muserne Ruten Ossian Drømmen Knækket Digterpræsten Landøkonomen Nordlyset	Fru Blicher Jægeren Digteren Rejserne Himmelbjerget Flugten Til sidst Værker Litteratur og links
En Landsbydegns Dagbog >


Rathlousdal (Stor gengivelse) Gengivet efter F. Richardt og T.A. Beckers Prospecter af danske Herregaarde. Kbh. 1844-1854.

Digterpræsten
Blicher får et præstekald. Via godsejeren på Rathlousdal, Chr. Fr. v. Holstein, der lægger et godt ord ind for Blicher hos majestæten. Det bliver i Thorning sogn med annekssognet Lysgård, syd for Viborg og kun 6 km fra Blichers fødested, Vium. Det er et fattigt sogn bestående af godt et dusin gårde og en halv snes huse. Jorden er hedejord, og markerne ligger i et vældigt landskab af uendelige lyngstrækninger. Hertil ankommer den forgældede Blicher med hustru og seks børn i 1819. Og her virker han indtil 1825.
Præstegården består af 45 ha indlod og 60 ha udlod, der aldrig har været dyrket. For at give udbytte skal jorden mergles, hvilket koster penge. Det samme gælder en forsvarlig istandsættelse af præstegården. Kreditorerne flyver lavt og der er skatterestancer. Blicher begynder at skrive, ikke digte og fortællinger, men ansøgninger om lån. Dem får han ikke. Først efter tre år lykkes det ham på fallittens rand at trygle sig til en 'gratification' hos kong Frederik VI på 300 Rbd., der hverken slår til eller fra. Men der skulle komme flere hen ad vejen.
Som medlem af "Det kgl. Danske Landhusholdningsselskab" fører han tilsyn med en del ejendomme og deres driftsformer. Rapporterne fra dette arbejde bringer ham i kontakt med etatsråd Jonas Collin i statsadministrationen, og denne får sympati for Blicher. Det er uden tvivl den klarsynede og eminente Jonas Collin, som også hjalp H.C. Andersen frem, der har formildet kongen og fra nu af støtter Blicher. Men havde Blicher forestillet sig, at flytningen til Thorning ville løse hans økonomiske problemer og give ham frirum til at skrive, kom det ikke til at holde stik.
Med ægteskabet går det dårligt. Blicher, der er vellidt af befolkningen for sin hjælpsomhed og imødekommenhed, selvom hans prædikener kan være lidt knappe, påbegynder nu de berømte daglange ture med jagtgeværet ud over heden. På disse flugtture, der også er drukture, fandt han glemsel for alle sine problemer, ikke mindst hvad angår den forsømte forfatter, der ikke kom ud af stedet. Men samtidig har han af indre tilskyndelse opsøgt fjerne beboelser og lyttet til de mennesker, han mødte. Langsomt optager han et stof i sig, som han siden skulle udfolde i stort regi. Foreløbig møder sognebørnene blot deres 'tossede præst', der igen har været ude på jagt.
Det bliver samfundsdebatten, der kalder forfatteren til live. Til Nye landøkonomiske Tidende skriver han to artikler, dels om hedemosernes afvanding, dels om natmandsfolket. Den sidste blev aldrig offentliggjort, sikkert på grund af sin ekstreme løsningsmodel for dette samfundsproblem. Rastløs begynder han igen at skrive digte, som han indsender til det københavnske tidsskrift Harpen, men det giver ikke honorar. Læsefrugter hedder et andet tidsskrift, som A.F. Elmquist begynder at udgive i 1818 med oversættelser af især tysk underholdningslitteratur. Her får Blicher en del digte optaget. De giver ikke så meget i honorar som prosa, så selvom den 'rigtige' digtning på denne tid er ensbetydende med lyrik eller skuespil, sender han Læsefrugter noget prosa.
Det er i 1823. Fortællingen "En Landsbydegns Dagbog", der siden skulle blive et hovedværk i dansk litteratur, skriver Blicher nærmest, fordi der ikke er andet at gøre. Den bliver da heller ikke bemærket. Derimod tror Blicher selv på sin nye digtsamling "Bautastene" (1823), sammensat af heltedigte, ligesom han er optaget af sit nye skuespil "Johanna Gray" (1825), opført tre gange på Det kgl. Teater. Altså fiasko.


