Mathilde Fibiger: Englebrevet. Biografi, 3: Tolv Breve. Epoke

Tolv breve
Bogen "Clara Raphael. Tolv Breve. Udgivne af J.L. Heiberg" på C.A. Reitzels Forlag udkommer den 10. december 1850. Tolv breve, der skulle forandre om ikke verden, så dog læseverdenen i København og omegn og ikke mindst deres afsender. Romananalysen, modtagelsen, debatten og forholdet mellem Heiberg og Fibiger bliver i Epoke behandlet i et kapitel for sig. I det følgende skildres de biografiske konsekvenser.
Et liv forløber ikke blot horisontalt i tid fra den ene dag til den anden. Det forløber samtidig lodret, vertikalt, idet en koncentration af værdibundne begivenheder og valg nedfælder sig indgribende i livsforløbet, som det herved konstituerer. Biografi er således en forklarende beskrivelse af forholdet mellem de horisontale og vertikale linjer. Hvor de krydser, opstår der et knudepunkt, der ofte viser sig at være et bristepunkt.
Et sådan punkt er "Clara Raphael. Tolv Breve" for Mathilde Fibiger.

Bogen bliver en skandalesucces, der udløser, hvad der siden er blevet kaldt Raphael-fejden. Den består af en lang række indlæg i aviser og en halv snes bøger og pjecer. Men dens genstand, Clara/Mathilde, optræder desuden karikeret i revy, smædeviser og vittighedstegninger. Den 20-årige forfatterinde, der oprindeligt fremstod under pseudonym i tidens stil, er for længst 'afsløret', hvilket medfører et pres på familienavnet, som hun har vanskeligt ved at håndtere.
Den ukuelige officersdatter lader sig imidlertid ikke slå ud. Hun tager til genmæle i to mindre udgivelser, "Hvad er Emancipation?" (af Sophie A***) og "Et Besøg", der er henvendt til "mine Læserinder". Heri forsvarer hun sig efter balladen, der har gjort hende til offentlig ejendom, og fastholder sit budskab om kvindens frigørelse og selvstændighed.
Karakteristisk nok er det læserinderne, der er hårdest ved hende, de gifte vender sig nedladende bort og blåstrømperne kan selv.

Forfatterdrømmen har Mathilde Fibiger på dette tidspunkt midt i livet endnu ikke mistet. At skrive var jo virksomhed, den nødvendige, der grundede sig på selvstændighed, målet. At skrive udfra sig selv var allerede en form for emancipation. Og bortset fra det livgivende ophold i tankeverdenen, guddomslyset, så gav det også et honorar. For "Clara Raphael" modtager hun 120 Rd, hvilket svarer til en lærerindes årsløn. At den patriotiske overdrager en del af beløbet til de faldne soldaters efterladte, er så en anden sag, der vidner om arbejdets alvor.
Da de lollandske værtsfolk og den nærmeste omkreds er kommet under vejr med, hvem der står bag den skandaløse bog, hvor de må se sig selv udstillet og latterliggjort, er stemningen ikke god. Der rejser sig et moralsk uvejr imod hende. Faderen ser sig nødsaget til at tage den 'selvemanciperede' datter til København, hvor han betaler for hendes ophold hos en bror og for hendes videre uddannelse i fransk og engelsk.
I sommeren 1852 befinder den raphaelske amazone sig imidlertid på Rønnebæksholm ved Næstved som N.F.S. og Marie Grundtvigs kærkomne gæst.

Til 4. En uhørt tale
Tilbage til Mathilde Fibigers hovedside