Thomasine Gyllembourg: To Tidsaldre. Epoke

Romantik og realisme
I litteraturhistorier og samleværker læser man med rette ofte, at Thomasine Gyllembourg har et 'romantisk dannelsesideal' og et 'romantisk kvindesyn'. Det er rigtigt nok, og derfor er det vigtigt at vide, hvad 'romantisk' betyder. Almindeligvis forbinder man i vor tid 'romantisk' med noget idyllisk, harmonisk og stillestående, hvis ikke simpelthen noget virkelighedsfjernt. Og det er helt forkert.
Romantik er ensbetydende med oprør, ild i håret, hjerteblod, følelser, skønhed og 'tilbage til naturen'. Ud af ilden fødes der en ny jeg-bevidsthed, som digterne er de første til at artikulere, hvad der netop gør disse frontløbere til digtere. Bevægelse opstår i kølvandet på den tyske Sturm und Drang i 1770erne og har Johannes Ewald som sin tydeligste eksponent i Danmark.
Idehistorisk er romantikken en reaktion på den foregående periode, 1700-tallets rationalisme, også kaldet oplysningstiden. Romantik og rationalisme har ideen om frihed og lighed fælles, og revolutionen i 1789 er således den blodige frugt af såvel rationalisme som romantik. Ikke for ingenting taler man om 'revolutionsromantik'. Men derudover adskiller de to begreber sig som ild og vand.
Enheden i den dobbelte bevægelse kan sammenlignes med en tilsvarende dobbeltbevægelse inde i det fænomen, der hedder '68'. Her er der ligeledes tale om en oprørsbevægelse med to meget forskellige ansigter, nemlig flower-power (romantik) og munkemarxime (rationalisme). At begge ansigter så smelter sammen i Maos åsyn er en helt anden revolutionshistorie.

En tilsvarende begrebsforvirring gælder for 'realisme'. Realisme og romantik stilles gerne overfor hinanden som absolutte modsætninger, hvad angår deres forhold til virkeligheden. Det er ikke tilfældet. Når man sætter lighedstegn mellem realisme og virkelighed, sætter man ifølge denne tankegang samtidig lighedstegn mellem romantik og uvirkelighed. Det er uheldigt, da romantik er ligeså virkelighedsnær som realisme, hvis ikke romantikken i virkeligheden får mere af virkeligheden med end realismen.
For ikke al realisme er ensbetydende med virkelighedsgengivelse. Virkeligheden kan i visse udgaver af realismen forekomme så beskåret og skrabet, at den ikke opfanger virkelighedens spirituelle sider og metafysiske realiteter. Opfattes virkeligheden udelukkende som det synlige, er den reduceret til blot og bar overflade. Overfladiskheden er realismens fælde, akkurat som abstraktionen er romantikkens.

Når vi her tager romantik-realisme-relationen op i forbindelse med Thomasine Gyllembourg, skyldes det, at netop denne forbindelse i forfatterskabet rummer en fortolkende energi. Hun er et barn af revolutionen, gifter sig med rationalismen, men forelsker sig i romantikken og indskriver sig i realismen.
Thomasines realisme er således skrevet med romantisk blæk. Inderst i hendes fortællinger banker der et romantisk hjerte, hvilket med andre ord vil sige et oprørsk. Sagde vi før, at hendes dannelsesideal var tosidet, dels tilpassende, dels kritisk, må vi tilføje et mere 'skjult' ideal, det erotiske. Det er hendes arvegods fra de vilde 1790ere, der adskiller sig betydeligt fra de mere tamme 1840ere, hvori hun sidder og skriver på "To Tidsaldre", som netop sammenstiller disse to perioder.
Til realisme-forståelsen af det romantiske forfatterskab hører desuden, at prosaen i 1820erne vinder større indpas, hvor tidligere lyrikken og dramaet havde førstepladsen. I 1824 udsender Blicher "En Landsbydegns Dagbog", der indfører almuelivet i litteraturen, og samme år udkommer Poul Møllers "En dansk Students Eventyr", hvor tilsvarende et andet ubeskrevet miljø indvindes, studenterlivet. På samme måde indfælder Thomasine Gyllembourg et i litteraturen nyt miljø, intimsfæren i det københavnske borgerskab.

Thomasine Gyllembourg forener i sit univers romantik og realisme, hvilket netop er kendetegnende for perioden 1820-1850, den såkaldte Guldalder - eller romantismen. Perioden bliver gerne litteraturhistorisk benævnt 'poetisk realisme', hvilket lyder lidt fortegnet, da 'poetisk' i denne forbindelse konnoterer skønmalerisk omsvøb. Æstetisk er betegnelsen romantisme bedre dækkende, idet den netop lader sig definere som et produkt af romantik og realisme.
På denne baggrund bliver moderne litteraturhistoriske meddelelser om, at realismen (=virkelighed) i dansk litteratur begynder i 1870 som en reaktion mod romantikken (=uvirkelighed) - uvirkelige.

Tilbage til 1. Hverdagshistorien
Til 3. Kvindehistorien
Til 8. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Thomasine Gyllembourgs hovedside