Epokes forside
Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud
Kontakt Epoke
| |
Mathilde Fibiger
Englebrevet
 Lise Sørensen: Den nødvendige nedtur. 1977.
Mathilde Fibiger blev født den 13. december 1830 i København som niende og sidste barn af en officersfamilie. Hun levede et omtumlet og dramatisk liv, der varede knap 42 år. Fibigerfamiliernes medlemmer var intelligente, smukke, talentfulde og flittige, men tillige stejle, stolte og idealistisk kompromisløse. Alle disse egenskaber skulle komme til fuld udfoldelse hos Mathilde Fibiger.
Faderen, Johan Adolph Fibiger (1791-1851), var major og militærforfatter og blev i 1830 leder af den nyoprettede Militære Højskole (hvor J.L. Heiberg bliver ansat som lærer i filosofi og litteratur). Den initiativrige underviser i fortifikation og taktik, redigerer og bidrager til et militærvidenskabeligt magasin. Han stifter endvidere en militær læseforening, hvor som noget hidtil uhørt underofficerer får adgang. Den nytænkende er nationalliberal og stærkt optaget af tidens demokratiske bevægelser.
Moderen, Margrethe Cecilia, født Aasen (1794-1844) datter af en norsk underofficer, bliver allerede som madonnasmuk 16-årig forlovet og to år senere gift med den flotte officer. Ægteskabet er stærkt og lykkeligt, fra 1830 med den militære embedsbolig på Kongens Nytorv - en af byens mest moderne med gasbelysning på trapper og gange og rindende vand i køkkenet - som rammen om vellykket selskabelighed og familieliv.
Så begynder det at gå galt. Ægtefællerne, der sætter hinanden højt, kan slet ikke finde ud af det. De er overspændte ligesom tiden, hvor julirevolutionen i Frankrig sender farlige bølger ind over landet. Faderen bliver i 1835 afskediget, da han for åbenlyst hylder sine demokratiske idealer og kritiserer enevældens reformtempo. Oberstløjtnanten forflyttes til Vejle, hvor familien på få år falder fra hinanden under indflydelse af moralsk frustration og dårlig økonomi.
Moderen flytter tilbage til København med den ældste datter, Ilia, og de tre mindste børn. Skilsmissen er en realitet i 1843. Et år senere dør moderen, hvorefter Ilia overtager moderens plads som den lille families elskede og beundrede midtpunkt. Pigerne går i skole hver anden dag hos en privatlærerinde i St. Peders Stræde og læser ihærdigt den nyere litteratur i hjemmet: Scott, Cooper, Schiller, Goethe, Novalis, Hoffmann, de danske forfattere, især Forfatteren til En Hverdagshistorie, som de ikke ved er Thomasine Gyllembourg.
De skriver selv digte og dramaer, tegner og spiller teater, hvilket ligger i slægten. En farbror, rektor Peder Grib, har oversat Sofokles' Ødipus (1815) og Antigone (1816). Mathildes fætter, præsten Johannes Fibiger, skriver bibelske dramaer.
Den åndfulde og socialt orienterede Ilia begynder senere, ligesom lillesøsteren, at skrive. Hendes forfatterskab omfatter flere genrer: dramaer, eventyr, digte og en roman. Digtningen sættes i gang af en dyb og ulykkelig kærlighed til en af broderens officerskammerater, Oswald Marstrand, som hun siden sin pureste ungdom vedbliver at håbe på, indtil han falder ved Eckernförde i 1849.
Den ældste bror, Axel, en lovende officersaspirant og sine søskendes forgudede forbillede, udsender i forlængelse af faderens nationale og demokratiske engagement en Historisk Læsebog for Bondestanden (1839) udgivet af "Selskab for Trykkefrihedens rette Brug", oprettet i 1835. Som faderen provokerer han entusiastisk myndighederne og bliver forflyttet til Rendsborg, hvor han tre år senere omkommer af overanstrengelse i felten.
Kendskab til Fibigernes liv skyldes først og fremmest niecen Margrethe Fibiger (broderen Axels datter), der skriver bogen "Clara Raphael. Et Livsbillede" (1891) og genudgiver "Clara Raphael. Tolv Breve" (som 3.opl.; 1893). Endvidere er hun forfatter til "Ilia Fibiger. Et Kvindeliv" (1894) og til artiklen "Adolf Fibiger" i Museum V.1 (1894). Mens Mathilde har skildret Ilia Fibiger i et forord til hendes efterladte Digtninger (1867).
Publiceret 2. februar 2005. © by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.
|
|
