Epokes forside
Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud
Kontakt Epoke
| |
|
|
Henrik Pontoppidan
Små romaner, 2 |
Af IBEN HOLK |
Den første fase
Stækkede Vinger (188l)
Henrik Pontoppidans debutbog Stækkede Vinger består af fire 'skitser'. To sammenhængende fra by- og selskabslivet i København, "Efter Ballet" og "Tête a tête", samt to skitser fra landet "Et Endeligt" og "Kirkeskuden".
Især førstnævnte er interessant, fordi den rummer et forstudie til romankredsen Lykke-Per (1898-1904). En fattig adjunktenkes eneste søn ankommer til hovedstaden for at studere, økonomisk støttet af moderens arbejde ved symaskinen. Imidlertid forsømmer sønnen studierne for at kaste sig ud i det pulveriserende selskabsliv, hvor han gør stor lykke.
Den erotiske glød bliver den forførende impuls i en verden, hvor falskhed og ægthed sætter hinanden stævne. Og på prøve. I denne fase er hovedpersonen 'stækket' af medgang, skønt økonomien er ude af kontrol. Et ærligt og tillidsfuldt brev fra moderen skal vise sig at blive hans redning.
Stækkede Vinger på
Sandinge Menighed (1883)
Bogen er den første af Henrik Pontoppidans 'små romaner'. Det er en genre, hvor et aktuelt problem - åndeligt, politisk, kunstnerisk - tages op til debat. Eller snarere for denne forfatters vedkommende: til anskueliggørelse af de pågældende problemstillinger, idet de fremstilles igennem individuelle menneskeliv og miljøer.
Det er Henrik Pontoppidans metode.
I Sandinge Menighed belyses det kontrastrige forhold mellem bondesind og -kultur overfor Folkehøjskolens ivrige og optimistiske oplysningsvirksomhed. Pontoppidan kender begge miljøer indefra, og er derfor istand til med sit dobbeltblik at skelne imellem velment teori og virkelighedshård praksis.
I denne roman er forfatterens sympati hos bondebefolkningen, hvor folkesindets dybde og alvor skildres med respekt i forhold til højskolens overfladiske livsjubel. Som tidligere højskolelærer havde Pontoppidan på dette felt en pålidelig baggrund. Højskoleverdenen brød han sig ikke om. Grundtvigianismen vedbliver at være skydeskive for hans ironi og kritik.
Sandinge Menighed på
Fra Hytterne (1887)
I 1883 udkommer novellesamlingen Landsbybilleder efterfulgt af en ny novellesamling Fra Hytterne. Nye Landsbybilleder (1887). Neutrale titler, der imidlertid rummer en række af de skarpeste, mest vidske og bidske noveller i dansk litteratur.
I hver enkelt novelle er motivet pointeret og tydeligt. Her opfindes ikke, men findes. Øjenvidneskildringer langt fra alfarvej. Men så vedkommende, bevægende og chokerende i deres menneskelige årvågenhed og så tematisk stilsikre, at de kan læses og bliver læst den dag i dag.
Pontoppidans kritik rammer aldrig en enkelt klasse eller et bestemt miljø i samfundet. Socialt er han aldrig forudindtaget. Kritikken går på tværs af samfundslag, individuelt og almenmenskeligt. Derfor står hver enkelt fortælling så stærkt.
Fra Hytterne på
Kærlighedsunderets magt (Små romaner, 3) Til Henrik Pontoppidans hovedside
Publiceret 30. december 1998. Revideret 9. november 2004.
© 2004 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.
|
|