Blichers beskrivelse af Viborg Amt udført for Det kgl. Danske Landhusholdnings Selskab i 1839.

Landøkonomen
Et nyt livskapitel begynder i 1825, da det bedre præsteembede i Spentrup nord for Randers bliver ledigt. Her tilbragte Blicher en stor del af sin ungdom hos farbroderen, og her er Ernestines tidligere hjem. Blicher søger kaldet og får det. Når han er kommet i kridthuset hos kongen, skyldes det Jonas Collins indflydelse foranlediget af hans landøkonomiske afhandlinger. En sådan om uldspinderiet og dets positive indvirkning på lokalbefolkningens husflid og moral vækker kongens opmærksomhed.
Høravlen og hørforarbejdningen optager ham ligeledes i disse år, og flere af hans idéer og iagttagelser skal vise sig at have fremtiden for sig. Hosebindingen er ved siden af beplantningssagen et landøkonomisk emne, der engagerer ham. Til præstegården hører der en stor hedelod, som han i en ansøgning foreslår Det kongelige Danske Landhusholdningsselskab at tilplante. Argumentet er, at der i omegnens sogne ikke eksisterer skov, men at der er hårdt brug for brændsel. Ansøgningen bliver afslået. Derfor går Blicher selv i gang med beplantningen i mindre målestok, men uden held. Et århundrede senere bliver hans plan realiseret, da man anlægger Blichers Plantage på de forsømte rester.
Fårefolde, vekseldrift, afvanding, mergling, uldspinderi, hosebinding, høravl, lærredsfabrikation, husflid, undervisning. Listen er lang, og Blicher spillede på et stort landøkonomisk register, hvor hans teorier og planer ofte var forud for deres tid. Det er en side af digterpræsten, der ikke er så kendt. Når han ikke altid fik succes med sine foretagender, skyldtes det ofte økonomiske omstændigheder, men også det træge, mistænksomme miljø og ikke mindst hans manglende praktiske sans som landmand. Succes havde Blicher dog med høravlingen i Spentrup, som han efter 10 års arbejde beretter om i en stor afhandling fra 1837.
Blichers fremsynethed giver sig også udslag på et andet område, nemlig i skolen, hvor han sammen med en nyansat lærer, Thomas Wandborg, indfører gymnastik i undervisningen, hvilket var noget helt nyt på de kanter, skønt det var blevet gjort til et obligatorisk fag ved skoleloven af 1814. De finder desuden sammen om at udgrave en dam i præstegårdshaven til svømning. Udgifterne hertil kom ikke til at ligge det offentlige til byrde, idet sognepræsten selv betalte. Hvordan kunne han? Det kunne han heller ikke.
Ved ankomsten til Spentrup medbringer Blicher en børneflok på ni, en syg kone og en gæld på ca. en halv million i nutidig størrelsesorden. Plus skatterestancer fra de seks år i Thorning. Faderen, der har taget sin afsked, flytter et par år senere ind i præstegården medbringende en gæld på mere end en halv million. Hvordan har de kunnet holde humøret og initiativet oppe? Men det kunne de. I disse første år holder Blicher pause i sin litterære virksomhed, da der ikke er penge i foretagendet. Men i de tidlige morgentimer sysler han alligevel med digte og udkast. Og, viser det sig, en oversættelse. I 1827 udkommer hans fordanskning af Oliver Goldsmiths realistiske roman "The Vicar of Wakefield".

Til 9. Nordlyset og 10. Fru Blicher
Til 18. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Blichers hovedside