Thomasine Gyllembourg: To Tidsaldre. Epoke


'To Tidsaldre' og 'Drøm og Virkelighed' i den forbilledlige udgave ved Anni Broue og Anne-Marie Mai. Udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab 2002.

Hverdagshistorien
Thomasine Gyllembourg skriver i alt 25 hverdagshistorier i tidsrummet fra 1827 til 1845. Endvidere fire skuespil. Som genre kaldes hverdagshistorierne noveller på et tidspunkt, hvor man ikke skelnede så skarpt imellem novelle og roman, men flere af historierne har romanens karakter og omfang. De udkommer alle under pseudonymet: Af Forfatteren til en Hverdags-Historie, da netop fortællingen med denne titel, der udkommer i 1828, bliver et litterært hit, som slår 'navnet' fast hos det læsende publikum. Kredsen omkring Heiberg ved udmærket, hvem forfatteren er, selvom fru Gyllembourg konsekvent lader som ingenting og nægter at røbe sig. Et spørgsmål om hendes ære.
Forfatterskabet begyndte ved en tilfældighed, da Johan Ludvig Heiberg til sit populære blad Kjøbenhavns flyvende Post manglede 16 sider og derfor bad sin 53-årige moder hjælpe sig, hvorpå hun over et par dage skrev sin første novelle, der siden blev udvidet til bogen "Familien Polonius" (1827). Raffineret tager hun udgangspunkt i et avertissement i Adresseavisen, hvor en mandlig læser har indrykket en annonce, som hun broderer videre på.

Fra start ligger hendes stil fast. Den er dæmpet som en fortrolig samtale mellem forfatter og læser i kabinettet. Fra sit eget liv ved hun, hvor skoen trykker hos det nye borgerskab, der i en overgangstid fra adelskab og feudalt enevælde til liberalt demokrati skal finde sine egne ben at gå og stå på. Som forfatter påtager hun sig derfor et kald, idet hun med sine fortællinger ønsker at vejlede, opdrage og udkaste løsningsmodeller til diverse konflikter.
Tematisk drejer handlingen sig om ægteskabs- og kærlighedsforviklinger, hvilket forfatterinden fra sit eget liv har både stolte og smertelige erfaringer med. Man skulle måske tro, at fru Gyllembourg ville talt belærende ned til sine læsere og selv holde sig udenfor på aristokratisk afstand med næsen i sky. Det er slet ikke tilfældet. Det, der gør hende læseværdig i dag, er, at hun overalt er til stede med sine egne prøvelser, holdninger og oplevelser, som hun vedbliver at bearbejde for at komme til større indsigt i de kræfter, der har bevæget hendes eget dramatiske liv.
I disse historier går det hedt til, som det tilsvarende gjorde i hendes tilværelse med skilsmisse, utroskab, kærlighed, der sendte hende på tur som ravnemor og omvendte hende til moderdyr. Temperamentet og lidenskaben har hun bevaret på sine gamle dage. Hun går netop til kamp mod lunkenheden, lefleriet, lidenskabsløsheden, åndsformørkelsen, forstillelsen og falskheden.

Men først og fremmest vender hun sig mod undertrykkelsen af den unge kvinde i det patriarkalske ægteskab. Ægteskabet som tvang er djævelskab. Fru Gyllembourg sætter kærligheden over ægteskabet. Hermed kommer vi til det tosidede i hendes dannelsesideal, der dels rummer en tilpasning til ægteskabet og dets pligter, dels en kritik af den ufølsomhed og afstumpethed, som gør hverdagene til en ørkenvandring.
Således bliver hendes forfatterskab et psykologisk konfliktløsende instrument, der tager udgangspunkt i virkeligheden. Selv skriver hun i bakspejlet om sin litterære virksomhed:

... alle mine Noveller ere sande Hverdagshistorier. De bære Præget af den Jord, hvoraf de ere udsprungne. De ere Frugter af Livet, ikke af Lærdom og dybe Studier. Det huuslige og Selskabelige Liv, de individuelle Forhold og Indviklinger ere den Kreds, hvoraf de ere hentede, og jeg tilstaar oprigtig, at jeg tillægger disse huuslige og daglige Forhold en stor Vigtighed. De ere for alle Mennesker det Nærmeste, for alle Mennesker den Kilde, hvorfra deres Lykke og Ulykke udspringer...

Til 2. Romantik og realisme
Til 8. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Thomasine Gyllembourgs hovedside